Michigan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. aug. 2014, 17:15 af Morten Haagensen (diskussion | bidrag) Morten Haagensen (diskussion | bidrag) (Mellemrum mellem ciffer og %-tegn)
Michigan
Michigans delstatsflag Michigans delstatssegl
Flag Segl
Kælenavn: The Wolverine State eller
Great Lakes State
Kort over USA med Michigan markeret
Kort over USA med Michigan markeret
Land USA USA
Hovedstad Lansing
Største by Detroit
Areal Nr. 11
 • Total 250.736 km2
 • Bredde 385 km
 • Længde 790 km
 • Landareal 150.504 km²
 • Vandareal 103.289 km²
 • Andel vand 41,2 %
 • Breddegrad 41°41'N til 47°30'N
 • Længdegrad 82°26'W til 90°31'W
Befolkning Nr. 8
 • Total 10.120.860 (2005)
 • Befolknings­tæthed 68,7 indb./km2
Topografi
 • Højeste punkt 603
 • Middelhøjde 275 meter
 • Laveste punkt 174
Historie
 • Indtrådt i unionen 26. januar 1837 (som nr. 26)
Guvernør Rick Snyder (R)
Tidszone Eastern: UTC -5/-4
ISO 3166-kode US-MI
Forkortelser MI

Michigan (udtales [ˈmɪʃɪɡən]) er en delstat i USA. Den ligger i midtvesten og har grænse mod Ohio og Indiana i syd, Illinois i sydvest, Wisconsin i vest og mod Canada i nord og øst.

Navnet kommer fra Lake Michigan, som via fransk er afledt af anishinaabe-ordet misshikama, som betyder "stor sø". Den største by i Michigan er Detroit, og delstatshovedstaden er Lansing. Med ti millioner indbyggere er Michigan USA's ottendemest folkerige stat. Michigan blev optaget som USA's 26. stat den 26. januar 1837.

Historie

Michigan var beboet af flere indfødte folkegrupper før europæernes ankomst. De første europæere, som bosatte sig i Michigan, var franskmændene, som grundlagde Detroit i 1701. Fra 1763 kom Michigan under britisk kontrol.

Michigans status var omstridt efter USA's uafhængighedskrig, og de sidste britiske styrker trak sig ikke ud af Michigan før 1847. Michigan fik sin første regering i 1836, men blev ikke en stat i Unionen før 1837 på grund af en grænsetvist med Ohio.

Ved starten af 1900-tallet oplevede økonomien i Michigan et opsving. Henry Ford gjorde Detroit til centrum for USA's bilindustri.

Fra og med 1970'erne er det gået ned ad bakke med Michigans bilindustri på grund af udenlandsk konkurrence og outsourcing af arbejdspladser til udlandet. Dette har ført til arbejdsløshed og har gjort Michigan til en del af det såkaldte rustbælte.

Politik

Michigan State Capitol i Lansing

Lansing er Michigans hovedstad, og byen hvor guvernøren, delstatskongressen og delstatshøjesteret holder til. Den øverste leder i Michigan er guvernøren, Jennifer Granholm (D). Michigans kongres består af to kamre, repræsentanternes hus og senatet. Michigans højesteret består af syv dommere.

Michigan var i 1846 den første delstat i USA, som afskaffede dødsstraf.

Republikanerne dominerede politisk i Michigan frem til Depressionen. I nationale valg har Michigan de senere år stort set stemt for demokraterne, især den østlige del af staten. Vest-Michigan og til dels nord domineres af republikanerne, dominansen er særlig stærk i rurale områder. Staten som helhed er alligevel demokratisk, da Detroit-området med sine 50 % af indbyggerne i delstaten er stærkt orienteret mod det demokratiske parti.

Geografi

Michigan ligger på to halvøer mellem fire af de store søer: Lake Erie, Lake Huron, Lake Michigan og Lake Superior. I nord findes store uberørte skovområder og i syd vidstrakte og meget frugtbare landbrugsarealer. Halvøerne skilles af Mackinacstrædet, og forbindes af Mackinacbroen.

Større byer

General Motors' hovedkontor i Detroit

De største byer i Michigan er ifølge folketællingen i 2000:

Demografi

Fra delstatshovedstaden Lansing

Michigan har 10.120.860 indbyggere (2005). 82 % af indbyggerene er hvide, omtrent 15 % er sorte. Michigan har et relativt højt antal indbyggere født i udlandet, 688.413.

Michigan har USA's største arabiske samfund. Ca. 20 % af statens indbyggere har tysk-etnisk oprindelse. I Michigans vestlige dele findes USA's største koncentration af folk af hollandsk oprindelse.

82 % af statens indbyggere er kristne. Tre fjerdedele af disse er protestanter, resten er katolikker. Michigan har USA's største koncentration af muslimer, disse bor hovedsagelig i Detroitområdet.

44°20′24″N 85°34′48″V / 44.34000°N 85.58000°V / 44.34000; -85.58000

Wikimedia Commons har medier relateret til: