Mihai 1. af Rumænien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Mihai 1.
King Michael I of Romania by Emanuel Stoica.jpg
Eks-kong Mihai 1. i 2007
Konge af Rumænien
Regerede 1. periode
20. juli 19278. juni 1930
(2 år og 323 dage)
2. periode
6. september 1940 - 30. december 1947
(7 år og 115 dage)
Forgænger 1. periode
Ferdinand 1.
2. periode
Carol 2.
Premierministre
Efterfølger 1. periode
Carol 2.
2. periode
Tvunget til at abdicere og monarkiet afskaffet
(Constantin Parhon som diktator)
Ægtefælle Prinsesse Anne af Bourbon-Parma (g. 1948)
Børn
Hus Huset Hohenzollern
Far Carol 2. af Rumænien
Mor Prinsesse Helena af Grækenland og Danmark
Født 25. oktober 1921(1921-10-25)
Foișor Jagtslot, Peleș Slot Komplex, Sinaia, Kongeriget Rumænien
Død 5. december 2017 (96 år)
Aubonne, Morges District, Vaud, Schweiz
Hvilested 16. december 2017
Curtea de Argeș Domkirke, Curtea de Argeș, Argeș, Rumænien
Beskæftigelse Konge, Øverstkommanderende
Signatur
Religion Rumænsk-ortodoks

Mihai eller Michael (født 25. oktober 1921, død 5. december 2017[1]) var Rumæniens sidste konge. Han var eneste søn af Carol 2. af Rumænien og dennes anden hustru, Helena af Grækenland. Faderen havde været gift inden og også fået en søn (Carol Lambrino), men den daværende konge, Ferdinand 1. af Rumænien, annullerede ægteskabet, inden barnet blev født. Dermed menes Mihai at være eneste retmæssige arving, hvilket dog stadig omstrides.[2]

Første gang konge[redigér | rediger kildetekst]

Mihai med sin farmor, Dronning Marie, og mor, Prinsesse Helena.

Mihais forældre var blevet gift 10. marts 1921 og han blev født allerede syv måneder senere. Han blev eneste barn i et ulykkeligt ægteskab. Faderen, Carol, der var kronprins på daværende tidspunkt, havde adskillige elskerinder, og især et forhold til Magda Lupescu gjorde ham så upopulær, at han afgav arveretten den 28. december 1925 til sin søn, Mihai, som herefter var kronprins. Da kong Ferdinand 1. døde 20. juli 1927, blev Mihai udråbt som konge. På grund af hans unge alder, kun 5½ år, regerede hans onkel, Nicolae af Rumænien, sammen med tre rådgivere for ham. Mihais moder, Helena, blev skilt fra Carol i 1928 og blev ved sin søn, men fik ingen magtpolitisk rolle.

Anden gang konge[redigér | rediger kildetekst]

Kong Mihai med Ion Antonescu i 1941.

Carol vendte tilbage efter en invitation fra en gruppe politikere, som var utilfredse med den unge konges rådgivere. Han blev udråbt til konge den 8. juni 1930, og Mihai blev derefter kronprins. I tiden op mod 2. verdenskrig blev Rumænien allieret med Nazityskland og Mihai mødte Adolf Hitler mindst to gange.[3] Den 6. september 1940 gennemførte daværende premierminister, Ion Antonescu, et statskup mod Carol 2. og genindsatte Mihai som konge. Frem til august 1944 var han stort set uden indflydelse, men han begyndte at samarbejde med pro-allierede politikere. Sammen med dem, en del officerer samt kommunister gennemførte Mihai et statskup for at fjerne Antonescu fra magten. Kuppet lykkedes, og Mihai udsendte et våbenhviletilbud til Sovjetunionen, der allerede var et stykke inde i landet, samt erklærede sin støtte til De Allierede. Allerede få timer efter dette blev slottet bombarderet af det tyske Luftwaffe.[3] Resten af krigen stod Rumænien på De Allieredes side.

Abdikation[redigér | rediger kildetekst]

Kong Mihai af Rumænien i 1947.

Efter afslutningen af 2. verdenskrig modtog Mihai flere ordener, heriblandt Legion of Merit, for at have støttet De Allieredes kamp allerede inden sejren var sikker.

I november 1947 var han taget til London for at deltage ved prinsesse Elizabeth af Storbritannien og Philip Mountbattens bryllup. Her mødte han også sin fremtidige hustru, Anne af Bourbon-Parma. Kort efter hjemkomsten blev han tvunget til at underskrive en abdikation den 30. december 1947. Han var blevet truet med, at ellers ville Petru Groza (daværende premierminister) beordre henrettelsen af 1.000 monarkister[3]. Herefter blev den Socialistiske Republik Rumænien udråbt, og Mihai fik fire dage til at forlade landet.

Den 10. juni 1948 giftede han sig i Athen med Anne af Bourbon-Parma (født 18. september 1923). Parret fik fem børn:

  1. Prinsesse Margareta (26. marts 1949) – gift 1996 med Radu Duda, ingen børn.
  2. Prinsesse Elena (15. november 1950) – gift 1983 med Robin Medforth-Mills og har 2 børn. Skilt 1991. Gift anden gang 1998 med Alexander Nixon McAteer.
  3. Prinsesse Irina (28. februar 1953) – gift 1983 med John Kreuger og har 2 børn. Skilt 2003. Gift anden gang 2007 med John Wesley Walker.
  4. Prinsesse Sofia (29. oktober 1957) – gift 1998 med Alain Michel Biarneix og har 1 datter. Skilt 2002.
  5. Prinsesse Maria (13. juli 1964) – gift 1995 med Kazimierz Wieslaw Mystkowski, ingen børn. Skilt 2003.

I starten opholdt de sig i Storbritannien, men tog senere ophold i Schweiz, hvor Mihai blev pilot. I påsken 1992 kunne parret atter besøge Rumænien. Det trak imidlertid så stor opmærksomhed, at regeringen forbød hans tilstedeværelse i landet. Først efter Emil Constantinescus overtagelse af magten kunne de i 1997 vende tilbage, og Mihai fik atter rumænsk statsborgerskab. De boede til slut delvist i Rumænien og delvist i Schweiz.

Den 30. december 2007 (på 60-års dagen for sin abdikation) meddelte Mihai, at han udnævnte sin ældste datter, Margarita, som sin arving og gjorde hende dermed til kronprinsesse. Da denne handling ikke er godkendt af noget parlament, anses den ikke for gældende, men Mihai bad det rumænske parlament om at godkende den, i det tilfælde at man ønskede en genindførelse af monarkiet. Parlamentet ventes at stemme om en sådan lov i efteråret 2016.[4]

Aner[redigér | rediger kildetekst]

Mihai var barnebarn af Ferdinand 1. af Rumænien, oldebarn af Georg 1. af Grækenland og Frederik 3. af Tyskland, tipoldebarn af Maria 2. af Portugal, Victoria af Storbritannien, Alexander 2. af Rusland og Christian 9. af Danmark.

Anetavle[redigér | rediger kildetekst]

 
 
 
 
 
Karl Anton af Hohenzollern
 
 
Leopold af Hohenzollern
 
 
 
 
 
 
Josephine af Baden
 
 
Ferdinand 1. af Rumænien
 
 
 
 
 
 
Ferdinand af Sachsen-Coburg og Gotha
 
 
Antónia af Portugal
 
 
 
 
 
 
Maria 2. af Portugal
 
 
Carol 2. af Rumænien
 
 
 
 
 
 
Albert af Sachsen-Coburg og Gotha
 
 
Alfred af Sachsen-Coburg og Gotha
 
 
 
 
 
 
Victoria af Storbritannien
 
 
Marie af Edinburgh
 
 
 
 
 
 
Aleksandr 2. af Rusland
 
 
Maria Aleksandrovna af Rusland
 
 
 
 
 
 
Marie af Hessen og ved Rhinen
 
Mihai 1. af Rumænien
 
 
 
 
 
Christian 9. af Danmark
 
 
Georg 1. af Grækenland
 
 
 
 
 
 
Louise af Hessen-Kassel
 
 
Konstantin 1. af Grækenland
 
 
 
 
 
 
Konstantin Nikolajevitj af Rusland
 
 
Olga Konstantinovna af Rusland
 
 
 
 
 
 
Alexandra af Sachsen-Altenburg
 
 
Helena af Grækenland
 
 
 
 
 
 
Vilhelm 1. af Tyskland
 
 
Frederik 3. af Tyskland
 
 
 
 
 
 
Augusta af Sachsen-Weimar-Eisenach
 
 
Sophie af Preussen
 
 
 
 
 
 
Albert af Sachsen-Coburg og Gotha
 
 
Victoria af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
Victoria af Storbritannien
 

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Romania's royal house says former King Michael, who ruled Romania during WWII, has died in Switzerland aged 96". abcnews.go.com. Associated Press. 5. december 2017. 
  2. ^ "HRH Prince Carol of Romania". The Telegraph. 9. februar 2006. Hentet 5. december 2017. 
  3. ^ a b c Thorpe, Nick (25. oktober 2011). "Romania's ex-King Michael I defends his wartime record". BBC News. Hentet 5. december 2017. 
  4. ^ "The Romanian Parliament may vote a law regarding the Royal House of Romania in Autumn 2016". Monarhia Salvează România. 5. juli 2016. Hentet 5. december 2017. 

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

KroneSpire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi