Mikael Juul Hvorslev
| Mikael Juul Hvorslev | |
|---|---|
| Født |
25. december 1895  |
| Død |
7. december 1989 (93 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Akademiker |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Mikael Juul Hvorslev (25. december 1895 på Allinggaard, Svostrup – 7. december 1989 i North Carolina) var en dansk civilingeniør med speciale i geoteknik, som tilbragte det meste af sit liv i udlandet.
Han blev student fra Viborg Katedralskole 1913 og dimitterede som ingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt 1918. Dernæst arbejdede han som ingeniør ved opførelsen af jernbeton- og industribygninger i Frankrig og Danmark. 1921 til 1932 arbejdede Hvorslev på design og konstruktion af dæmninger, vandkraft-, og vandforsyningsprojekter i Californien, Washington, USA og Colombia, Sydamerika. Han blev amerikansk statsborger i 1929.
Han vendte tilbage til Europa, hvor han foretog geotekniske undersøgelser i Danmark og Østrig 1933-37, og modtog efter at have studeret geoteknik under Karl von Terzaghi den tekniske doktorgrad ved Universität Wien i 1936 på afhandlingen Über die Festigkeitseigenschaften gestörter bindiger Böden. Hvorslev vendte i 1937 tilbage til USA for at arbejde som forskningsstipendiat på Harvard, hvor han forskede i at få uforstyrrede prøver af jord. Året forinden havde han fortalt om sine undersøgelser ved den internationale kongres for geoteknik på Harvard.
Fra 1938 til 1946 arbejdede han i det geotekniske laboratorium på Harvard under ledelse af von Terzaghi og Arthur Casagrande. Han blev rådgiver for US Army Engineers Waterways Experiment Station in Vicksburg, Mississippi, hvor han var involveret i talrige projekter lige fra Panama til Grønland. Han blev officielt pensioneret i 1965, men fortsatte konsulentarbejde indtil en alder af 80 i 1976.
I 1946 blev han tilbudt et professorat i havnebygning og bygningskonstruktion ved Danmarks Tekniske Højskole, men takkede nej. Han var dog korresponderende medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber, af Dansk Ingeniørforening og af det danske geotekniske selskab.
I USA fik han også en række priser. 1969 den amerikanske hærs forskningspris, 1957 Walter L. Huber-prisen uddelt af American Society of Civil Engineers, som han i 1979 blev æresmedlem af. 1965 modtog han Terzaghi-prisen.