Mikhail Bakunin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler den russiske agitator og revolutionær. Opslagsordet har også anden betydning, se Mikhail Bakunin (Lost).
Mikhail Bakunin

Mikhail Bakunin (30. maj 1814 i Torshok i Tver oblast, Rusland1. juli 1876 i Bern) var en russisk agitator og revolutionær og en af anarkismens hovedskikkelser.

Bakunins baggrund var den russiske landadel, og han indledte en karriere som officer, som han afbrød i 1838; han studerede fra 1841 i Berlin, Dresden, Paris og Bruxelles. Her lærte han Hegels, Marx' og Proudhons ideer at kende og påbegyndte sit arbejde for at fremkalde en omvæltning i Rusland. Ledede 1848 opstanden i Dresden, hvorefter Østrig udleverede ham til Rusland, hvor han blev deporteret til Sibirien; flygtede 1861 fra Amurlandet på et amerikansk skib til Japan og herfra via USA til Europa. Her deltog han i forskellige aktiviteter i både Schweiz, Italien , Polen og i London, hvor han tilsluttede sig 1. Internationale, hvorfra han dog blev ekskluderet i 1872 på grund af sine anarkistiske synspunkter.

Hovedpunkterne i Bakunins program[redigér | redigér wikikode]

  1. Afskaffelse af arv,
  2. Lige rettigheder for kvinder og mænd,
  3. Fælleseje af jord, kapital og produktionsredskaber,
  4. En føderativ organisering af samfundet baseret på frie fagforeninger, sluttet sammen i kommuner, der igen er sluttet sammen i større enheder,
  5. Afskaffelse af staten
  6. Opløsning af den borgerlige familie og ægteskabslovgivningen. Børn skal ikke være forældrenes ejendom, men tilhøre det frie fællesskab.

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: