Mikhail Glinka
| Mikhail Glinka | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
20. maj 1804  Novospasskoje, Smolensk oblast, Rusland |
| Død |
15. februar 1857 (52 år) Berlin, Tyskland |
| Gravsted |
Tikhvinskoje kirkegård |
| Nationalitet |
 Russisk |
| Far |
Іvan Mіkalajevіtj Glіnka |
| Mor |
Jevgenіja Andrejevna Glіnka-Semelka |
| Søskende |
Ljudmila Ivanovna Sjestakova |
| Ægtefælle |
Maria Petrovna Ivanova |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Lyceum Noble Pensionat |
| Elev af |
John Field, Francesco Basily, Charles Mayer, Siegfried Dehn |
| Beskæftigelse |
Komponist |
| Fagområde |
Opera, kammermusik, symfonisk musik, romantikken, romance med flere |
| Kendte værker |
Patriotisk sang, Vals-fantasija, Ruslan og Ljudmila, Livet for tsaren |
| Genre |
Opera, kammermusik, symfonisk musik, romance |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Mikhail Ivanovitj Glinka (russisk: Михаи́л Ива́нович Гли́нка, tr. Mikhaíl Ivánovitj Glínka; født 1. juni 1804 Novospasskoje nær Smolensk, død 15. februar 1857 i Berlin) var en russisk komponist. Han var den første russiske komponist, der opnåede bred anerkendelse i sit hjemland, og han anses som grundlæggeren af russisk klassisk musik. Hans værker udgjorde en væsentlig indflydelse på senere russiske komponister, særlig medlemmerne af "De Fem", der dyrkede en særlig russisk type klassisk musik med inspiration fra russisk folkemusik.[1][2]
Af sin egen produktion er Glinka mest for sine to operaer Et liv for Zaren (også kendt som Ivan Susanin) og Ruslan og Ludmilla, sidstnævnte baseret på en historie af Aleksandr Pusjkin. Han komponerede også betydelige korværker, klaverkoncerter og kammermusik.[3][4][5]
Hæder[redigér | rediger kildetekst]
Tre russiske musikkonservatorier er opkaldt efter Glinka:
- Konservatoriet i Nizhny Novgorod (russisk: Нижегородская государственная консерватория им. М.И.Глинки)[6]
- Konservatoriet i Novosibirsk (russisk: Новосибирская государственная консерватория (академия) им. М.И.Глинки)[7]
- Konservatoriet i Magnitogorsk (russisk: Магнитогорская государственная консерватория)[8]
Småplaneten 2205 Glinka opdaget i 1973 er opkaldt efter Mikhail Glinka,[9] ligesom et nedslagskrater på Merkur er opkaldt efter ham.
Glinkastraße i Berlin er opkaldt efter Glinka.[10]
Den prisbelønnede sovjetiske biografiske spillefilm Glinka fra 1946 omhandler Mikhail Glinka og dennes liv og levned.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Mikhail Glinka
- ^ Creativity M.I. Glinka // ru: Творчество М.И. Глинки (лекция)
- ^ Grove Music Online "Glinka"
- ^ Culture: The Works of Glinka // ru: Творчество Глинки
- ^ Ю. Н. Фост — Память о М. И. Глинке в Берлине
- ^ "Нижегородская государственная консерватория им. М.И.Глинки (НГК им. М.И.Глинки)" (russisk). uic.nnov.ru. Arkiveret fra originalen 11. januar 2008. Hentet 15. juli 2007.
- ^ "conservatoire.ru". Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 5. september 2007.
- ^ "magkmusic.com". Arkiveret fra originalen 14. juli 2011. Hentet 16. august 2022.
- ^ Schmadel, Lutz D. (2003). Dictionary of Minor Planet Names (5th udgave). New York: Springer Verlag. s. 179. ISBN 3-540-00238-3.
- ^ "Mohrenstrasse: Berlin farce over renaming of 'racist' station". BBC News. 9. juli 2020.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Liste over arbejder (tysk)
- Ouverturen til Ruslan og Ludmilla fremført af Mariinskijteatrets orkester
 | Spire |  |