Mikroplast

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Mikroplast i sedimenter fra tyske floder, se billedforklaring[1]
Mikroplast i tandpasta i form af polyethylenpartikler

Mikroplast er plastpartikler, som er mindre end ca. 5 mm i diameter. Mikroplast udgør en stor del af plastforureningen og er en hidtil upåagtet miljøforurening. Den kommer fra forskellige kilder, som man ikke tænker over i dagligdagen, fordi den er usynlig: kosmetik, tøj, bildæk og mange industrielle processer.

Størstedelen af miljøforureningen med mikroplast stammer fra nedbrydning af større plastaffald, og da plast er bestandigt i naturen, antages det, at mikroplast-partiklerne kan optages i de levende organismers organer og celler igennem fordøjelseskanalen. Mikroplast er fundet overalt og i organismer på alle niveauer i den marine fødekæde.[2][3] Mennesker indtager et stort antal microplastpartikler uden at vide det.[4] Ingen ved endnu hvilke følger dette vil få for dyr eller mennesker - også set i lyset af de giftige og hormonforstyrrende kemiske bestanddele som de fleste plasttyper består af. Desuden akkumulerer plastpartikler langsomt-nedbrydelige organiske forbindelser fra miljøet som polyklorerede biphenyler og andre skadelige stoffer[5]

Forureningen med mikroplast i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Forureningen med mikroplast i Danmark er bedømt at være mellem 6.100 og 15.400 ton årligt hovedsageligt stammende fra nedbrydningen af bildæk og fodtøj.[3]

Også i Danmark finder mikroplast vej til drikkevandet.[6]

Forhindring af forureningen[redigér | redigér wikikode]

For at forhindre forureningen med mikroplast gælder det om at

  • lukke kilderne til plastforurening og
  • forhindre nedbrydningen af plast, der allerede er i naturen, dvs. oprensning.[7][8]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]