Mikroskopi
Mikroskopi er en undersøgelse, som foregår vha. et mikroskop, og benyttes gerne til identifikation af forskellige mikroorganismer.
Metoden benyttes f.eks. til diagnosticering af forskellige sygdomme.
Ekempler på mikroskopi:
Bakteriemikroskopi
Undersøgelsen af bakterier vha. mikroskopi, foregår ved at dyrkede prøver (væv eller væske) spredes på et objektglas (en lille glasplade, der kan sættes under et mikroskop) og tørres. Herefter er det muligt at farve bakterierne vha. gramfarvning, hvorefter de kan opdeles i gram-negative- og gram-positive bakterier, hvilket gør dem nemmere at identificere.
Vævsmikroskopi
Vævsprøver kan benyttes til at undersøge bl.a. vævsopbygningen (histopatologi) og celler med unormalt udseende (cytopatologi). Undersøgelsen starter med, at en vævsprøve (biopsi) deles op i små stykker, som dyppes i formalin eller et andet fikseringsmiddel. Det fikserede væv bliver så indlejret i paraffin, og paraffinblokken snittes i ganske tynde stykker, som placeres på et objektglas. Herefter fjernes paraffinen, og vævet farves med specielle farver, der kan forstærke mikroskopiske detaljer.
Skanning Tunnel Mikroskopi
En måleteknik, der er afgørende vigtig inden for nanoteknologi, er Skanning Tunnel Mikroskopi (STM). STM gør det muligt at se de enkelte atomer på overfladen af materialer. Med et STM aftastes overfladens struktur ved på kontrolleret vis at bevæge en uhyre spids nål, der ender i et enkelt atom, hen over det materiale, man vil undersøge. Dynamiske processer og kemiske reaktioner på overflader kan studeres med ultimativ atomar opløsning. På unik vis kan man endvidere, ved at bruge STM nålen til at skubbe og trække atomer rundt på overfladen, danne de mindste strukturer, man kan tænke sig, bestående af ganske få atomer.