Milano

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Milano
Byflag Byvåben
Flag of Milan.svg
CoA Città di Milano.svg
Milan Cathedral from Piazza del Duomo.jpg
Milanos domkirke
Overblik
Land: Italien Italien
Motto: {{{motto}}}
Borgmester: Giuliano Pisapia
Region: Lombardiet
Provins: Milano
:
Grundlagt:
Postnr.: 20100, 20121-20162
Demografi
By: 1.314.745 (2010)
 - Areal: 183,77 km²
 - Befolkningstæthed: 7.154,3 pr. km²
: ()
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
: ({{{indbyg3år}}})
 - Areal: {{{indbyg3areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone: GMT +1 (CET)
Højde m.o.h.: 120 m
Hjemmeside: www.comune.milano.it
Oversigtskort
Milano (Italien)
Milano
Milano

Koordinater: 45° 27′ 51″ N, 09° 11′ 25″ Ø

Milano (tidl. kendt som Mailand) er en by i Norditalien, med omtrent 1,3 millioner indbyggere. I Stor-Milano er der med Monza og forstæderne plus Milanos storbyområde 7,5 millioner indbyggere, og det er dermed den største by i Italien, hvis man regner forstæderne med. Byen er hovedstad i provinsen Milano og i regionen Lombardiet (italiensk Lombardia). Byen har en god infrastruktur, med et vidtforgrenet sporvejsnet og flere metrolinier. De mange kanaler, der frem til industrialiseringen i anden halvdel af 1800'tallet prægede byen, blev siden, på nær nogle få undtagelser, opfyldt, og omdannet til stækt trafikerede boulevarder. Pulsen i Milano er, i sammenligning med andre italienske storbyer, hurtig, og helhedspræget er mere centraluoropæisk end sydeuropæisk. Der er koldt om vinteren, og fra domkirkens tag kan man tydeligt se de snedækkede alper nord for storbyen, der breder sig ud over en flad slette (forbundet med Po-floden).

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Byen ligger hvor de to store norditalienske trafikårer krydses – fra Torino til Venedig og fra Skt. Gotthard-passet og sydpå.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Milanesiske mønter fra 1300-tallet

Milano er grundlagt af romerne som Mediolanum ("Midt i landet"), der menes at referere til Milanos beliggenhed mellem Alperne og floden Po. Milano nåede i en kort overgang at være hovedstad i det vestromerske rige, i årene lige efter delingen.

Milano blev under folkevandringstiden indtaget af longobarderne ("dem med det lange skæg"), der var af germansk afstamning, men som antog italiensk sprog, og efterhånden lod sig kristne. Longobardernes navn går igen i det nutidige navn for regionen, Lombardiet

Milanos storhed begyndte tilbage i middelalderen hvor byen blev befriet fra det Tysk-Romerske Rige. Byen, der begik sig meget inden for handel, blev en naturlig handelskonkurrent til Venedig.

I middelalderen herskede Viscontislægten som tyranner; de havde gjort sig fortjent under det første korstog, derfor bærer den grønne drage i byvåbnet i munden en turbanklædt saracen. Dette heraldiske symbol indgår, sammen med Georgsbanneret (er rødt kors på hvid bund) i byvåbnet samt på Alfa Romeo-bilernes kølerhjelm: Bilfabrikkerne var oprindelig hjemhørende i Milano.

Leonardo da Vincis sidste nadver. Fresco i Santa Maria delle Grazie kirken in Milano

Med tiden kom slægten i indre magtkampe, og i 1339 mødtes to grene af familien i et slag ved Parabiago. Det drejede sig om både storpolitik og lokal magtpolitik samt det krigeriske forhold mellem feudalvældet der ernærede sig ved krig og – i fredstid - landbrug og byerne med borgerskabet, der ernærede sig ved handel og håndværk; i det sidste ligger baggrunden for Milanos succes som industrielt centrum.

Det meste af Italien var op til reformationen delt mellem de pavetro og de kejsertro, det var en meget urolig tid.

I 1450 vippede en international alliance, anført af Sforza, Viscontierne af pinden. Under renæssancen blev Milano (og Lombardiet) en habsburgsk besiddelse, og indgik frem til de italienske frihedskrige i 1800-tallet i Østrig. Baggrunden for industrialiseringen, var dels infrastrukturen – først floder og kanaler, senere jernbanen med den nære beliggenhed til nord- og vesteuopæiske markeder, dels i slutningen af 1800-tallet billig elektricitet fra vandkraft i Alperne. Men allerede i Antikken blev Mediolanum strategisk placeret på det europæiske vejnet.

Under 2. verdenskrig blev den voldsomt bombarderet.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

I Milano ligger det verdensberømte operahus Teatro alla Scala, som regnes blandt de tre bedste operahuse i verden. Her har dirigenter som Arturo Toscanini og i dag Riccardo Muti regeret, ligesom teatret virkede som hjemmescene for den berømte sopran Maria Callas. Film- og teaterinstruktøren Luchino Visconti, 1906-1976, var født og opvokset i Milano. Han stod i anden halvdel af 1950'erne for en række celebre Scala-opsætninger med Maria Callas, var født og opvokset i Milano men boede og virkede mest i Rom.

Byen er hjemsted for nogle museer (f.eks. kunstmuseet Brera) samt fodboldklubberne AC Milan og Inter.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Nationalitet og etnicitet[redigér | redigér wikikode]


Fødeland Befolkning
Italien Italien 1.299.633
Filippinerne Filippinerne 28.020
Egypten Egypten 22.947
Kina Kina 14.723
Peru Peru 14.063
Ecuador Ecuador 12.343
Sri Lanka Sri Lanka 10.600
Frankrig Frankrig 3.332
Brasilien Brasilien 2.611
Bangladesh Bangladesh 2.534
Eritrea Eritrea 2.315
Tyskland Tyskland 1.933
Japan Japan 1.919
Senegal Senegal 1.778
Spanien Spanien 1.488
Storbritannien Storbritannien 1.181
Tyrkiet Tyrkiet 1.055
USA USA 1.013
Fødeland Befolkning
EU 21.446
Non-EU Europa 13.491
Nordafrika 31.827
Østasien 45.504
Nordamerika 1.751


Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Efter Italiens samling blev Milano sæde for børsen og har siden været landets finansielle centrum. Gennem det meste af 1900-tallet var Milano en vigtig industriby, men denne aktivitet er nu reduceret voldsomt og erstattet af mode og design som byens erhvervsmæssige ansigt udadtil. Som eksempler på virksomheder i design-, smykke- og modesektoren kan nævnes Versace, Valentino, Armani, Dolce & Gabbana, Moschino og Borsalino.

Byen er desuden en betydelig messeby, med mode-, møbel- og IT-messerne som de vigtigste omdrejningspunkter

Transport[redigér | redigér wikikode]

Milano betjenes af en motorringvej eller flere motorveje, der går ud fra centrum til bl.a. Torino, Bergamo, Rom og Napoli. Byen har også to lufthavne den største Malpensa og den lidt mindre Linate, som begge er internationale. Malpensa ligger 50 km fra Milano mens Linate ligger i udkanten af Milano.

Lufthavne[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]