Miles Davis
| Miles Davis | |
|---|---|
 Fotografisk portræt fra 1955. Fotograf: Tom Palumbo. | |
| Information | |
| Født |
Miles Dewey Davis III. 26. maj 1926,Alton, Illinois, USA.  Alton, Illinois, USA  |
| Oprindelse | Amerikansk |
| Død |
28. september 1991 (65 år), Santa Monica, Californien, USA. Santa Monica, Californien, USA |
| Genre | Jazz |
| Beskæftigelse |
Trompetist Komponist |
| Aktive år | 1942 - 1991 |
| Pladeselskab | EMI/Columbia/Warner |
| Associeret med | Miles Davis Quintet |
| Instrumenter | |
| Trompet | |
| Eksterne henvisninger | |
| www.milesdavis.com | |
Miles Dewey Davis III. (26. maj 1926, Illinois, Alton – 28. september 1991, Santa Monica) var en amerikansk jazzmusiker og komponist. Hans primære instrument var trompet, men han spillede også keyboard og var en indflydelsesrig bandleader.
Han begyndte at spille professionelt som 16-årig i forskellige klubber i St. Louis. Han påbegyndte nogle år senere på det klassiske konservatorium i New York, men afsluttede ikke studierne.
I 1940'erne spillede han bl.a. med Charlie Parker og Dizzy Gillespie, men hans improvisationer stod i tydelig kontrast til datidens bebop-stil, bl.a. forbi han benyttede få og lange toner. Han var senere en foregangsmand for den såkaldte cool jazz-stil. Den kom til udtryk gennem samarbejdet med bl.a. Gerry Mulligan på de indspilninger, der senere blev udgivet samlet som "Birth of the Cool" (1949-50), og med Gil Evans f.eks. på "Miles Ahead"(1957), "Porgy and Bess"(1958) og "Sketches of Spain"(1959-60).
I anden halvdel af 1950'erne arbejde MD, med en kvartet/kvintet bestående af Bill Evans (p), Paul Chambers (b), Philly Joe Jones (tr), John Coltrane (ts) og Cannonball Adderley – med div. variationer i besætningen. Et af de berømte eksempler på dette samarbejde er albummet Kind of Blue (1959), hvor Davis eksperimentede med den såkaldte modale jazz.
Miles Davis formåede at forny sit musikalske udtryk løbende igennem hele sin lange karriere. I første halvdel af 1960'erne etablerede han en ny kvintet med Wayne Shorter (ts), Herbie Hancock (p), Ron Carter (b) og Tony Williams (tr). Gruppens spil kan bl.a. høres på pladerne "Miles Smles", "E.S.P.", "Sorcerer" og "Nefetiti".
I slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne var MD blandt pionererne i elektrificeringen af jazzmusikken, bl.a. ved at benytte el-guitar, el-bas og el-klaver i sit orkester, samtidig med at han blev påvirket af stil-elementer fra rockmusikken.
I perioden 1975-1980 var han helt væk fra offentlighedens søgelys såvel som fra musikstudiet bl.a. pga. alvorlige helbredsproblemer og et stofmisbrug, men han fik en bemærkelsesværdigt comeback med plader som "The Man With the Horn", livepladen "We Want Miles" og "Decoy".
I 1984 modtog han Sonnings Musikpris for "sin inspirerende og stilskabende indsats som instrumentalist, orkesterleder og komponist samt hans evne til stadig fornyelse", og indspillede i den anledning den af Palle Mikkelborg komponerede hyldest-suite "Aura".
I den sidste periode inden sin død flirtede han med hiphop-musikken og udgav pladen "Doobop" (1991) samme år som hans død.
Gennem tiderne var Miles Davis' bands med til at starte karrieren for mange senere verdensberømte jazzmusikere, bl.a. Julian 'Cannonball' Adderley, John Coltrane, Tony Williams, Herbie Hancock, Chick Corea, Marcus Miller og mange andre.
Miles Davis i Danmark
- Modern Jazz Quartet med Lester Young i KB-Hallen 14. november 1956
- Med John Coltrane i Tivolis Koncertsal 24. marts 1960
- Copenhagen Jazz Festival i KB-Hallen 4. oktober 1964
- Tivoli Koncertsal København 8. november 1971[3]
- København 14. april 1982.[4]
- Falkoner Centret i København med DR big Band 14. december1984.[5]
Eksterne links
 | Spire Denne biografi om en trompetist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |