Miljøret
Miljøret (også kaldet Miljøforvaltningsret)[1] er en juridisk disciplin, som hører under den specielle forvaltningsret.[2] Miljøret undersøger bl.a. retskilder og deres virkning på aktører på miljøområdet.[3]
Retskilder
[redigér | rediger kildetekst]Principper
[redigér | rediger kildetekst]Til de miljøretlige principper hører:[4]
Forebyggelsesprincippet, forureneren betaler-princippet,[5] forureningsbegrænsningsprincippet, forsigtighedsprincippet,[6] lokaliseringsprincippet, PIC-princippet, VVM-princippet, BAT-princippet,[7][8] og princippet om renere teknologi samt proportionalitetsprincippet.
Konventioner
[redigér | rediger kildetekst]Blandt de centrale miljøretlige konventioner er: UNFCCC, Berlin-mandatet, Kyotoprotokollen, The Marrakesh Accords, Parisaftalen.[9]
EU´s retsakter
[redigér | rediger kildetekst]Der findes flere miljøretlige forordninger og direktiver,[10] fx forordning (EU) 2024/1781 om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter[11] og direktiv (EU) 2024/1203 om strafferetlig beskyttelse af miljøet.[12]
Love
[redigér | rediger kildetekst]Den miljøretlige lovgivning er ganske omfattende og omfatter bl.a.:[13]
Planloven[14] og jordforureningsloven[15] samt miljøskadeloven[16] og miljøbeskyttelsesloven[17][18] og miljøoplysningsloven[19] samt miljømålsloven[20] og miljøoplysningsloven[19] samt naturbeskyttelsesloven[21] og vandløbsloven.[22]
Hertil findes adskillige miljøretlige bekendtgørelser.[10]
Præcedens
[redigér | rediger kildetekst]Afsagte miljøretlige domme kan findes i fagtidsskriftet Miljøretlige Afgørelser og Domme (MAD).[23]
Afgørelse, rekursadgang og organisation
[redigér | rediger kildetekst]Kommunen og miljøstyrelsen fører miljøtilsyn.[24] Miljøstyrelsen er en del af miljøministeriet.[25] Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageinstans (administrativ rekurs) for miljøstyrelsens afgørelser.[26] Miljøstyrelsen samarbejder med naturstyrelsen.[25] Dertil findes Energistyrelsen[27] og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.[28]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Havstrategirammedirektivet[32]
- Vandrammedirektivet[33]
Videre læsning
[redigér | rediger kildetekst]- Christina D. Tvarnø (2022): Klimaret – almindelig del. Djøf Forlag. ISBN 9788757454963
- Jacob Brandt & Mark Christian Walters (2022): Miljøret. 10. udgave. Karnov Group. ISBN 9788761943927
- Kapitel 10 Miljøskader i Bo von Eyben & Helle Isager: Lærebog i erstatningsret. 9. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4308-0
- Karsten Revsbech: Lærebog i miljøret. 2002. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 87-574-0694-4
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ side 9 i PDF-dokumentet https://projekter.aau.dk/projekter/files/281240766/Miljorettens_forhold_til_industrielle_symbioser_speciale_forar_2018_Monica_Lea_Hauge.pdf
- ↑ Fagbeskrivelse - Miljøret
- ↑ Miljøret - 2021/2022
- ↑ siderne 119 – 170 i Peter Pagh, 2006, Lærebog i Miljørettens Almindelige Del, Djøf Forlag. ISBN 87-574-1546-3
- ↑ Peter Pagh. "forureneren betaler-princippet". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 2026-03-05.
- ↑ Peter Pagh. "forsigtighedsprincippet". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 2026-03-05.
- ↑ Jørgen Bjerring. "BAT". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 2026-03-05.
- ↑ side 7 i PDF-dokumentet https://www.koege.dk/HearingMedia/2024-016412-1_tilladelse_til_udledning_fra_lokalplan_1110_mod_snogeb%C3%A6kken_8333138_6857136_0_0g3X.pdf
- ↑ https://ens.dk/globalt-samarbejde/love-og-regler-co2-kvoteordningen
- 1 2 Ellen Margrethe Basse, 2025, "Miljø- og klimalovgivning - Hvad er omfattet? Hvorfor? Hvordan?" Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-5286-0; https://www.basse.dk/miljoe-og-klimalovgivning/
- ↑ https://eur-lex.europa.eu/DA/legal-content/summary/ecodesign-requirements-for-sustainable-products.html
- ↑ https://eur-lex.europa.eu/eli/dir/2024/1203/oj/dan
- ↑ "Danske miljølove". Arkiveret fra originalen 16. oktober 2022. Hentet 16. oktober 2022.
- ↑ Retsinformation
- ↑ Retsinformation
- ↑ Retsinformation
- ↑ Retsinformation
- ↑ Ellen Margrethe Basse; Jørgen Bjerring. "Miljøbeskyttelsesloven". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 2026-03-05.
- 1 2 Retsinformation
- ↑ Retsinformation
- ↑ Retsinformation
- ↑ Retsinformation
- ↑ "Miljøretlige afgørelser og domme (MAD) (Tidsskrift) — Aalborg Universitets forskningsportal". Arkiveret fra originalen 16. oktober 2022. Hentet 16. oktober 2022.
- ↑ "Miljøtilsyn". Arkiveret fra originalen 16. oktober 2022. Hentet 16. oktober 2022.
- 1 2 "Organisationsdiagram for Miljøstyrelsen". Arkiveret fra originalen 16. oktober 2022. Hentet 16. oktober 2022.
- ↑ Afgørelse | Miljø- og Fødevareklagenævnet
- ↑ https://ens.dk/
- ↑ https://sgavmst.dk/
- ↑ https://naturstyrelsen.dk/vildere-natur/planer-for-naturen/natura2000-plejeplaner
- ↑ https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:31992L0043
- ↑ https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32009L0147&from=RO
- ↑ https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32008L0056
- ↑ https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32000L0060
- ↑ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/572
- ↑ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/126
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |