Mimiker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mimikeren Marcel Marceau, 1963

Mimiker (eller mimer) – fra græsk μῖμος (mimos) er en skuespiller, der med mimik og gestik men uden talesprog udtrykker handlinger og sindsstemninger i f.eks. en pantomimeforestilling.

Den ældste bevarede tekst, der beskriver en mimiker, er Aischylos' drama De syv mod Theben fra 467 f. Kr., hvori danseren Telestes træder ud af koret og med gestik og rytmiske trin kommenterer korets replikker.[1]

Mimikerens kunst udviklede sig i Europa gennem indflydelse fra Commedia dell'arte og Noh. I begyndelsen af 1800-tallets Paris opnåede Jean-Gaspard Deburau stor berømmelse med sin Pierrot-figur, som også var kendt andre steder i Europa, bl.a. i Danmark. Deburaus hvide, tragiske klovn var hovedfiguren i mange forestillinger på Théâtre des Funambules, og er overleveret som Baptiste Debureau, spillet af Jean-Louis Barrault i Marcel Carnés film Paradisets børn fra 1945.

På film fik mimiker-uddannede skuespillere som Buster Keaton, Harold Lloyd og Charlie Chaplin deres store gennembrud i stumfilmens tid.


Mimikere fra Danmark[redigér | redigér wikikode]

Udenlandske mimikere[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Artikelstump Stub
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.