Mindehøjen i Søndermarken

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Mindehøjen

Mindehøjen i Søndermarken ligger i Søndermarken, en park tilknyttet til Frederiksberg Slot. Den er lavet af Anders Bundgaard og blev indviet den 9. august 1925. Ved indvielsen var der repræsentanter fra kongehuset og rigsdagen, prominente udlændinge samt 40-50.000 andre gæster. Det var en stor indvielse og i det første år besøgte ikke mindre end 90.000 mennesker monumentet. Dette tal sank desværre hurtigt til under 10.000, og i dag er det kun åbent for offentligheden på den amerikanske uafhængighedsdag d. 4. Juli.

I 1920'erne opstod der et ønske hos de dansk-amerikanske udvandrere om at opsætte et mindesmærke for de udvandrere, der aldrig fik muligheden for at vende tilbage til Danmark. Det skulle dog ligge i nærheden i København, da der allerede er et mødested i Jylland. Man nedsatte en komité, som i 1924 besluttede, at Anders Bundgaard skulle lave det konkrete forslag til mindesmærket. Midlerne til projektet blev skaffet ved internationale og verdens omspændende indsamlinger blandt udlandsdanskere. Man sørgede for at alle økonomisk kunne overkomme det, og satte bidraget så lavt som 1 dollar. I alt blev der indsamlet 12.000 dollars.

Mindehøjen skulle repræsentere Danmark og noget dansk, og forestiller en oldtidshøj dækket af græstørv. Fra mindehøjen fører en gang med kæmpesten ind til et cirkulært rum hvor en statue forestiller Moder Danmark – en kvinde med to børn på armen. Kvinden står på en femtakket stjerne, der repræsenterer de fem verdensdele, Europa, Asien, Afrika, Amerika og Australien, hvortil danskerne udvandrede. Rummet er kuppelformet med et lysindfald for oven – ligesom Pantheon i Rom. På væggen er der ni relieffer, der hver i ser skildrer en del af udvandrernes liv og færd.

Projektet fik et klart nej, men blev alligevel opført grundet politisk opbakning – særligt ønskede integrationsministeriet ikke at støde nogen, og en generel sympati for tanken i de bredere kredse. Måske derfor fik monumentet denne placering, da det har haft større politisk betydning.

Anders Bundgaard havde egentlig tiltænkt monumentet en placering i Dyrehaven eller på Kastelsvolden, men det endte med en placering i Søndermarken i forbindelse med Frederiksberg Slot, der blev oprettet i 1700-tallet. Søndermarken har tidligere været brugt til politiske forsamlinger og demonstrationer, og har siden 1852 været åbent for offentligheden. Mindehøjen blev opført for at mindes de danske udvandre, hovedsageligt dem der rejste til Amerika, og aldrig kom tilbage til Danmark igen.

Ifølge Inge Adriansen er mindehøjens anlæggelse et eksempel på en identitetspolitik med fokus på følelser og holdninger. I modsætning til Rebild Bakker er det, trods både private og offentlige ambitioner, ikke lykkedes at bevare dette som et erindringssted og det er, som nævnt, kun offentligt åbent én dag om året. Det tillægges altså ingen større betydning længere. Adriansen antager at dette skyldes, at mindehøjen rummer en fortælling, der ikke indgår i det nationale erindringsfællesskab i dag.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°40′12″N 12°31′43″Ø / 55.67°N 12.52864°Ø / 55.67; 12.52864

Gnome-dev-camera.svgDenne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Hjælp os ved at uploade dit eget billede eller finde et på Internettet.