Mindfulness-baseret stress reduktion (MBSR)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Mindfulness-baseret stress reduktion (MBSR) har rødder i buddhismen og i yoga og meditations traditioner, hvor mindfulness i årtusinder er blevet anvendt som et middel til at reducere psykologisk lidelse og til at fremme positive kvaliteter såsom øget opmærksomhed, indsigt, accept og medfølelse. Men mindfulness per se handler ikke om religion. Essensen i mindfulness er udviklingen af en almen kapacitet ved den menneskelig bevidsthed, en medfølende opmærksomhedsindstilling, der kan trænes og forbedres livslangt [1].

I den moderne vestlige kontekst er mindfulness blevet populært især via den amerikanske grundlægger af ‘the Mindfulness-based stress reduction (MBSR) program’, Jon Kabat-Zinn. I 1979 åbnede han den første klink i MBSR ved University of Massachusetts Medical School (UMASS), hvor patienter med kronisk smerte gennemgik et 8 ugers intensivt MBSR program, som er detaljeret beskrevet i hans bog Full Catastrophe Living: Using the Wisdom of Your Body and Mind to Face Stress, Pain and Illness (1990, revideret 2013, på dansk 2014: Lev med livets katastrofer - sådan bruger du din krops og dit sinds visdom til at håndtere stress, smerte og sygdom) [2]

Definition[redigér | redigér wikikode]

Mindfulness defineres som en bestemt måde at være opmærksom på, det er den bevidsthed, der opstår, når opmærksomheden holdes i det nuværende øjeblik, uden at dømme [2]. Inden for behandling med MBSR beskrives mindfulness som en måde at “vågne op til det liv, der er her lige nu. Ikke det liv, der har været eller måske vil komme. Men at vågne op til det liv, der er her i dette øjeblik, lige nu, på en speciel måde hvor man er venlig mod sig selv” [3]. I sundhedssektoren karakteriseres MBSR som en “transdiagnostisk intervention”, hvor fokus flyttes fra symptomerne til patientens forhold til disse [4].

Historie og udbredelse[redigér | redigér wikikode]

I 1981 grundlagde Kabat-Zinn og kollegaen Saki Santorelli (nuværende direktør) Center for Mindfulness ved UMASS, hvor mere end 20.000 patienter siden har gennemført et MBSR-program. Patienter henvises med mange forskellige lidelser, herunder kronisk smerte, anden kronisk sygdom, træthed, søvnbesvær, hovedpine, forhøjet blodtryk, angst, mave-tarm-lidelser mv. I 2001 grundlagde Santorelli envidere ‘Oasis Institute Mindfulness-based Professional Education and Training’ sammesteds, som har uddannet mere end 1000 certificerede MBSR instruktører fra hele verden [5].

Inspireret af Kabat-Zinns MBSR-program har forskere og behandlere ved øvrige universiteter udviklet komplementære mindfulness-programmer, såsom ‘Mindfulness-based cognitive therapy’ (MBCT) [6], ‘Mindfulness-based relapse prevention’ [7] og ‘Mindfulness-based childbirth and parenting’ (MBCP) [8].

Inden for de seneste år er mindfulness således blevet særdeles udbredt i Vesten, også blandt folk som normalt ikke praktiserer meditation. Mindfulness praktiseres både af raske og patienter, og diverse mindfulness-programmer (herunder MBSR og MBCT) anvendes fx inden for sundhedsområdet, forsvaret, skoler, børnehaver og erhvervslivet [9].

Forskning[redigér | redigér wikikode]

Forskningen interesserer sig i stigende grad for mindfulness-baserede-programmer som MBSR og MBCT. I 2003 var antallet af publicerede videnskabelige artikler 52, og dette antal streg i 2014 til 477 [10]. Udviklingen kan følges på Mindfulness Research Guide [11]], der samler videnskabelige artikler og udgiver et månedligt nyhedsbrev [12].

Foreløbige resultater tyder på, at “MBSR kan mindske symptomer på stress, angst og depression, forbedre helbredsrelateret livskvalitet og mindske psykologisk betinget stress i forbindelse med sygdom.” [13]. Der er desuden fundet ændringer i hjernen associeret med deltagelse i MBSR-kurser, som menes at være associeret med reduceret stress og øget opmærksomhed [14]. Til gengæld har kvaliteten af de videnskablige undersøgelser været genstand for en del kritik (se nedenstående).

Kritik[redigér | redigér wikikode]

En del skepsis har især rettet sig mod det boomende antal udbydere af kurser og uddannelse inden for mindfulness, hvor kvaliteten og udbyttet er svært at gennemskue for forbrugere og øvrige interessenter, og hvor mindfulness let forveksles med en hurtig metode til at opnå lykke og velvære [15], [16].

I følge psykolog og arbejdslivsforsker på Aalborg Universitet, Einar Baldursson, er mindfulness en vidtgående behandlingsteknologi, der brugt af professionelle til et relevant formål kan være gavnlig, men det modsatte i hænderne på ukyndige. “Hvis mindfulness bruges af amatører og kvaksalvere, er den i bedste fald virkningsløs, men den kan også medføre betydelige problemer på længere sigt, fordi der netop ikke gøres noget ved årsagerne til din stress,” siger han [16].

Behandlings- og uddannelsestilbudene er således mange, men af svingende kvalitet. Der udbydes certificerede uddannelser inden for MBSR og MBCT ved bl.a. Oasis Institute Mindfulness-based Professional Education and Training (under Center for Mindfulness), University of Massachusetts Medical School [17], Oxford Mindfulness Center, Oxford University [18], Clinical Education Development and Research, Exeter University [19], Centre for Mindfulness Research and Practice, Bangor University [20] og i Danmark ved mindfulness.au.dk, Aarhus Universitet [21].

Selvom om der publiceres mange videnskabelige artikler om MBSR, advarer såvel forskere og kritikere imod at drage forhastede konklusioner på denne baggrund. Kvaliteten af forskningen inden for mindfulness varierer meget, og et af de væsentligste kritikpunkter hidtil har været inklusion af for dårligt kontrollerede og designede studier [22], [23], [24].

I følge grundlægger, Jon Kabat-Zinn, er MBSR-forskningen endnu i dens spæde ungdom [25].

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ http://mindfulness.au.dk MBSR Behandling, forskning og undervisning på Aarhus Universitet
  2. ^ a b cite book Kabat-Zinn, Jon. Lev med livets katastrofer - sådan bruger du din krops og dit sinds visdom til at håndtere stress, smerte og sygdom. Dansk psykologisk forlag.
  3. ^ http://www.psykiatrifonden.dk/guides/mindfulness/hvad-er-mindfulness.aspx Om mindfulness på Psykiatrifondens hjemmeside hvor der også ligger øvelser, man kan dowloade gratis
  4. ^ http://ugeskriftet.dk/files/ugeskriftet.dk/artikel_7723.pdf Fjorback, L.; Rasmussen, B. H., Preuss, T. (2014). "God effekt af mindfulness ved symptomer på stress, angst og depression". Ugeskrift for læger, 176/8, 730-732.
  5. ^ http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24640415 Pickert, K.(2014). "The art of being mindful. Finding peace in a stressed-out, digitally dependent culture may just be a matter of thinking differently". Time, 183 (4): 40–6.
  6. ^ http://oxfordmindfulness.org Oxford Mindfulness Center
  7. ^ Mindfulness Based Relapse Prevention (MBRP) - Home
  8. ^ Mindful Birthing | Training the mind, body and heart for childbirth and beyond
  9. ^ http://www.dr.dk/arkivP1/Eksistens/Udsendelser/2013/11/01093701.htm Program om mindfulness på P1, Eksistens
  10. ^ http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24640415 Pickert, K.(2014). "The art of being mindful. Finding peace in a stressed-out, digitally dependent culture may just be a matter of thinking differently". Time 183 (4): 40–6.
  11. ^ http://www.mindfulexperience.org/evidence-base.php Mindfulness Research Guide
  12. ^ http://www.mindfulexperience.org/newsletter.php Mindfulness Research Monthly
  13. ^ http://www.institut-for-stress.dk/blog/ugeskriftet_statusartikel_mbsr Fjorback, L.; Rasmussen, B. H., Preuss, T. (2014). "God effekt af mindfulness ved symptomer på stress, angst og depression". Ugeskrift for læger, 176/8, 730-732.
  14. ^ http://journal.frontiersin.org/Journal/10.3389/fnhum.2012.00296/abstract Vago, D.; Silbersweig, D. (2012) “Self-awareness, self-regulation, and self-transcendence (S-ART): a framework for understanding the neurobiological mechanisms of mindfulness.” Front. Hum. Neurosci., 24. October.
  15. ^ Mindfulness er ingen mirakelkur mod stress - UgebrevetA4.dk
  16. ^ a b http://www.information.dk/272734 Artikel i Ugebrevet A4, Tirsdag den 30. oktober 2012.
  17. ^ Center for Mindfulness, grundlagt af Jon Kabat-Zinn og ledet af Saki Santorelli
  18. ^ Oxford Mindfulness Center
  19. ^ MBCT uddannelse, Exeter University
  20. ^ Centre for Mindfulness Research and Practice, Bangor University
  21. ^ MBSR Behandling, forskning og undervisning, Aarhus Universitet
  22. ^ http://archinte.jamanetwork.com/article.aspx?articleid=1809754 Meta-analyse af Goyal et al., JAMA Intern Med. 2014;174(3):357-368.
  23. ^ http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0272735813000731/ Khoury, B.; Lecomte, T.; Fortin, G.; Masse, M.; Therien, P.; Bouchard, V.; Chapleau, M-A.; Paquin, K.; Hofmann, S. G. (2013) "Mindfulness-based therapy: A comprehensive meta-analysis". Clinical Psychology Review 33 (6): 763–71.
  24. ^ http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1600-0447.2011.01704.x/abstract?deniedAccessCustomisedMessage=&userIsAuthenticated=false Fjorback, L O.; Arendt, M.; Ørnbøl, E.; Fink, P.; Walach, H. (2011) “Mindfulness-Based Stress Reduction and Mindfulness-Based Cognitive Therapy – a systematic review of randomized controlled trials”. Acta Psychiatrica Scandinavica 124 (2): 102–119.
  25. ^ http://onlinelibrary.wiley.com/store/10.1111/nyas.12203/asset/nyas12203.pdf;jsessionid=111DC84A5A1D3E27A566791AAECA90C2.f02t02?v=1&t=hxmwev0z&s=71595be828e8e86701a56369ea0c144907778ad9 Interview med bl.a Jon Kabat-Zinn og hjerneforskner Richard Davidson

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]