Mirta Díaz-Balart

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Mirta Francisca de la Caridad Díaz-Balart y Gutiérrez (født 30. september 1928) var Fidel Castros første kone. De studerede sammen på universitetet i Havana hvor hun studerede filosofi da Fidel giftede sig med hende. Hun var datter af en prominent cubansk politiker og borgmester i byen Banes.

De giftede sig den 12. oktober 1948 og blev skilt igen syv år senere (mens Fidel var i eksil) i 1955. Sammen fik de et barn, sønnen Fidel Castro Díaz-Balart ("Fidelito", 1. september 1949 - 1. februar 2018). Efter skilsmissen fik Fidel forældremyndigheden over sønnen og Mirta giftede sig igen med doktor Emilio Núñez Blanco – søn af en tidligere cubansk FN-ambassadør (nu afdød) – med hvem hun fik to døtre, Mirta og América, som begge bor i Spanien. Ifølge en artikel fra Miami Herald den 8. oktober 2000[1] levede Mirta Díaz-Balart i 2000 selv i Spanien og besøgte lejlighedsvis Cuba på rejser arrangeret af Raúl Castro – Fidels bror og Mirtas tidligere svoger. En anden kilde mener hun flyttede tilbage til Havana i 2002 for at leve med sin søn og hans familie[2].

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Castro's Family, Miami Herald, 8. oktober 2000 (engelsk)
  2. ^ Ann Louise Bardach : Cuba Confidential. s.67. "One knowledgable source claims that Mirta returned to Cuba in early 2002 and is now living with Fidelito and his family".
CubaStub
Denne biografi om en cubaner er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi