Mitose

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mergefrom.svg Sammenskrivningsforslag
Artiklen Ukønnet formering er foreslået skrevet ind i Mitose. (Siden 2008Diskutér Forslaget
Billedet forestiller Mitose øverst og Meiose under den tynde streg.
Bemærk at den celle der kommer ud af Meiosen har halvt så mange kromosomer som dem der kommer ud af Mitosen.

Mitose (Almindelig celledeling) er celledeling i f.eks. menneskekroppen (undtagen sædceller og æg), som resulterer i to datterceller med samme kromosomtal som modercellens, som de også er identiske med. Mitose kaldes også for vækstdeling, da mitosen fører til vækst i vævet. (mitosen er altså ukønnet formering)

Cellens livscyklus består af to faser[redigér | redigér wikikode]

Cellens livscyklus er bestående af følgende to faser.

  • Interfasen (herunder G1-fasen, S-fasen, G2-fasen).
  • M-fasen:
    • M-fasen er den faktiske mitose samt en cytokinese.

Interfasen[redigér | redigér wikikode]

Interfasen består af G1-fasen, S-fasen og G2-fasen.

G1-fasen: Den tager omtrent 10 timer. Her duplikeres det cellulære indhold, dvs. organellerne. Kromosomerne duplikeres ikke her.

S-fasen: Den tager omtrent 9 timer. Her vil ske en DNA replikation og en kromosom duplikering.

G2-fasen: Cellen gør sig klar til mitosen mens den vokser.

Undervejs er der de såkaldte "restricted checkpoints" ved G1 og G2. Ved slutningen af G1 gennem går cellen de vigtigste forudsætninger for ydeligere forsættelse af interfasen mod celledeling. Hertil har den også mulighed her for enten, at specialisere sig eller begå celledød (apoptose). Ved afslutningen af G2 undersøger cellen for fejl i DNA'et.

M-fasen (Mitose)[redigér | redigér wikikode]

M-fasen er selve mitosen. Den består af profasen, metafasen, anafasen, telofasen og interfasen. De har hver sine specifikke særtræk for mitosen. Den afslutter i en cytokinese, med undtagelser så som muskelceller. Konceptet er at en celle vil dele sig til to datterceller. Vigtigste at huske er, at vores DNA fra interfasen er i "kromatid form".

1) Profasen[redigér | redigér wikikode]

Kromatiderne ruller sig sammen til kromosomer og bliver synlige (kondenseres). Cellekernekappen begynder at opløses sammen med kernen. Centrosomer begynder at bevæge sig mod polerne.

2) Metafasen[redigér | redigér wikikode]

Centrosomerne udgøres af mikrotubuli og centrioler. Mikrotubuli (tentrådende) tager fat i kromosomerne fra begge poler. Så vil søster kromatiderne holdes fast til metafaseplanet, dvs. ækvator af det hele så de ligger i midten. Kromosomerne er mest kondenserede her.

3) Anafasen[redigér | redigér wikikode]

Søster kromatiderne splittes ved at mikrotubuli forkortes mod hver sin egen pol.

4) Telofasen[redigér | redigér wikikode]

Nu er de ved hver deres pol og man har et komplet set kromosomer. Samtidig med at telofasen modvirker alt fra profasen ved dekondensering.

5) Cytokinesen[redigér | redigér wikikode]

I langt de fleste tilfælde følger cytokinesen efter celledelingen. Her vil dattercellerne dele sig så der ikke er to kerner i en enkelt celle.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Denne artikel stammer oprindelig fra Lexopen. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af en anden tekst, bedes skabelonen venligst fjernet.