Modus operandi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Modus operandi (flertal modi operandi) er latin for "måde at arbejde eller virke på"[1] Udtrykket bruges om en persons vaner ved arbejde, især i forbindelse med forretnings- eller strafferetlige undersøgelser. På engelsk er det ofte forkortet til M.O.

Udtrykket bruges ofte, når politiet diskuterer en forbrydelse og om de metoder, som gerningsmændene bruger. Det bruges også i gerningsmandsprofilering,[2] hvor det kan hjælpe med at finde spor til gerningsmandens psykologi.[3] Det består hovedsagelig af at undersøge de handlinger, der anvendes af den enkelte for at udføre kriminalitet, forhindre pågribelse og/eller lette flugt.[1] En gerningsmandens modus operandi kan hjælpe med identifikation, pågribelse, eller repression, og kan også anvendes til at fastslå forbindelserne mellem forbrydelser.[4]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Douglas, J. E. and A. W. Burgess, A. G. Burgess, R. K. Ressler. Crime classification manual (John Wiley & Sons, 2006) ISBN 0-7879-8501-5, p. 19-21.
  2. ^ Vronsky, R. Serial Killers (Berkley Books, 2004) ISBN 0-425-19640-2, p. 412.
  3. ^ Hazelwood, R. R, A. W. Burgess, Practical Aspects of Rape Investigation, (CRC Press, 2001) ISBN 0-8493-0076-2, p. 517.
  4. ^ Berg, B.L. Criminal Investigation (McGraw-Hill, 2008) ISBN 978-0-07-340124-9