Mogens Lykketoft

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mogens Lykketoft
Mogens Lykketoft-2011-09-03.jpg
Født 9. januar 1946 (69 år) i København
Uddannelse Cand.polit.
Stilling Folketingsmedlem
Hverv som folkevalgt
Parti Socialdemokraterne
Folketingsmedlem 1981-
Ordførerskaber Udenrigspolitik og udvikling
Udenrigspolitisk Nævn-ordførere
Valgkreds Taastrupkredsen
Hjemmeside

www.lykketoft.dk

normativ: http://www.lykketoft.dk/
v · d · r

Mogens Lykketoft (født 9. januar 1946 i København) er socialdemokratisk folketingsmedlem, og fhv. udenrigs-, finans- og skatteminister samt fhv. formand for Folketinget og fhv. statsrevisor.[1] Han blev i juni 2015 valgt som formand for De Forenede Nationers generalforsamlings halvfjerdsindstyvende samling fra september 2015 til september 2016.[2]

Folketingsmedlem for Københavns Amtskreds fra 8. dec. 1981 for Socialdemokraterne. Minister for skatter og afgifter 20. jan. 1981-10. sept. 1982. Finansminister 25. jan. 1993-21. dec. 2000. Udenrigsminister 21. dec. 2000-27. nov. 2001.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Mogens Lykketoft er søn af ægteparret farvehandler Axel Lykketoft og Martha Lykketoft. Mogens Lykketoft er adoptivbarn. Hans biologiske mor blev gravid med sønnen på gården hvor hun tjente.[3]

Lykketoft gik i mellemskoleFrederiksberg Gymnasium sammen med Georg Metz. De redigerede et skoleblad sammen.[3] Han blev matematisk student fra gymnasiet i 1964, og er uddannet Cand.polit. fra Københavns Universitet 1971.

Lykketoft har to døtre, Maja (født 1969) og Kit (født 1972), samt fem drengebørnebørn. Han var i perioden 1987-2004 gift med tidligere kulturminister Jytte Hilden og giftede sig 25. juli 2005 med journalist Mette Holm. Brylluppet fandt sted på Grønland. Parret er bosiddende i Taarbæk.[4]

Politiske Karriere[redigér | redigér wikikode]

Lykketoft blev ansat i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 1966, og var afdelingsleder fra 1975 og frem til 1981. Han har desuden været sekretær i LO's ØD- og skatteudvalg og »hvidbogsudvalget« om boligpolitik. I årene 1965-1970 sad han i ledelsen for Frit Forum - Socialdemokratiske Studerende, og hvor han var landsformand 1968-1969.

Socialdemokratiet i Amagerkredsen opstillede Lykketoft som folketingskandidat i 1980. Han overtog posten som Minister for skatter og afgifter (skatteminister) i Anker Jørgensens regering efter Karl Hjortnæs den 20. januar 1981,[1] og med sit fipskæg blev han hurtig et let genkendeligt ansigt i landspolitiken.[4]

Han blev valgt ind i Folketinget ved Folketingsvalget 1981 for Københavns Amtskreds.[1] Lykketoft forblev Minister for skatter og afgifter frem til 10. september 1982 da Anker Jørgensens regering trådte tilbage til fordel for Firkløverregeringen. I 1989 skiftede Lykketoft kreds til Glostrupkredsen.

Lykketoft mange partihverv siden 1965, tæller bl.a.:

  • Medredaktør af arbejds- og principprogrammer
  • Socialdemokratiets politisk-økonomiske ordfører og finanspolitiske ordfører (1988-1991)
  • Politisk ordfører (1991-93 og igen fra 2001)

Lykketoft har desuden været medlem af bl.a. Indkomstskatteudvalget (1975-77) og Ligningsrådet (1976-81 og 1984-93). Var herudover formand for Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg (1984-86), for Folketingets Erhvervsudvalg (1987-88) og for Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg (1988-90)

Finansminister[redigér | redigér wikikode]

Da Socialdemokratiet fik regeringsmagten igen i 1993 efter Tamil-sagen blev han Finansminister den 25. januar i Poul Nyrup Rasmussens regering. Han sad på posten som finansminister frem til 21. december 2000, hvor han blev udnævnt til udenrigsminister.[1]

I 1990'erne oprettede han i samarbejde med departementchefen Anders Eldrup Økonomiudvalget (Ø-udvalget), der har gjort Finansministeriet til et magtfuldt ministerium.[5]

Mens Lykketoft var i regering steg det offentlige forbrug med en gennemsnitlig årlig vækst på 2.4%.[6]

I hans tid som Finansminister blev det danske telemarked liberaliseret, og Nyrup-regeringen solgte statens aktiepost i Tele Danmark. Over ti år senere fortalte Lykketoft at han fortrød salget af Danmarks kobbernet (den fysiske infrastruktur): "Jeg må erkende, at vi ikke tilstrækkeligt grundigt vurderede fordele og ulemper ved nok at sælge selskabet, men beholde kobberet - den fysiske infrastruktur."[7] I 1996 i Lykketofts tid som Finansminister forhandlede ministeriet også salget af Datacentralen til det amerikanske firma Computer Sciences Corporation på plads. Et salg på 500 millioner.[8] Salget skete på trods af advarsler fra Forsvarets Efterretningstjeneste om at overlade kontrollen med de personfølsomme data om Danmarks borgere, der var gemt i Datacentralens systemer, til et amerikansk firma.[9]

Senere i 1999 afstedførte problematikken Folketingsspørgsmål fra Enhedslistens Frank Aaen og i rollen som Finansminister svarede Lykketoft blandt andet "Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste er ikke blevet hørt i anledning af salgene af aktier i Tele Danmark og Datacentralen. Finansministeriet har ingen oplysninger om, at køberne skulle have nære forbindelser med amerikansk efterretningstjeneste." og "Telefoni og IT er i dag konkurrenceområder med en række forskellige udbydere, hvoraf nogle er udenlandsk ejet. De offentlige hensyn til bl.a. registersikkerhed sikres gennem offentlig regulering og kontrol og ikke gennem ejerskab af bestemte tele- og IT-virksomheder."[10][11]

Som Finansminister gennemførte Lykketoft også en efterlønsreform i 1998.[12] Dette indgreb gjorde regeringen upopulær og har nok været medvirkende til at Socialdemokraterne tabte regeringsmagten ved det efterfølgende Folketingsvalg i 2001.

Partiformand[redigér | redigér wikikode]

Et år efter at Poul Nyrup Rasmussen havde tabt regeringsmagten ved Folketingsvalget 2001 valgte han at overlade formandsposten for Socialdemokraterne til Lykketoft. Lykketoft førte partiet frem til Folketingsvalget 2005, men det lykkedes ikke at vinde regeringsmagten tilbage. Lykketofts kamp for at vinde dette valg blev skildret i Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm Lykketoft finale.[13]

Lykketoft var udenrigspolitisk ordfører fra 2005 til 2009.[1]

I 2007 skiftede han kreds til opstilling i Taastrupkredsen og blev genvalgt til Folketinget ved Folketingsvalget 2007 den 13. november, nu for Københavns Omegns Storkreds.[1] Ved valget fik han 7.432 personlige stemmer.[14] Ved det efterfølgende valg, Folketingsvalget den 15. september 2011, modtog Lykketoft 9.181 personlige stemmer.[15]

Folketingets formand[redigér | redigér wikikode]

Efter valget var der spekulationer om Lykketoft som finans- eller udenrigsminister i Helle Thorning-Schmidts regering. I stedet for en ministerpost blev han tilgodeset med posten som Folketingets formand.[16] Et par måneder efter valget til formandsposten den 8. december 2012 kunne Lykketoft fejre 30 års jubilæum i Folketinget.[17]

Senere i december 2012 fremsatte han som formand et ønske om at indføre en ny debatform i Folketinget. Lykketoft var inspireret af onsdagsdebatterne i det britiske Underhus, hvor oppositionens leder har en halv time til at udspørge premierministeren, og Lykketofts mål var at gøre folketingsdebatterne mere interessante:[18]

Vi er nødt til at eksperimentere med, hvordan vi gør folketingsdebatterne mere interessante, Jeg vil prøve at gøre det mere spændende for borgerne ved at ændre på debatformen i Folketinget, og der er ingen tvivl om, at det er mest interessant, når topfolkene duellerer.

Det tog lang tid for Lykketoft at få aftalen på plads, men den 8. oktober 2013 blev debatformen første gang gennemført. Det blev dog uden tilråb som det kendes fra Underhuset,[19] og med partiledere der i første omgang ikke virkede tilstrækkelig forberedte på den nye opgave.[20]

Formand for FN's generalforsamling[redigér | redigér wikikode]

I marts 2013 opstillede udenrigsminister Villy Søvndal Lykketoft som Danmarks kandidat til posten som formand for FN's generalforsamling 2015–2016.[21] I november 2014 blev Lykketoft indstillet til denne post af FN's vestlige gruppe.[22] Mandag den 15. juni 2015 blev Lykketoft valgt ind til posten som formand for FN's Generalforsamling.[23]

Debattør[redigér | redigér wikikode]

Siden d. 21. maj 2010 har Mogens Lykketoft sammen med tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen været medvært på det ugentlige udenrigsmagasin Ellemann|LykketoftTV 2 NEWS.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Har redigeret

  • Magtspil og Sikkerhed, 1968
  • Kravet om lighed, 1973

og skrevet

  • Skattereform 78?, 1978.
  • Sans og samling – en socialdemokratisk krønike, 1994.
  • Kina -drager Gyldendal 2006 sammen med Mette Holm(2. udgave 2008: Kina - kapitalisme med særlige kinesiske kendetegn; fransk udgave: La Chine, chemin faisant, 2008)
  • Burma Myanmar People'sPress 2012 sammen med Mette Holm

Medforfatter bl.a. til

  • Anno 2001 – en socialdemokratisk science fiction, 1986.
  • Samba-socialismen, 1987.[24]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 Clemmensen, Laura Holt (2015-07-06). "Mogens Lykketoft (S)". Find medlem (Folketinget). Hentet 2015-07-09.  Arkiveret 2015-07-09.
  2. Ritzau (2014-11-27). "Lykketoft skal lede FN's Generalforsamling". Politiken (JP/Politikens Hus). Hentet 2015-07-09. 
  3. 3,0 3,1 Riedel, Simon (2012-03-31). "Mogens Lykketoft: Jeg er adoptivbarn". BT (Berlingske Media). Hentet 2015-07-09. 
  4. 4,0 4,1 Otzen, Theis (2011-12-27). "På toppen af det danske demokrati". Det Grønne Område (Politikens Lokalaviser A/S). Hentet 2015-07-09. 
  5. Dandanell, Naja (2013-09-11). "Magtfulde embedsmænd undgår rampelyset". Dagbladet Information. Hentet 2015-07-09. 
  6. Frederiksen, Claus Hjort (2012). "Perfektionens politiske holdeplads" (PDF). Jubilæumsskrift (De Økonomiske Råd). Hentet 2015-07-09.  Arkiveret 2015-07-09.
  7. Rasmussen, Povl D. (2010-09-20). "Lykketoft: Salget af TDC's kobbernet var en fejl". Computerworld (Computerworld A/S). Hentet 2015-07-09. 
  8. Ritzau (2000-05-17). "Amanda-skandalen udløst af grådighed". Jyllands-Posten (JP/Politikens Hus). Hentet 2015-07-09. 
  9. Andersen, Simon (2013-11-27). "Danske topofficerer advarede mod CSC - Frygtede USA-spionage mod Danmark". BT (Berlingske Media). Hentet 2015-07-09. 
  10. Aaen, Frank; Lykketoft, Mogens (1999-10-26). "Spm. nr. S 113". Webarkiv (Folketinget). Hentet 2015-07-09.  Arkiveret 2015-07-09.
  11. Aaen, Frank; Lykketoft, Mogens (1999-10-26). "Spm. nr. S 114". Webarkiv (Folketinget). Hentet 2015-07-09.  Arkiveret 2015-07-09.
  12. "Mogens Lykketoft, 1946-". danmarkshistorien.dk (Aarhus Universitet). 2015-05-26. Hentet 2015-07-09.  Arkiveret 2015-07-09.
  13. Østergaard, Ole. "Lykketoft finale". Film i gymnasiet (Det Danske Filminstitut). Hentet 2015-07-09.  Arkiveret 2011-05-07.
  14. "Mette Frederiksen slog Mogens Lykketoft". dr.dk (DR). 2007-11-14. 
  15. "Resultater - Københavns Omegns Storkreds". Folketingsvalg torsdag 15. september 2011 (Danmarks Statistik). 2015-01-20. Hentet 2015-07-09.  Arkiveret 2015-07-09.
  16. Ritzau (2011-10-03). "Lykketoft bliver Folketingets formand". Politiko (Berlingske Media). Hentet 2015-07-09. 
  17. Lykketoft, Mogens (2012-04-02). "30 år i Folketinget". Lykketoft.dk. Hentet 2015-07-09.  Arkiveret 2013-10-13.
  18. Arnfred, Carl Emil (2011-12-19). "Lykketoft: Ny debatform i Folketinget ønskes". politiko (Berlingske Media). Hentet 2015-07-09. 
  19. Ritzau (2013-09-25). "Ny debatform: Folketinget siger nej til klap og buhen". Ekstra Bladet (JP/Politikens Hus). Hentet 2015-07-09. 
  20. Munch, Søren (2013-10-08). "Britisk journalist: Partiledere var alt for sløve under spørgetime". Jyllands-Posten (JP/Politikens Hus). Hentet 2015-07-09. 
  21. Røjgaard, Henrik (2013-03-12). "Danmark opstiller Mogens Lykketoft som kandidat til posten som formand for FN’s Generalforsamling 2015-16". Udenrigspolitik (Udenrigsministeriet). Hentet 2015-07-09.  Arkiveret 2015-07-09.
  22. "Lykketoft får toppost i FN". dr.dk (DR). 2014-11-27. Hentet 2015-07-09. 
  23. Lauridsen, Jan Bjerre (2015-06-15). "Den første dansker nogensinde: Nu er Lykketoft valgt som formand for verdens folketing". BT (Berlingske Media). Hentet 2015-07-09. 
  24. Christensen, Asbjørn B. (2012). "Skrev de virkelig det?". ExCathedra.dk. Hentet 2015-07-09.  Arkiveret 2015-07-09.

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]