Molekylære maskiner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

En molekylemaskine eller nanomaskine,[1] referer til ethvert særskilt antal molekyle-komponenter, der kan lave quasi-mekaniske bevægelser (output), når de udsættes for en specifik stimuli (input).[2] Udtrykket bliver ofte brugt i bred forstand om molekyler, der efterligner funktioner, som sker på makroskopisk niveau. Udtrykket er også almindeligt inden for nanoteknologi, hvor et antal meget komplekse molekylemaskiner er blevet foreslået som forsøg på at skabe en molekylær montering. Molekylemaskiner kan opdeles i to overordnede kategorier; syntetiske og biologiske.

I 2016 blev nobelprisen i kemi givet til Jean-Pierre Sauvage, Sir J. Fraser Stoddart og Bernard L. Feringa for deres design og syntese af molekylemaskiner.[3][4]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Satir, Peter; Søren T. Christensen (2008-03-26). "Structure and function of mammalian cilia". Histochemistry and Cell Biology. Springer Berlin / Heidelberg. 129 (6): 688. PMC 2386530free to read. PMID 18365235. doi:10.1007/s00418-008-0416-9. 1432-119X. Hentet 2009-09-11. 
  2. ^ Ballardini R, Balzani V, Credi A, Gandolfi MT, Venturi M (2001). "Artificial Molecular-Level Machines: Which Energy To Make Them Work?". Acc. Chem. Res. 34 (6): 445–455. doi:10.1021/ar000170g. 
  3. ^ Staff (5. oktober 2016). "The Nobel Prize in Chemistry 2016". Nobel Foundation. Hentet 5. oktober 2016. 
  4. ^ Chang, Kenneth; Chan, Sewell (5. oktober 2016). "3 Makers of 'World's Smallest Machines' Awarded Nobel Prize in Chemistry". New York Times. Hentet 5. oktober 2016. 
KemiStub
Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.