Molok (øgle)
| Molok | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukaryota |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Reptilia (Krybdyr) |
| Orden |
Squamata (Slanger og øgler) |
| Underorden | Lacertilia |
| Familie | Agamidae (Agamer) |
| Underfamilie | Agaminae |
| Slægt | Moloch |
| Art | M. horridus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Moloch horridus Gray, 1841 | |
| Kort | |
 Molokkens udbredelselseområde | |
| Synonymer | |
| Acanthosaura gibbosus | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
For alternative betydninger, se Molok. (Se også artikler, som begynder med Molok)
Molok eller Tornet djævel (Moloch horridus) er en australsk øgle i agam-familien. Det er den eneste art i slægten Moloch som derved er monotypisk.
Molokker bliver op til 20 cm lang. Hunnerne er større end hannen. Molokker kan leve i op til 20 år. De har oftest kamuflerende nuancer brunlige og rødlige farver. Farven varierer fra lysere farver i varmt vejr til mørkere farver i koldt vejr. Molokker er helt dækket af kegleformede pigge.
Molokken er først videnskabeligt beskrevet af biologen John Edward Gray i 1841.
Selvforsvar[redigér | rediger kildetekst]
Molokken er dækket med hårde, ret skarpe pigge som afskrækker rovdyr fra at angribe, og gør dem svære at sluge. Camouflage og bedrag hjælper også med til at undgå at blive spist.
Den har en pukkel på nakken som fungerer som er falsk hoved. Når en molok føler sig truet af andre dyr, sænker den sit hoved ned mellem forbenene og præsenterer i stedet sit falske hoved. Molokker jages af bl.a. rovfugle og varaner
Molokken har en mærkelig gangart som indeholder stop og rysten, når den langsomt bevæger sig omkring i søgen efter mad, vand og mager.
Levevis[redigér | rediger kildetekst]
Molokken er tilpasset et liv i de tørre kratområder, sandstepper og ørkener i det centrale og vestlige Australien.
Molokker spiser hovedsageligt myrer. De kan spise tusindvis af myrer på en dag.
Kroppen er riflet, hvilket gør det muligt at opsamle vand fra alle dele af kroppen og føre det til munden.[1] Vandet fortættes som dug på deres kroppe om natten og ledes til munden i hygroskopiske riller mellem piggene. I regnvejr kan de optage vand fra overalt på kroppen.
Hunnerne lægger 3-10 æg i foråret (september til december) i en redegrav omkring 30 cm under jorden. Æggene klækker efter 3-4 måneder.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Browne-Cooper, Robert; Brian Bush; Brad Maryan; David Robinson (2007). Reptiles and Frogs in the Bush: Southwestern Australia (engelsk). University of Western Australia Press. pp. 46, 65, 158. ISBN 978-1-920694-74-6.
