Moravská Třebová

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Moravská Třebová
Moravská Třebová Rediger på Wikidata
Moravská Třebovás byvåben Moravská Třebovás byflag
Overblik
Land Tjekkiet Tjekkiet
Borgmester Pavel Charvát[1][2] Rediger på Wikidata
Postnr. 571 01, 569 21 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er) SY Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 9.685 (2023) Rediger på Wikidata
 - Areal 42,0 km²
 - Befolknings­tæthed 230 pr. km²
Andet
Højde m.o.h. 360 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside www.moravskatrebova.cz
Oversigtskort

Moravská Třebová (tjekkisk udtale: [ˈmorafskaː ˈtr̝̊ɛbovaː] ; tysk: Mährisch Trübau) er en by i distriktet Svitavy i regionen Pardubice i Tjekkiet med omkring 9.700 indbyggere. Den historiske bykerne er velbevaret og er beskyttet ved lov som et bymonumentreservat.

Udsigt over byen

Moravská Třebová består af bydelene Město og Předměstí og landsbyerne Boršov, Sušice og Udánky.

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Moravská Třebová ligger omkring 14 km øst for Svitavy og 60 km nord for Brno. Den ligger hovedsageligt i Orlické-forbjergene. Den vestligste del af kommunens område går ind i Svitavy-højlandet og omfatter Rohová Nationale Naturreservat. I naturreservatet ligger det højeste punkt i Moravská Třebová, bakken Roh på 660 meter over havets overflade.

Byen ligger ved floden Třebůvka, som forsyner Moravská Třebová-dammen i den sydlige udkant af byen.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Moravská Třebová blev grundlagt omkring 1257 af Boreš af Rýzmburk som en typisk kolonisationsby. Det største boom fandt sted under herrene af Boskovice og Ladislav Velen af Zierotin mellem 1486 og 1622, da byen var centrum for humanistisk videnskab og fik tilnavnet "Mährisk Athen".[3]

I 1840 og 1844 blev byen alvorligt beskadiget af brande, som ødelagde en del af slottet og renæssancefacaderne på husene.[3]

Siden grundlæggelsen var det en del af Kongeriget Bøhmen. I 1469 kom det under ungarsk styre, og i 1490 vendte det tilbage til Bøhmen. Fra 1804 blev det sammen med Bøhmen styret af det østrigske imperium, og efter kompromiset i 1867 var det en del af den østrigske del af Østrig-Ungarn, inden for hvilket det var sæde for distriktet med samme navn, en af de 34 Bezirkshauptmannschaften i Mähren.[4] Fra 1918, efter Første Verdenskrig, udgjorde den en del af det nyligt uafhængige Tjekkoslovakiet.

Indtil tyskernes fordrivelse i 1945, i henhold til Beneš-dekreterne og Potsdam-aftalen, var den hovedsageligt beboet af en tysktalende befolkning,[5][6]og lå i den største tyske sproglige enklave i Bøhmen og Mähren.

Under den tyske besættelse (Anden Verdenskrig) drev besættelsesmagten Stalag VIII-B/344 tvangsarbejdslejren/krigsfangelejren i byen.[7]

Byen var i høj grad formet af tekstilindustrien. De fleste fabrikker gik dog til sidst konkurs.[8]

Mellem 1850 og 1960 var Moravská Třebová en distriktsby.

Seværdigheder[redigér | rediger kildetekst]

Nordlige del af pladsen med pestsøjlen
Moravská Třebová Slot

Det vigtigste vartegn er Moravská Třebová Slot. Det oprindelige slot fra det 13. århundrede, blev i slutningen af det 15. århundrede genopbygget i den tidlige renæssancestil. I 1611–1618 blev det udvidet med en arkadefløj. Slottet er et af de ældste renæssancemonumenter i landet.[3]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Deník.cz, hentet 14. november 2023 (fra Wikidata).
  3. ^ a b c "History and Monuments". Město Moravská Třebová. Hentet 15. oktober 2021.
  4. ^ Die postalischen Abstempelungen auf den österreichischen Postwertzeichen-Ausgaben 1867, 1883 und 1890, Wilhelm Klein, 1967
  5. ^ "Základní informace o městě" (tjekkisk). Město Moravská Třebová. Hentet 15. oktober 2021.
  6. ^ "Odsunutí Němci se vracejí do Třebové". Svitavský deník (tjekkisk). 18. september 2012. Hentet 15. oktober 2021.
  7. ^ "Working Parties". Lamsdorf.com. Arkiveret fra originalen 29. oktober 2020. Hentet 12. november 2021.
  8. ^ "Tip for a Trip: Moravská Třebová". blog.foreigners.cz. Foreigners.cz. 3. august 2020. Hentet 15. oktober 2021.