Morgencafé for Hjemløse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Morgencafe for Hjemløse)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Morgencafé for Hjemløse[1] er et socialpædagogisk tilbud under Fonden Morgencafé for Hjemløse. Det overordnede formål er at imødekomme nogle af de mest basale behov hos unge og ældre hjemløse, ensomme, psykisk syge og alkohol- og stofmisbrugere. Et tilbud som anerkender de hjemløse som individer og viser, at de som samfundets dårligst stillede også har værdi.

Helt konkret byder Morgencafé for hjemløse på morgenmad, varm frokost og omsorgsgivende omgivelser alle hverdage fra kl. 7-13.

Hjælperiet[redigér | rediger kildetekst]

Morgencafé for Hjemløse har også et tilbud, hvor hjemløse og socialt udsatte kan få gratis tøj, sko, soveposer samt andre basale fornødenheder til personlig hygiejne. Tilbuddet hedder Hjælperiet[2], og filosofien bag tøjbutikken er, at selv om man er hjemløs, har man krav på at have ordentligt og rent tøj. Både tøj, fodtøj og andet udstyr som soveposer og telte er doneret af private og efterfølgende ordnet og sorteret, så det er klar til Hjælperiets brugere. Inspirationen til butikken er hentet i USA og i modsætning til mange andre foreningers tøjindsamlinger og genbrugsbutikker, hvor det bedste tøj i vid ustrækning bliver solgt videre til almindelige forbrugere eller genbrugt i tekstilindustrien, så garanterer Hjælperiet, at alt brugbart tøj afleveret i butikken kun kommer de trængte til gode.

Priser[redigér | rediger kildetekst]

Kronprinsparrets Pris[redigér | rediger kildetekst]

I 2008 modtog Morgencafé for Hjemløse Kronprinsparrets pris. Under prisuddelingen udtalte H.K.H. Kronprinsesse Mary om Morgencafé for Hjemløse: "Morgencafeen tildeles den humanitære pris for medarbejdernes og de frivilliges store engagement – og for deres anerkendende, kvalificerede og respektfulde støtte til de hjemløse."[3]

AOK's pris Årets Københavner[redigér | rediger kildetekst]

Leder af Morgencafé for Hjemløse, Michael Espensen, modtog i 2013 AOK’s pris som årets københavner for sit mangeårige engagement i Morgencaféen.[4]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Giv Din Hånd
  2. ^ http://www.morgencafeen.dk/hjaelperiet
  3. ^ "Kronprinsparrets Priser 2008 | bikubenfonden.dk". Arkiveret fra originalen 16. april 2016. Hentet 7. august 2015.
  4. ^ "Her er årets københavner - Byliv | AOK". Arkiveret fra originalen 23. september 2015. Hentet 7. august 2015.
DanskSpire
Denne artikel om en dansk forening eller organisation er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Dansk forening eller organisation