Mortensdag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sankt Morten og tigger (El Greco ca. 1598)

Mortensdag 11. november, også kaldet 'Martini', er dagen for Martin af Tours begravelse i Tours år 397. På dansk og svensk kaldes han Sankt Morten eller Morten Bisp, og han er årsag til en lang række legender og skikke, f.eks. fejres mortensaften, aftenen den 10. november, i flere lande festligt – f.eks. med lanterneoptog og i Flandern og dele af Tyskland også med en rytter klædt som Morten. I Danmark, Skåne og dele af Tyskland spises der denne aften traditonelt gåsesteg – mortensgås, der i dag er blevet til en mortensand.

Martin Luther har desuden sit fornavn fra at være døbt på denne dag.

Legende[redigér | redigér wikikode]

Sankt Morten blev udnævnt til biskop i Tours den 4. juli 371. Den mest kendte legende siger, at den fromme Morten af ydmyghed ikke ville udnævnes til biskop. Han gemte sig derfor i en gåsesti for at undgå udnævnelsen, da man kom til ham. Gæssenes skræppen forrådte ham dog, og det siges, at Morten som biskop bestemte, at man hvert år skulle straffe gæssene for at have forrådt ham – ved at slagte og spise dem. Den ældste kendte danske kilde, der beskriver denne legende, er fra 1616, men der findes lignende tyske kilder tilbage fra 1500-tallet, og også i Danmark er der blevet spist mortensgås før 1616.[1]

Mortensgås på mortensaften i dag[redigér | redigér wikikode]

At spise mortensgås var også i 1700-tallet en alment kendt skik i Danmark. Det ved man, da et spisereglement fra et lollandsk hospital nøje dikterer servering af gås hver mortensaften. I dag er gåsen dog blevet erstattet af and – formentlig da andens størrelse passer bedre til danske husstande: 600.000 ænder mod kun et par tusinde gæs sælges til mortensaftenstid. Ved siden af juleaften (hvor omkring 50% af alle ænder sælges) er mortensaften altså en af de mest velfunderede traditioner inden for det danske køkken. Ud fra disse tal holder altså omtrent en fjerdedel af de danske husstande traditionen i hævd. De 600.000 svarer til en tredjedel af alle ænder, der sælges i Danmark på et år.[2]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Jensen, Charlotte S. H.. "Historien bag mortensaften". historie-online.dk. http://www.historie-online.dk/special/mortensaften/index.htm. Hentet 2008-11-09. 
  2. Laursen, Stig (2003-11-03). "Danskerne er vilde med mortensaften". Fakta pressmeddelelse. http://www.fakta-presse.dk/02pressemeddelelser65.htm. Hentet 2008-11-09.