Mourid al-Barghouti

Mourid al-Barghouti
Personlig information
Født	8. juli 1944 Bani Zeid, Staten Palæstina
Død	14. februar 2021 (76 år) Amman, Jordan
Ægtefælle	Radwa Ashour
Barn	Tamim al-Barghouti
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Kairo Universitet
Beskæftigelse	Digter
Kendte værker	I Saw Ramallah, I Was Born There, I Was Born Here
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Naguib Mahfouz Medal for Literature (1997)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Mourid al-Barghouti (arabisk: مريد البرغوثي; født 8. juli 1944 i Deir Ghassana, Palæstina, død 14. februar 2021 i Amman, Jordan) var en palæstinensisk lyriker og forfatter.

Han er især kendt for sit selvbiografiske værk Jeg så Ramallah (1997), som skildrer hans første besøg i hjembyen Ramallah efter 30 års eksil. For bogen modtog han Naguib Mahfouz-prisen.

Biografi

Mourid al-Barghouti blev født på Vestbredden, som dengang var en del af Mandatområdet i Palæstina. Han voksede op i Ramallah, der fra 1948 var annekteret af Jordan. Senere rejste han til Egypten for at studere engelsk litteratur ved Kairos Universitet.

Al-Barghouti opholdt sig i Kairo, da Seksdageskrigen brød ud i 1967, og Israel besatte Vestbredden. Som følge heraf kunne han ikke vende hjem til sin familie og fik først mulighed for at besøge Ramallah igen i 1996.

Al-Barghouti var engageret i den palæstinensiske sag og var medlem af PLO, men han var aldrig tilknyttet et politisk parti. Han mente, at digteren måtte være fri af partipolitiske bindinger, og at det at skabe skønhed i sig selv var en form for protest. Samtidig udtrykte han åbent politiske holdninger uden for sin poesi.

Efter 1967 arbejdede han i tre år i Kuwait, hvorefter han vendte tilbage til Egypten og arbejdede som nyhedsoplæser for en palæstinensisk radiokanal. I Kairo giftede han sig med den egyptiske forfatter Radwa Ashour. Sammen fik de sønnen Tamim al-Barghouti, der senere selv blev digter.

I 1977 kritiserede al-Barghouti den egyptiske præsident Anwar Sadats besøg i Israel, hvilket førte til hans arrestation og udvisning fra Egypten. Efter et kort ophold i Beirut blev han sendt af PLO til Budapest som organisationens repræsentant. Her levede han i eksil indtil 1990, adskilt fra sin familie.

Herefter boede han i Jordan i fem år, før han i 1995 fik tilladelse til at vende tilbage til Kairo og blive genforenet med sin familie. Efter Oslo-aftalerne fik han i 1996 mulighed for at besøge Ramallah, hvilket blev udgangspunktet for hans mest kendte bog, Jeg så Ramallah. Senere i livet opholdt han sig skiftevis i Kairo og Amman, hvor han døde i 2021.

Forfatterskab

Lyrik

Al-Barghouti udgav i alt 12 digtsamlinger på arabisk. Han beskrev sin poetiske metode som et forsøg på at skrive som et kamera, med et konkret og visuelt billedsprog fri for abstraktioner og patos. Hans digte kredser ofte om små øjeblikke, der rummer almene menneskelige erfaringer.

Palæstina og eksil er gennemgående temaer i hans lyrik, men også kærlighed og tidens gang spiller en central rolle. Hans gennembrud kom i 1980 med digtsamlingen Fortausdigt (Qaṣāʾid al-raṣīf), skrevet efter hans udvisning fra Egypten. Samlingen skildrer intense indre følelser sat i kontrast til hverdagslige byscener, hvor gader og fortove bliver billeder på længsel og kærlighed.

Jeg så Ramallah

Uden for den arabiske verden er Mourid al-Barghouti især kendt for det selvbiografiske prosaværk Jeg så Ramallah (1997). Bogen beskriver hans rejse til Ramallah i 1996 og kombinerer rejseberetning med erindringer fra eksilet samt refleksioner over Palæstina, poesi og forfatterskab. Bogen modtog flere litterære priser, herunder Naguib Mahfouz-prisen, og er oversat til mange sprog, heriblandt dansk i 2009, oversat af Caroline Gjellerod.

Referencer

Spire Denne biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.