Spring til indhold

Mrs. Dalloway

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mrs. Dalloway
Mrs_Dalloway_1925
Titelblad
ForfatterVirginia Woolf
LandEngland
SprogEngelsk
Genre(r)Roman
Udgivelsesdato14. maj 1925

Mrs. Dalloway er en roman af den engelske forfatter Virginia Woolf, udgivet 14. maj 1925. Den beskriver en dag i en fiktiv overklassekvindes liv en onsdag i London i juni måned 1923, hvor hun forbereder en selskabelighed, som hun samme aften skal være værtinde for i sit hjem. Med et indre perspektiv bevæger fortællingen sig frem og tilbage i tid for at tegne et billede af hendes og andre af hovedpersonernes liv. Romanen sammenvæver flere personlige historier ved udstrakt anvendelse af bevidsthedsstrøm ("stream of consciousness") som fortællestil.[1]

Handlingsresumé

[redigér | rediger kildetekst]
Trafalgar Square 1923

Hovedpersonen, den 51-årige Clarissa Dalloway, går fra morgenstunden rundt i det centrale London i færd med forberedelser til et det selskab, som hun skal være værtinde for samme aften. Den dejlige dag minder hende om hendes ungdom på landet i Bourton i Gloucestershire og får hende til at tænke over sit valg af ægtemand; hun havde giftet sig med den pålidelige og succesfulde Richard Dalloway frem for den gådefulde og krævende Peter Walsh. Hun "havde ikke muligheden" for at være sammen med sin kvindelige forelskelse, Sally Seton. Peter genopvækker disse konflikter ved et besøg samme morgen. Ved hans besøg står det klart, at han stadig elsker Clarissa - på trods af hans omtale af sin nye kærlighed, Daisy - og Clarissa giver udtryk for sit ønske til Peter om at føre hende væk. Samtidig inviterer hun ham til sit selskab samme aften.

Septimus Warren Smith, en af 1. verdenskrigs veteraner, der lider af PTSD, tilbringer sin dag i parken med sin italienskfødte hustru, Lucrezia, som oplever stor ensomhed som følge af ægtemandens mentalt isolerende sygdom. Hans krigsdeltagelse påvirkede ikke alene hans funktionsevne, men også Lucrezias. Septimus er nu plaget af hyppige og uforståelige hallucinationer, mest angående hans nære og kære ven, Evans, som blev dræbt i kamp under krigen; Septimus synes nu at være ude af stand til at nære følelser for nogen, selv sin hustru. Septimus' forhold til sine læger, den alment praktiserende læge, dr. Holmes, og psykiateren, Sir William Bradshaw, er meget ringe. Han frygter for sin sikkerhed i samvær med begge læger, og sætter ofte spørgsmålstegn ved den menneskelige natur efter deres lægelige interventioner. I forlængelse af sit ufrivillige tilsagn om at blive indlagt på psykiatrisk hospital begår han selvmord ved at springe ud af et vindue i ægteparrets pensionatslejlighed, da dr. Holmes kommer for at hente ham.

Clarissas aftenselskab er en success med deltagelse af de fleste personer, som hun har mødt i løbet af fortællingen, herunder Sally, Peter og andre fra hendes fortid. Også den britiske premierminister er til stede.[2] Clarissa bliver klar over, at Sally, som hun ikke har set i årtier, og som tidligere var en frisindet drengepige, er blevet en respektabel matrone og mor til fem sønner.

Romanen slutter med, at Clarissa under sit aftenselskab fra Sir William Bradshaw hører om Septimus' selvmord og efterhånden kommer til at beundre denne fremmedes handling, som hun opfatter som en bestræbelse på at bevare sin lykkes renhed. På en måde fornemmer Clarissa en tilknytning til Septimus på trods af sit manglende personlige kendskab til ham.

Hovedpersoner

[redigér | rediger kildetekst]
Clarissa Dalloway
Romanens 51-årige hovedperson. Hun er gift med Richard og mor til Elizabeth. Samtidig med at hun mindes sin fortid organiserer hun i dagens løb et selskab, som skal holdes i hendes hjem samme aften. Hun er bevidst om sin position i Londons overklasse.
Elizabeth Dalloway
Clarissa og Richards 17-årige datter. Hun siges at være orientalsk af udseende og have et roligt gemyt. I modsætning til sin moder er hun meget interesseret i politik og moderne historie og håber at blive enten læge eller landmand. Hun vil hellere tilbringe tid på landet sammen med sin fader, end at deltage i sin moders aftenselskab.
Richard Dalloway
Clarissas praktiske og ligefremme ægtefælle, som føler at have mistet forbindelsen til sin hustru. Han er fuldt optaget af sit arbejde som konservativt parlamentsmedlem.
Doris Kilman
Elizabeths historielærer er en genfødt kristen. Hun bryder sig ikke om Clarissa, men holder meget af sit samvær med Elizabeth.
Sally Seton
En kæreste til Clarissa, som hun har kysset, da de var unge. Sally havde et anstrengt forhold til sin familie og tilbragte en del tid med Clarissas familie i sin ungdom. Er nu gift med lord Rosseter og har fem sønner.
Septimus Warren Smith
Veteran fra første verdenskrig, der lider af granatchok og har hallucinationer om sin afdøde soldaterkammeret, Evans. Er militæruddannet og dekoreret i krigen, men har nu mistet kontakten til samfundet og mener selv, at han er ude af stand til at nære følelser. Er gift med Lucrezia, som han er gledet mere og mere væk fra.
Lucrezia "Rezia" Warren Smith
Septimus' italienske ægtefælle, der er belastet af hans psykiske sygdom. Hun har hjemvé efter sin familie og sit hjemland, som hun forlod for at gifte sig med Septimus efter våbenhvilen.
Peter Walsh
Én af Clarissas gamle venner og gæst ved hendes aftenselskab, hvis frieri hun en gang har afslået, og som er mislykkedes med de fleste af sine livsopgaver. Han er nu som 53 årig tilbage i England fra Indien for at arrangere skilsmissen fra sin nuværende ægtefælle for at kunne gifte sig med en gift kvinde i Indien.
Lady Millicent Bruton
Ven med Clarissa og Richard
Hugh Whitbread
En selvbevidst ven af Clarissa, som har en ikke nærmere oplyst underordnet position i staben ved det britiske kongehus. Ligesom Clarissa lægger han stor vægt på sin position i samfundet. At han anser sig selv for at være et væsentligt medlem af det britiske aristokrati finder lady Bruton, Clarissa, Richard og Peter meget stødende.
Dr. Holmes
Alment praktiserende læge, som Septimus konsulterer, og som ikke mener, at Septimus fejler noget.
Sir William Bradshaw
Berømt psykiater, til hvem Septimus bliver henvist af sin alment praktiserende læge, dr. Holmes. Bradshaw fastslår, at Septimus har haft et totalt nervesammenbrud og ordinerer som kur lang tids landlig ro; over for Septimus og Lucrezia anvender han ikke begrebet sindssyge, men taler om, at Septimus lider af mangel på proportionssans.

Med undtagelse af historiske tilbageblik finder hele handlingen sted i London på én dag i midten af juni måned 1923. Romanen er et eksempel på fortælleteknikken "stream of consciousness": hver scene nøje beskriver de øjeblikkelige tanker hos vedkommende person. Romanen opfattes sædvanligvis som en pendant til James Joyce's Ulysses. De to romaner blev udgivet med tre års mellemrum og anvender begge fortælleteknikken med bevidsthedsstrøm til at følge tankerne hos personerne i løbet af én dag i en travl by - i romanen af Woolf: London juni 1923 og i romanen af Joyce: Dublin 16. juni 1904.

Stilmæssigt skiller romanen sig også ud i forhold til de fleste andre romaner derved, at den ikke er opdelt i kapitler med overskrifter eller i nummererede kapitler. Woolfs roman forløber ubrudt fra første til sidste side.

Romanen indeholder to hovedfortællinger - én om Clarissa Dalloway og én om Septimus Smith; inden for hver fortælling er der et bestemt tidspunkt og sted i fortiden, som de to hovedpersoner igen og igen vender tilbage til i deres erindringer. For Clarissa, hendes fascinerende ungdom i Bourton vender hele tiden tilbage i hendes tanker på denne dag i London. For Septimus, hans tid som soldat under første verdenskrig, især hans faldne kammerat, Evans.

Clarissa Dalloway følte stærke bånd til Sally Seton i Bourton, og de følelser lader til at række længere end til blot venskab. 34 år senere oplever Clarissa stadigvæk deres ungdoms kys som det mest intense øjeblik i sit liv, og hun husker sine følelser for Sally på samme måde, som mænd føler for kvinder.

Lokaliteter i London

[redigér | rediger kildetekst]

Romanen angiver i en række situationer i dagens løb, hvor i Londons gader og parker hovedpersoner i romanen befinder sig.

Clarissa Dalloway
Da mrs. Dalloway i London forlader sin bopæl i Westminster om formiddagen for at foretage forskellige indkøb, herunder blomster til sit aftenselskab, går hun til Victoria Street og derfra videre gennem St James' Park til Piccadilly og videre til blomsterbutikken i Bond Street, hvor hun inde i butikken hører et højt brag (eftertænding) fra en fornem bil - muligvis med en kongelig person - lige uden for.
Septimus Warren Smith
Står lige uden for den butik i Bond Street, hvor mrs. Dalloway er ved at købe blomster, og farer sammen, da han hører det eksplosionsagtige brag fra den fornemme bil; han sidder lidt senere med sin hustru ved springvandet i Regent's Park, hvor en mand i et gråt sæt tøj - Peter Walsh - som han et øjeblik forveksler med Evans, passerer parret; er lidt senere til konsultation i Sir William Bradshaws klinik i Harley Street; parret er hjemme i deres pensionat i Bloomsbury, da dr. Holmes ankommer, og Septimus begår selvmord ved at kaste sig ud af vinduet.
Peter Walsh
Optræder første gang, da han besøger mrs. Dalloway i hendes hjem i Westminster; han forlader hendes hjem, da hendes datter Elizabeth kommer hjem, og befinder sig kort tid efter i Victoria Street og fortsætter op ad Whitehall, går tværs over Trafalgar Square i retning af Haymarket videre ad Cockspur Street, hvor han følger efter en ung kvinde, der fortsætter tværs over Piccadilly og op ad Regent Street, krydser Oxford Street og Great Portland Street og forsvinder ind i en af de små sidegader; han sætter derefter kursen imod Regent's Park, hvor han sætter sig på en bænk og falder i søvn; da han er ved at forlade parken passerer han en ung mand og hans kone - Septimus og Lucrezia - der diskuterer højlydt; han står over for British Museum, da en ambulance (med liget af Septimus) med udrykning kører forbi i retning mod Tottenham Court Road.
Elizabeth Dalloway
Optræder første gang i sit hjem i Westminster, hvor hun kommer ind i det værelse, hvor hendes moder har besøg af Peter Walsh; efter, at hun senere har været i et varehus og drukket te med frk. Kilman, venter hun på en bus i Victoria Street, der kører ad Whitehall og videre op ad Strand, hvor hun stiger af ved Chancery Lane, ser op ad Fleet Street og går hen imod St. Pauls, tilbage ned ad Strand og stiger på en ny bus tilbage til Westminster.
Richard Dalloway
Er sammen med Hugh Whitbread til frokost hos lady Bruton i Brook Street i kvarteret Mayfair; på vejen hjem passerer han Conduit Street, køber roser til Clarissa, går gennem Green Park, forbi Buckingham Palace og via Dean's Yard til sit hjem i en nærliggende gade.

Timernes gang i London

[redigér | rediger kildetekst]

Virginia Woolfs arbejdstitel for Mrs. Dalloway var The Hours.[3] Romanen refererer gentagne gange til timernes gang ved, at klokkeslag fra Big Ben og andre af byens klokker omtales. Time for time standser personerne op og mindes om, at deres levetid igen er blevet lidt kortere.

  • 10:00: Clarissa Dalloway hører klokken, da hun begiver sig ud fra Westminster for at købe blomster.
  • 11:00: Flere klokker slår, mens menneskemængden iagttager den flyvemaskine, som med hvid røg skriver bogstaver på himlen over Buckingham Palace.
  • 11:30: Big Ben slår halvtimeslag netop som Elizabeth Dalloway kommer ind i Clarissas værelse, hvilket straks får Peter Walsh til at tage afsted uden videre.
  • 11:45: Klokken slår kvarterslag i det øjeblik Peter Walsh passerer Septimus og Lucrezia i Regent's Park.
  • 12:00: Klokkeslaget bølger ud over den nordlige del af London, mens Clarissa reparerer sin kjole, samtidig med at Septimus Smith ankommer til Sir William Bradshaws klinik.
  • 13:30: Klokkerne markerer begyndelsen af frokostmødet hos lady Bruton med Richard Dalloway og Hugh Whitbread.
  • 15:00: Richard Dalloway kommer ind på Clarissas værelse med roser, netop som klokken slår.
  • 15:30: Halvtimeslaget falder i et øjeblik, hvor Clarissa reflekterer over frk. Kilman og Peter Walsh.
  • 18:00: Klokkerne markerer den tidlige aften, hvor Clarissas selskabsforberedelser kulminerer, samtidig med at Septimus tager sit eget liv.
  • 03:00: De sidst nævnte klokkeslag falder flere timer efter midnat, hvor Clarissa fra sit vindue ser den gamle dame på den anden side af gaden gå til ro.

Filmatiseringer

[redigér | rediger kildetekst]

Romanen foreligger i en engelsk filmversion på 97 minutter fra 1997, der har Vanessa Redgrave i hovedrollen, og som havde dansk filmpremiere i 2000.[4]

Forfatteren Michael Cunningham vandt i 1999 Pulitzerprisen med sin roman "The Hours", der følger tre kvinder i tre forskellige tider med tre forskellige liv i løbet af én dag. Forfatteren Virginia Woolf skriver i 1923 på sin roman, Mrs. Dalloway, mens hun kæmper med depression og længes mod livet i London. I efterkrigstidens USA fordyber husmoren Laura sig i Mrs. Dalloway og drømmer sig langt væk fra forstadslivet. I 1998 i New York forbereder forlæggeren Clarissa en fejring af sin ven og uforløste ungdomskærlighed, den AIDS-syge forfatter Richard. De tre kvinders historier flettes sammen med personer og begivenheder i Woolfs roman. Romanen blev i 2002 filmatiseret med Meryl Streep, Nicole Kidman og Julianne Moore i hovedrollerne. Filmen var nomineret til ni Oscars, hvoraf Nicole Kidman vandt prisen for bedste kvindelige hovedrolle for sin rolle som Virginia Woolf. Filmen varer 116 minutter og havde dansk filmpremiere i 2003.[5][6]

  1. Verdens Litteratur Historie Bind 11 Mellemkrigstiden 1920-1945, Politikens Forlag 1974 ISBN 87 567 1539 0
  2. Stanley Baldwin på lex.dk
  3. Omslaget til forlaget Rosinantes udgave 2014
  4. Mrs. Dalloway på Filmdatabasen
  5. The Hours på Filmdatabasen
  6. The Hours på via.ritzau.dk

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Klougart, Josephine: Forord i forlaget Rosinantes udgivelse 2014 ISBN978-87-638-1698-4