Mukbang
En mukbang (koreansk: 먹방; tr. spiseudsendelse) er en onlineudsendelse, hvor en vært spiser mad (fra populære fastfoodrestauranter eller hjemmelavede retter), samtidig med at vedkommende interagerer med seerne eller kommenterer. Genren blev populær i Sydkorea i begyndelsen af 2010'erne og har siden midten af 2010'erne udviklet sig til en global tendens. Forskellige former for mad, lige fra pizza til nudler, spises foran et kamera. Formålet med mukbang kan også være oplysende ved at introducere seerne til regionale specialiteter eller gastronomiske spisesteder.[1]
En mukbang kan enten være optaget på forhånd eller livestreamet som en webcast på forskellige streamingplatforme såsom Soop (tidligere AfreecaTV), YouTube, Instagram, TikTok og witch. Under liveudsendelser taler mukbangværten med seerne, som skriver i realtid i udsendelsens chatrum. Spiseudsendelser får stadig større indflydelse på internetbaserede udsendelsesplatforme og fungerer både som virtuelle fællesskaber og som steder for aktiv kommunikation mellem internetbrugere.[2][3][4][5]
Mukbangværter fra mange forskellige lande har opnået betydelig popularitet på adskillige sociale medier og har gjort mukbang til en mulig alternativ karrierevej med potentiale for en høj indkomst for unge sydkoreanere. Ved at tilberede og spise mad foran et kamera for et stort publikum tjener mukbangværter penge på reklamer, sponsorater, produktanbefalinger og økonomisk støtte fra seerne.[6] Mukbang er imidlertid blevet mødt med stigende kritik for at fremme usunde spisevaner, navnlig spiseforstyrrelser, dyremishandling og madspild.[7][8][9] I takt med at mukbang er blevet mere populært, har diætister udtrykt bekymring over tendensen og foreslået begrænsninger for madrelateret indhold på sociale medier.[10]
Historisk baggrund og oprindelse
[redigér | rediger kildetekst]Før det 21. århundrede havde Korea traditionelt haft en madkultur, der var baseret på sunde spisevaner og streng konfuciansk etikette.[11] Siden slutningen af 2000'erne er der imidlertid opstået en ny madkultur i Sydkorea, som er kendetegnet ved internetbaserede spiseudsendelser (mukbang). Fænomenet blev første gang introduceret på internet-tv-tjenesten AfreecaTV i 2009 og blev senere en tendens på kabelkanaler og landsdækkende tv-kanaler. Denne form for programmer lægger vægt på den tiltrækningskraft, som personen, der tilbereder maden, har. Spise- og madlavningsprogrammer er fordelagtige for tv-selskaber, fordi produktionsomkostningerne er lavere end for realitybaserede underholdningsprogrammer.[12]
Den danske film 66 scener fra Amerika fra 1982 indeholder en scene med et koncept, der minder om moderne mukbang, hvor kunstneren Andy Warhol spiser en Whopper-hamburger fra fastfoodrestaurantkæden Burger King.
Forskere har kædet mukbangens oprindelse i Sydkorea sammen med udbredte følelser af angst, ensomhed og utilfredshed blandt mange sydkoreanere, som skyldes den stærkt konkurrenceprægede karakter af landets socioøkonomiske forhold og samfund. Mukbang giver dem derfor mulighed for at lindre nogle af disse belastninger.[7]
I hver udsendelse interagerer værten med seerne gennem onlinechatrum. Mange værter tjener penge på mukbang ved at modtage donationer eller samarbejde med reklamenetværk.[4] Mukbangudsendelsernes popularitet har spredt sig uden for Korea, hvor internetværter i andre lande også producerer mukbang.[13] I 2016 introducerede Twitch nye kategorier som "social eating" for at fremhæve denne type udsendelser.[14] Artikler om mukbang er også blevet bragt i The Huffington Post og The Wall Street Journal.[15] Betegnelsen "mukbang" er blevet almindeligt anvendt om andre former for spisevideoer, eksempelvis videoer med ASMR på YouTube.[16]
Denne form for spiseoptræden fra Sydkorea har også hurtigt opnået indflydelse og popularitet i andre asiatiske lande såsom Japan og Kina. I Kina kaldes mukbang "chibo". Værterne producerer deres indhold som korte videoer og vlogs og uploader dem til sociale medieplatforme som Weibo.[17]
Indtjening
[redigér | rediger kildetekst]Mukbangværter, der tjener penge på denne type videoer, kan få indtægter fra reklamer.[6] De mest populære værter kan tjene op til $10.000 om måneden på deres spiseoptrædener, eksklusive sponsorindtægter. Livestreamingplatforme som AfreecaTV og Twitch giver seerne mulighed for at sende penge til deres foretrukne streamere.[18]
Indholdsskaberne kan også tjene penge gennem produktanbefalinger, e-bøger og produktanmeldelser. Bethany Gaskin, der driver sin kanal under navnet Bloveslife, har ifølge The New York Times tjent mere end $1 mio. på reklamer i sine videoer. Den populære mukbangvært Soo Tang, også kendt som MommyTang, har hævdet, at succesfulde mukbangværter kan tjene omkring $100.000 om året.[6]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Kim, Yeran (2020-06-04). "Eating as a transgression: Multisensorial performativity in the carnal videos of mukbang (eating shows)". International Journal of Cultural Studies. 24 (1): 107-122. doi:10.1177/1367877920903435. ISSN 1367-8779. OCLC 8605908121. S2CID 219929261.
- ↑ Cha, Frances (2. februar 2014). "South Korea's online trend: Paying to watch a pretty girl eat". CNN. Arkiveret fra originalen 24. marts 2015. Hentet 24. marts 2015.
- ↑ Hu, Elise (24. marts 2015). "Koreans Have An Insatiable Appetite For Watching Strangers Binge Eat". NPR. Arkiveret fra originalen 24. marts 2015. Hentet 24. marts 2015.
- 1 2 Evans, Stephen (5. februar 2014). "The Koreans who televise themselves eating dinner". BBC. Arkiveret fra originalen 11. marts 2015. Hentet 24. marts 2015.
- ↑ Choe, Hanwool (2019). "Eating together multimodally: Collaborative eating in mukbang, a Korean livestream of eating". Language in Society. 48 (2): 171-208. doi:10.1017/S0047404518001355. S2CID 151148665.
- 1 2 3 Harris, Margot. "'I don't like to eat alone': Inside the world of 'mukbangs,' extreme-eating videos that are making YouTubers rich". Insider. Hentet 2021-04-07.
- 1 2 Kircaburun, Kagan; Harris, Andrew; Calado, Filipa; Griffiths, Mark D. (6. januar 2020). "The Psychology of Mukbang Watching: A Scoping Review of the Academic and Non-academic Literature". International Journal of Mental Health and Addiction. 19 (4): 1190-1213. doi:10.1007/s11469-019-00211-0. ISSN 1557-1874. OCLC 9149835871.
- ↑ "Octopus-Eating YouTuber Uploaded Another Shocking Video of Pig's Head Mukbang, Receives Heavy Criticism". Koreaboo. april 2019. Arkiveret fra originalen 27. marts 2020. Hentet 27. marts 2020.
- ↑ Acuña, Anne (2020-08-23). "Mukbang vlogger under fire for allegedly spitting out food after chewing them". InqPOP! (engelsk). Hentet 2021-04-07.
- ↑ "With mukbangs increasing in popularity, dietitians worry about this internet trend". CNN. 22. august 2024.
- ↑ 박소정; 홍석경 (2016). 미디어 문화 속 먹방과 헤게모니 과정 [Mukbang and Hegemony Process in Media Culture]. 언론과 사회 (koreansk). 24 (1): 105-150.
- ↑ "[Culture & Biz] 대한민국 왜 '먹방'에 열광하나" [Why is Korea so crazy about eating show?]. www.economyinsight.co.kr. Arkiveret fra originalen 10. december 2018. Hentet 2018-12-10.
- ↑ BOGLE, ARIEL (2016). "No vomiting allowed on Twitch's new social eating channel". Mashable. Arkiveret fra originalen 28. marts 2019. Hentet 5. december 2018.
- ↑ Jones, Brad (2016). "Twitch Viewers Can Now Watch People Eat". Gamerant. Arkiveret fra originalen 28. marts 2019. Hentet 5. december 2018.
- ↑ "The food-show craze". The Economist. 2015-06-27. Arkiveret fra originalen 10. december 2018. Hentet 2018-12-10.
- ↑ 함, 종선 (2018-07-25). 라면 먹방 연 수입 10억 [1 billion won in annual income of ramen noodles]. JoongAng Ilbo (koreansk). Arkiveret fra originalen 10. december 2018. Hentet 2018-12-10.
- ↑ Babenskaite, Greta; Yang, Mengyu (2019). Mukbang Influencers: Online eating becomes a new marketing strategy: A case study of small sized firms in China's food industry (Afhandling).
- ↑ "Koreans Have An Insatiable Appetite For Watching Strangers Binge Eat". NPR.org (engelsk). Arkiveret fra originalen 11. marts 2020. Hentet 2020-04-05.
