Mundbind

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Kirurgiske mundbind, masketyper som disse blev blandt andet anvendt under Coronaviruspandemien i 2019-2020.

Mundbind er et personligt værnemiddel som beskytter imod smitte med mikroorganismer og mindsker videregivelse af smitte.[1] Mundbind kan også bruges som værn mod forurenende luftbårne partikler, for eksempel fra maling, støv og trafik. Andre betegnelser kan for eksempel være støvmaske og åndedærtsværn.

Mundbind under coronavirusepidemien 2020[redigér | redigér wikikode]

Kø af personer med kirurgisk mundbind i Hong Kong, 30. januar, 2020.

Mundbind er alment udbredt værn i asiatiske lande og flere storbyer verden over, men det først var under coronaviruspandemien i 2020, at mundbind blev almindeligt set i gadebilledet i Danmark. Det blev diskuteret hvilken effekt mundbind har i forbindelse med en virussmitte. De danske sundhedsmyndigheder anbefalede brug af mundbind ved håndtering af smittede i sundhedssektoren, men udenfor sundhedsvæsenet anbefaledes mundbindene ikke. Sundhedsmyndighederne i andre lande har forskellige anbefalinger om brug af mundbind i det offentlige rum under en epidemi. I en artikel i tidsskriftet The Lancet Respiratory Medicine konkluderede forfatterne, at der nu og her mangler forskning til at afklare, om mundbind kan forhindre smitte uden for sundhedsvæsenet, hvis der vel at mærke er nok mundbind til at dække behovet. Forskere fra fire hospitaler i Region Hovedstaden startede derfor, med en bevilling på fem millioner kroner fra Salling Fondene, i april 2020 et videnskabeligt studie, der "afklarer effekten af mundbind en gang for alle".[2]

De danske forskeres udgangspunkt for studiet er, at mundbind kan mindske smittespredningen. Det bygger de blandt andet på et tidligere japansk spørgeskemastudie, som viste, at mundbind reducerede skolebørns risiko for at få influenza med cirka 15 procent. Den i forbindelse med studiet forkomne coronavirus antages primært at komme ind via munden gennem dråbesmitte, hvorfra den spredes til luftvejene og til mave-tarm-kanalen. Virus kan overføres via fysisk kontakt og via kontaktflader, hvis en person efter berøring fører hånden med virus på op til munden. Et studie blandt lægestuderende har tidligere vist, at de berørte deres ansigt gennemsnitligt 23 gange pr. time, og at de i 44 procent af tilfældene endda berørte deres slimhinder.[2] Danske eksperter siger at mundbind er til engangs-brug, og bør bortskaffes efter brug,[3] og ikke renses til genbrug.[4]

En undersøgelse af 172 studier i 16 forskellige lande af mundbinds mulige effekt viser, at mundbind kan beskytte mod coronavirus med op til 80 procent. Undersøgelsen blev på opfordring fra WHO udført af den canadiske forsker og professor, Holger Schünemann, fra Department of Medicine ved McMaster University. ”Systematiske oversigter over brug af mundbind viser en forholdsvis risikoreduktion for infektion på mellem 6 procent og 80 procent for COVID-19, SARS og MERS.” Det store spænd tilskrives blandt andet forskellige diagnostiske metoder, smittetryk og masketyper. Undersøgelsens konklusion påpeger, at jo mere smitte, jo større beskyttelse.[5]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Sporvognskonduktøren i San Francisco afviser passager, der ikke bærer mundbind under pandemien Den spanske syge i 1918.

De første kendte eksempler på brug af mundbind fremstillet af stof tilskrives den franske kirurg Paul Berger under en operation i 1897, hvor han ville undgå dråber fra kirurgens eller assistenters mund kunne medføre infektionsudbrud.[6] Mundbind til beskyttelse af infektionssygdomme begyndte at blive taget i brug i begyndelsen af 1900-tallet.[7] Et design af den malaysiske læge Wu Lien-teh, der arbejdede for den kinesiske kejserdomstol i 1910-1911 under det manchuriske lungepestudbrud, var det første mundbind, der i stort omfang beskyttede brugere mod bakterier. Det inspirerede til de masker, der blev brugt under 1918-influenzapandemien, også kaldt Den spanske syge.[8]

Den første undersøgelse af mundbind til sundhedsarbejdere fandt sted i 1918.[7] I 1940'erne blev ansigtsmasker lavet af osteklæde, brugt til at beskytte sygeplejersker mod tuberkulose.[9]

Mundbind af stof er siden 1960'erne i vid udstrækning erstattet af moderne kirurgiske mundbind lavet af ikke-vævet materiale.[10] Anvendelse af stofmundbind forsatte imidlertid i udviklingslande, og blev tillige anvendt i Asien under SARS-udbruddet i 2002-2004 og under ebola-udbruddet i Vestafrika 2014.[7]

Billedeksempler på forskellige typer mundbind[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Værnemidler (forklæder, kitler, masker og handsker)". Odense Kommune. 17. april 2020. Hentet 30. maj 2020. 
  2. ^ a b "Forskere skal teste, om mundbind beskytter mod COVID-19 i det offentlige rum". Rigshospitalet. 22. april 2020. Hentet 30. maj 2020. 
  3. ^ Spørg Fagfolket: Kan mundbind fryses og genbruges? Ingeniøren, August 2020
  4. ^ Spørg Fagfolket: Kan mikroovnen eller UV-lys dræbe virus på mundbindet? Ingeniøren, August 2020
  5. ^ Maria Cuculiza (10. august 2020). "Ny metaanalyse: Mundbind virker mod COVID-19". Sundhedspolitisk Tidsskrift. Hentet 10. august 2020. 
  6. ^ Lowry, H. C. (November 1, 1947). "Some Landmarks in Surgical Technique". The Ulster Medical Journal (engelsk). 16 (2): 102-13. PMC 2479244free to read. PMID 18898288. 
  7. ^ a b c C Raina MacIntyre; Abrar Ahmad Chughta (9. april 2015). "Facemasks for the prevention of infection in healthcare and community settings" (PDF). BMJ (engelsk). Hentet 31. maj 2020. 
  8. ^ Wilson, Mark (24. marts 2020). "The untold origin story of the N95 mask". Fast Company (engelsk). Hentet 31. maj 2020. 
  9. ^ McNett, Esta H. (1. januar 1949). "The Face Mask in Tuberculosis: How the cheese-cloth face mask has been developed as a protective agent in tuberculosis". AJN the American Journal of Nursing (engelsk). 49 (1): 32-36. ISSN 0002-936X. Hentet 31. maj 2020. 
  10. ^ "Reusability of Facemasks During an Influenza Pandemic". Washington, D.C.: National Academies Press (engelsk). 24. juli 2006. Hentet 31. maj 2020. 
ArtikelstumpStub
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.