Mundbind

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Kirurgiske mundbind, masketyper som disse blev blandt andet anvendt under Coronaviruspandemien i 2019-2020.

Mundbind er et personligt værnemiddel som beskytter imod smitte med mikroorganismer og mindsker videregivelse af smitte.[1]

Mundbind under coronavirusepidemien 2020-2021[redigér | redigér wikikode]

Ambox currentevent.svgDenne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.
Kø af personer med kirurgisk mundbind i Hong Kong, 30. januar 2020.

Mundbind er alment udbredt værn i asiatiske lande og flere storbyer verden over, men det var først under coronaviruspandemien i 2020, at mundbind blev almindeligt set i gadebilledet i Danmark. Det blev diskuteret hvilken effekt mundbind har i forbindelse med en virussmitte. De danske sundhedsmyndigheder anbefalede brug af mundbind ved håndtering af smittede i sundhedssektoren, men udenfor sundhedsvæsenet anbefaledes mundbindene ikke. Sundhedsmyndighederne i andre lande har forskellige anbefalinger om brug af mundbind i det offentlige rum under en epidemi. I en artikel i tidsskriftet The Lancet Respiratory Medicine konkluderede forfatterne, at der nu og her mangler forskning til at afklare, om mundbind kan forhindre smitte uden for sundhedsvæsenet, hvis der vel at mærke er nok mundbind til at dække behovet. Forskere fra fire hospitaler i Region Hovedstaden startede derfor, med en bevilling på fem millioner kroner fra Salling Fondene, i april 2020 et videnskabeligt studie, der "afklarer effekten af mundbind en gang for alle".[2]

Danske eksperter siger at mundbind er til engangsbrug, og bør bortskaffes efter brug,[3] og ikke renses til genbrug.[4]

Det blev vidt debatteret, hvorvidt mundbind havde en effekt. Et notat fra Sundhedsstyrelsen, Brug af mundbind i det offentlige rum, forklarede, at "jo flere der er smittede, jo større effekt på smittespredning antages mundbind at have". Vurderingen blev baseret på en række antagelser, herunder blandt andet, at folk bruger mundbindet korrekt, og at personer syge med COVID-19 bliver hjemme i isolation. Sundhedsstyrelsen angav en række eksempler på, hvor mange danskere, der skal bære mundbind, for at forhindre ét smittetilfælde ved forskellige incidensniveauer, et tal brugt til at opgøre graden af smitte, typisk sammenholdt med antallet af nye sygdomstilfælde pr. 100.000 indbyggere de seneste 7 dage. Ved en uge-incidens med omkring 20 nye smittede pr. 100.000 borgere, vil omkring 20.000 skulle bære mundbind, for at forhindre ét nyt tilfælde. Ved en uge-incidens på omkring 50 nye smittede pr. 100.000 borgere, vil omkring 7.000 skulle bruge mundbind, og med en uge incidens på omkring 100 nye smittede pr. 100.000, vil under 4.000 skulle bruge mundbind.[5][6]

Miljøtoksikolog Elvis Genbo Xu fra Syddansk Universitet advarede, sammen med professor Zhiyong Jason Ren fra Princeton University, i en pressemeddelelse den 10. marts 2021 om, at de 129 milliarder engangsmundbind, der bruges om måneden, er en potentiel trussel mod miljøet. Engangsmundbind er plastikprodukter, som ikke nedbrydes biologisk, men som af vind og vejr kan slides til mindre fragmenter af plastik. På et tidspunkt bliver fragmenterne så små, at de kaldes for mikro- eller nanoplast, og de kan spredes i økosystemerne og blive optaget af dyr, planter og mennesker. Mens der findes indsamlingsordninger for genanvendelse af plastikflasker, hvor cirka en fjerdedel bliver genbrugt, er der ingen retningslinjer for, hvad man skal gøre af mundbind, når man er færdig med at bruge dem. Produktionen af engangsmundbind foregår i samme størrelsesorden som plastikflasker, som der anslået produceres 43 milliarder af om måneden på verdensplan.[7]

Undersøgelser af mundbind[redigér | redigér wikikode]

Danmask-19[redigér | redigér wikikode]

Kirurgisk mundbind.

De danske forskeres udgangspunkt for Danmask-19 studiet var, at undersøge om mundbind kan mindske smittespredningen. Det byggede de blandt andet på et tidligere japansk spørgeskemastudie, som viste, at mundbind reducerede skolebørns risiko for at få influenza med cirka 15 procent. Den i forbindelse med studiet forekomne coronavirus antoges primært at komme ind via munden gennem dråbesmitte, hvorfra den spredes til luftvejene og til mave-tarm-kanalen. Virus kan overføres via fysisk kontakt og via kontaktflader, hvis en person efter berøring fører hånden med virus op til munden. Et studie blandt lægestuderende havde tidligere vist, at de berørte deres ansigt gennemsnitligt 23 gange pr. time, og at de i 44 procent af tilfældene endda berørte deres slimhinder.[2]

Danmask-19 blev meget omtalt internationalt. Det løb fra begyndelsen af april til juni, 2020. I studiet deltog 3024 personer, hvoraf den ene halvdel fik kirurgiske masker (mundbind), som de blev bedt om at bære udenfor hjemmet, mens den anden halvdel ikke bar maske. På daværende tidspunkt var to procent af den danske befolkning smittet med COVID-19, men der var ikke maskepåbud, kun opfordring til at holde afstand til andre og afspritte hænder. Forskerne forventede, at maskerne ville halvere risikoen for smitte, men resultaterne blev noget anderledes. 42 personer i maskegruppen blev smittet, svarende til 1,8 procent, mod 53 blandt de, der ikke bar maske, svarende til 2,1 procent. Denne forskel var ikke signifikant.[8]

Studiet bekræftede ikke den forventede halvering af risikoen for smitte, for bærere af mundbind, dog tydede resultaterne på en moderat grad af beskyttelse på 15-20 procent. studiet kunne ikke udelukke, at masken kunne beskytter bæreren, men forskerne fandt ikke noget klart bevis for, at kirurgiske masker beskytter mod smitte med coronavirus.[8]

Andre studier og undersøgelser[redigér | redigér wikikode]

En undersøgelse af 172 studier i 16 forskellige lande af mundbinds mulige effekt viste, at mundbind kan beskytte mod coronavirus med op til 80 procent. Undersøgelsen blev på opfordring fra WHO udført af den canadiske forsker og professor, Holger Schünemann, fra Department of Medicine ved McMaster University. ”Systematiske oversigter over brug af mundbind viser en forholdsvis risikoreduktion for infektion på mellem 6 procent og 80 procent for COVID-19, SARS og MERS.” Det store spænd tilskrives blandt andet forskellige diagnostiske metoder, smittetryk og masketyper. Undersøgelsens konklusion påpeger, at jo mere smitte, jo større beskyttelse.[9]

Laboratorieforsøg[redigér | redigér wikikode]

Amerikanske forskere fandt i februar 2021 frem til, at to masker (mundbind) beskyttede bedre end en ved spredning af coronavirus, hvorfor regeringen anbefaler at bruge to masker. Det var resultatet af et laboratorieeksperiment, hvor man placerede to kunstige hoveder med 6 fods (knap 183 centimeter) afstand fra hinanden, for at se, hvor mange partikler af coronavirusstørrelse, der blev udspydt af den ene, som blev indåndet af den anden. Forskerne fandt, at iført én maske, kirurgisk eller af stof, blokerede denne omkring 40 procent af partiklerne, der kom frem mod hovedet, der trak vejret ind. Når en stofmaske blev båret oven på en kirurgisk maske, blev omkring 80 procent blokeret.[10]

N95 maske der opfylder NIOSH-klassifikation.

Laboratorieforsøg i marts 2020 viste, at N95-masker kan blokkere cirka 97 procent af viruspartikler, mens hjemmelavede mundbind med 4-lags køkkenrulle indeni blokkerede omkring 95 procent.[11]

Et studie fra juli 2020 viste, at kirurgiske masker kunne fjerne 53-75 procent af viruspartikler, mens stofmasker fjernede 28-91 procent, afhængig materialet, tætsluttende masker var mere effektive.[11]

Observationsstudier[redigér | redigér wikikode]

Et tysk observationsstudie fra december 2020 konkluderede, at nye smittetilfælde blev reduceret med 45 procent, 20 dage efter mundbind blev påkrævet. Et omfattende studie fra oktober 2020 fandt, at påbud om mundbind havde en lille effekt, men at mundbindspolitikker for det meste blev indført, efter andre tiltag, som for eksempel social afstand, allerede var sat i værk.[11]

Et studie fra juli 2020 blandt 75.000 sundhedsarbejdere i Massachusetts (USA) viste, at smittetallet faldt fra 14,7 procent til 11,5 procent, efter maskepåbud.[11]

Lodtrækningsforsøg[redigér | redigér wikikode]

Udover Danmask-19, er der et studie fra april 2020 om influenza og lignende sygdomme, der viser, at mundbind signifikant reducerer antallet af viruspartikler fra syge personer. Et tilsvarende lille kinesisk studie kom frem til samme konklusion i 2016.[11]

Modsat viste et studie fra 2011, at hverken håndvask eller brug af mundbind reducerede smittespredning af influenza, men resultatet kan skyldes, at der var for lille forskel på forsøgspersonerne og de ikke anvendte mundbind korrekt.[11]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Sporvognskonduktøren i San Francisco afviser passager, der ikke bærer mundbind under pandemien Den spanske syge i 1918.

De første kendte eksempler på brug af mundbind fremstillet af stof tilskrives den franske kirurg Paul Berger under en operation i 1897, hvor han ville undgå, at dråber fra kirurgens eller assistenters mund kunne medføre infektionsudbrud.[12] Mundbind til beskyttelse af infektionssygdomme begyndte at blive taget i brug i begyndelsen af 1900-tallet.Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; "name" kan ikke være et simpelt heltal, brug en beskrivende titel Et design af den malaysiske læge Wu Lien-teh, der arbejdede for den kinesiske kejserdomstol i 1910-1911 under det manchuriske lungepestudbrud, var det første mundbind, der i stort omfang beskyttede brugere mod bakterier. Det inspirerede til de masker, der blev brugt under 1918-influenzapandemien, også kaldt Den spanske syge.[13]

Den første undersøgelse af mundbind til sundhedsarbejdere fandt sted i 1918.Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; "name" kan ikke være et simpelt heltal, brug en beskrivende titel I 1940'erne blev mundbind lavet af osteklæde, brugt til at beskytte sygeplejersker mod tuberkulose.[14]

Mundbind af stof er siden 1960'erne i vid udstrækning erstattet af moderne kirurgiske mundbind lavet af ikke-vævet materiale.[15] Anvendelse af stofmundbind fortsatte imidlertid i udviklingslande, og blev tillige anvendt i Asien under SARS-udbruddet i 2002-2004 og under ebola-udbruddet i Vestafrika 2014.Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; "name" kan ikke være et simpelt heltal, brug en beskrivende titel

Billedeksempler på forskellige typer mundbind[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Værnemidler (forklæder, kitler, masker og handsker)". Odense Kommune. 17. april 2020. Hentet 30. maj 2020. 
  2. ^ a b "Forskere skal teste, om mundbind beskytter mod COVID-19 i det offentlige rum". Rigshospitalet. 22. april 2020. Hentet 30. maj 2020. 
  3. ^ Spørg Fagfolket: Kan mundbind fryses og genbruges? Ingeniøren, August 2020
  4. ^ Spørg Fagfolket: Kan mikroovnen eller UV-lys dræbe virus på mundbindet? Ingeniøren, August 2020
  5. ^ CLAES THEILGAARD (7. marts 2021). "Så mange danskere skal gå med mundbind for at forhindre ét smittetilfælde". Indblik.net. Arkiveret fra originalen 8. marts 2021. Hentet 8. marts 2021. 
  6. ^ "Brug af mundbind i det offentlige rum". Sundhedsstyrelsen. 29. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 8. marts 2021. Hentet 8. marts 2021. 
  7. ^ "Mundbind er en tikkende plastikbombe". Syddansk Universitet via Ritzau. 10. marts 2021. Arkiveret fra originalen 10. marts 2021. Hentet 10. marts 2021. 
  8. ^ a b SIMON RIEDEL (4. marts 2021). "Dansk studie har givet genlyd i hele verden: Beskytter mundbind dig mod coronasmitte?". Indblik.net. Arkiveret fra originalen 4. marts 2021. Hentet 5. marts 2021. 
  9. ^ Maria Cuculiza (10. august 2020). "Ny metaanalyse: Mundbind virker mod COVID-19". Sundhedspolitisk Tidsskrift. Hentet 10. august 2020. 
  10. ^ MIKE STOBBE (10. februar 2021). "CDC study finds two masks are better than one vs. COVID-19". Associated Press (engelsk). Arkiveret fra originalen 12. februar 2021. Hentet 6. marts 2021. 
  11. ^ a b c d e f Svane-Knudsen, Ditte Holst (13. december 2020). "Virker mundbind? Sådan bruger du evidenspyramiden til at finde svar". Videnskab.dk. Arkiveret fra originalen 13. december 2020. 
  12. ^ Lowry, H. C. (1. november 1947). "Some Landmarks in Surgical Technique". The Ulster Medical Journal (engelsk). 16 (2): 102-13. PMC 2479244free to read. PMID 18898288. 
  13. ^ Wilson, Mark (24. marts 2020). "The untold origin story of the N95 mask". Fast Company (engelsk). Hentet 31. maj 2020. 
  14. ^ McNett, Esta H. (1. januar 1949). "The Face Mask in Tuberculosis: How the cheese-cloth face mask has been developed as a protective agent in tuberculosis". AJN the American Journal of Nursing (engelsk). 49 (1): 32-36. ISSN 0002-936X. Hentet 31. maj 2020. 
  15. ^ "Reusability of Facemasks During an Influenza Pandemic". Washington, D.C.: National Academies Press (engelsk). 24. juli 2006. Hentet 31. maj 2020. 
ArtikelstumpSpire
Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.