Musikdirektør
Titlen musikdirektør forekommer mange steder i musiklitteraturen. Den har været brugt i mange lande, og i et land som Danmark har titlen "Musikdirektør" meget forskellig betydning: 1) i byen og på landet, 2) i Jylland og i København, 3) omkring 1850'erne, hvor titlen begyndte at blive almindelig i Danmark og 4) efter 1900, indtil den gik af brug omkring 1950'erne.[1][2]
Eksempler[redigér | rediger kildetekst]
D.T.S. Bjerregaard og Nicolaj Christian Jensen Kjær er eksempler på danske musikdirektører fra Kjellerup, Midtjylland. Se beskrivelserne fra Vor Tids Danske Musikere og Tonekunstnere[2] på Saugmann Bjerregaards Fonds hjemmeside. [3]
Yderligere læsning[redigér | rediger kildetekst]
- Vor Tids Danske Musikere og Tonekunstnere, Forlaget Vort Land, København, 1937. I bogen er der over 100 beskrivelser af Musikdirektører over hele Danmark.[2]
- Dansk Musiker Forbund Herning - 100 år. Artiklen omhandler bl.a. Musikdirektører i Herning, bl.a. Sophus Nielsen.[4]
- Musik gennem 100 år, Dansk Musiker Forbund, Randers. Flere artikler handler om musikdirektører i Randers, bl.a. Søren Telling.[5]
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Dansk Musiker Forbund - Herning Afdeling, Et historisk perspektiv". Arkiveret fra originalen 14. november 2017. Hentet 13. november 2017.
- ^ a b c Vor Tids Danske Musikere & Tonekunstnere, Forlaget Vort Land, København 1937.
- ^ "Uddrag fra Vor Tids Danske Musikere & Tonekunstnere". Arkiveret fra originalen 5. november 2016. Hentet 14. november 2017.
- ^ "Dansk Musiker Forbund Herning - 100 år" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 17. april 2016. Hentet 13. november 2017.
- ^ Musik gennem 100 år, Dansk Musiker Forbund, Randers afdeling, 1997.