Mutation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo[a]pyrene, der findes i tobaksrøg)

En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA). Mutationer kan have mange årsager, som kaldes mutagener, og indgår som en brik i evolutionen. En mutation kan både være en fordel og en ulempe for individet. I tilfælde, hvor mutationen er en fordel, vil den ofte føre til at overlevelsen af det muterede individs efterkommere, har større overlevelse end originalformen (se naturlig selektion), dette kan føre til fremkomst af nye arter. Hvor mutationen er en ulempe, vil individet have mindre afkom og mutationen vil i mange tilfælde uddø.

Der findes en række forskellige variationer, der kan forekomme i kromosomerne. Der er tale om mutationer i kromosomerne, der kan have en synlig/mærkbar effekt, men også småmutationer, der ikke nødvendigvis ændrer noget ved det pågældende individ. De værste mutationer er de letale mutationer, der er mutationer som fører til død. Dette kan både være mutationer, der sker så tidligt i fosterstadiet at barnet ikke bliver født, men også mutationer, der fører til en dødelig sygdom.

Somatisk mutation

Når mutationer opstår i kroppens celler, kaldes det for somatiske mutationer. Sådan en mutation kan ikke nedarves, men kan give anledning til en klon af celler. Normalt har menneskekroppen kraftige reparationsmekanismer der hindrer at kroppen bliver til en cellemosaik.

Se også

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: