Myon-katalyseret fusion

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Myon-katalyseret fusion (μCF) er en proces som muliggør kernefusion ved betydeligt lavere temperaturer end temperaturerne behøvet ved termonuklear fusion, endda ved stuetemperatur eller lavere. Myon-katalyseret fusion er en af de få kendte måder at katalysere fusion reaktioner.

Myoner er ustabile subatomare partikler. Myoner ligner elektroner, men har omkring 207 gange mere masse. Hvis en myon erstatter en af elektronerne i et hydrogen-molekyle, trækkes kernerne som konsekvens 207[1] [2] gange tættere sammen end i det normale molekyle. Når kernerne er så tæt sammen, øges sandsynligheden for kernefusion meget, så en betydeligt antal fusionshændelser kan foregå ved stuetemperatur.

Med de nuværende teknikker kræver processen til fremstilling af myoner i stort antal en del energi, betragteligt mere end der produceres ved den katalyserede fusionsreaktion. Dette forhindrer myon-katalyseret fusion i at være en praktisk anvendelig energikilde, hvorfor processen endnu blot er en laboratorieorienteret kuriositet.

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Close, Frank E. (1992). Too Hot to Handle: The Race for Cold Fusion (2nd udg.). London: Penguin. pp. 32,54. ISBN 0-14-015926-6. 
  2. Huizenga, John R. (1993). Cold Fusion: The Scientific Fiasco of the Century (2nd udg.). Oxford and New York: Oxford University Press. s. 112. ISBN 0-19-855817-1. 


Fusionsenergi
Atomkerne | Nuklear fusion | Fusionsreaktor | Plasmafysik | Magnetohydrodynamik | Neutron flux
Metoder til at fusionere nukleoner

Magnetisk fastholdelse: Tokamak - Spheromak - Stellarator - Reversed field pinch - Field-Reversed Configuration - Levitated Dipole
Inertial fastholdelse: Laser drevent - Z-pinch - Boblefusion (akustisk fastholdelse) - Fusor (elektrostatisk fastholdelse)
Andre former for fusion: Myon-katalyseret fusion - Migma - Polywell - Pyroelektrisk fusion

Fusionseksperimenter

Magnetisk fasholdelses apparater
ITER (International) | JET (Europæisk) | JT-60 (Japan) | Large Helical Device (Japan) | KSTAR (Korea) | EAST (Kina) | T-15 (Rusland) | DIII-D (USA) | Tore Supra (Frankrig) | ASDEX Upgrade (Tyskland) | TFTR (USA) | NSTX (USA) | NCSX (USA) | UCLA ET (USA) | Alcator C-Mod (USA) | LDX (USA) | H-1NF (Australien) | MAST (UK) | START (UK) | Wendelstein 7-X (Tyskland) | TCV (Schweiz) | DEMO (Kommerciel)


Inertial fastholdelses apparater
Laser drivne:
NIF (USA) | OMEGA laser (USA) | Nova laser (USA) | Novette laser (USA) | Nike laser (USA) | Shiva laser (USA) | Argus laser (USA) | Cyclops laser (USA) | Janus laser (USA) | Long path laser (USA) | 4 pi laser (USA) | LMJ (Frankrig) | Luli2000 (Frankrig) | GEKKO XII (Japan) | ISKRA lasers (Rusland) | Vulcan laser (UK) | Asterix IV laser (Tjekkiet) | HiPER laser (Europæisk)
Ikke-laser drivne:
Z machine (USA) | PACER (USA)


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]