Nåletræ (vedtype)
| Nåletræer | |
|---|---|
 Japansk Hemlock | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Underrige | Embryophyta (Stængelplanter) |
| (urangeret) | Tracheobionta (Karplanter) |
| Overdivision | Spermatophyta (Frøplanter) |
| Overrække | Gymnospermae (Nøgenfrøede) |
| Division | Pinophyta (Nåletræ-rækken) |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Nåletræer (Pinophyta) danner en ganske lille række, der kun rummer én, nulevende klasse.
| Klasser |
- Nåletræ-klassen (Pinopsida)
- Fællestræk
Nåletræ kaldes veddet fra stor gruppe af planter, som har det til fælles, at deres vedceller viser mere primitive træk end løvtræernes. Det skal dog ikke forstås sådan, at arterne er tilbagestående, for de er tvært imod meget levedygtige og hårdføre på deres naturlige biotoper. Nåletræer kendes i reglen på, at langt de fleste af dem har nåle i stedet for blade.
Almindeligvis tiltager veddets styrke, jo smallere årringene er, og det gælder i høj grad for nåletræsved. Årringenes bredde hænger sammen med levevilkårene: jo dårligere vilkår, jo smallere årringe (og altså: jo bedre ved), men de kan naturligt nok blive for smalle.
De mest almindelige sorter af nåletræstømmer er:
- Gran, Ædelgran, Rødgran som ikke er særligt stærkt og holdbart.
- Fyr, Skovfyr som er lidt mere holdbart, og stærkere.
- Lærk og Douglasgran, som er blødt, stærkt, stift og temmelig holdbart.
- Sibirisk Lærk, som kan være skørt.
- Ceder, som normalt er veddet af Kæmpe-Thuja. Det er let, stift, skørt, men meget varigt.
Se også
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
 | Spire Denne botanikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |