NADPH

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
NADP+


Nikotinamid-adenin-dinukleotid-fosfat (NADP+ eller – i en ældre skrivemåde – trifosopyridin nukleotid (TPN)) bruges i flere stofskifteprocesser, som f.eks. i dannelsen af lipid og nukleinsyrer, der forudsætter NADPH som reducerende faktor.

NADPH er den reducerede form af NADP+, og NADP+ er omvendt den oxiderede form af NADPH.

Hos planter[redigér | redigér wikikode]

I grønkornene bliver NADP reduceret af enzymet ferredoxin-NADP+ reduktase i det sidste trin af elektrontransportkæden i den lyskrævende fase af fotosyntesen. Det NADPH, der bliver dannet, bruges derpå som reducerende faktor i de biosyntetiske processer i Calvins cyklus (den ikke-lyskrævende del af fotosyntesen).

NADP-ionerne i fotosyntesen kan betragtes som molekyler, der ”trækker” brint-ioner med sig (i de lyskrævende cyklus'er), hvor efter de bliver brugt i den ikke-lyskrævende Calvins cyklus til at fremstille kulhydrater.

Hos dyr[redigér | redigér wikikode]

Den oxidative fase af pentose-fosfat-vejen er hovedkilden til NADPH i cellerne.

NADPH udgør den reducerende faktor i de biosyntetiske processer og under de oxidation-reduktion forløb, der indgår i beskyttelsen mod giftigt ROS (reaktive oxygen species eller frie radikaler).

NADPH bruges også i stofskiftesystemer som f.eks. lipidsyntese, kolesterolsyntese og fedtsyreomdannelser.

Stoffet er kilde til de reducerende dele af cytokrom 450, til hydroxylering af aromatiske stoffer, steroider, alkoholer og forskellige andre sekundære stofskifteprodukter.

Se også[redigér | redigér wikikode]