Spring til indhold

N eller M

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

N eller M? er en spændingsroman, skrevet af Agatha Christie. Den blev først udgivet i USA af Dodd, Mead and Company i 1941 og i Storbritannien af Collins Crime Club i november samme år.

Titlen er en henvisning til en katekismus i ”Book of Common Prayer”. Her er spørgsmålet: "Hvad er dit kristne navn? Svar: N. eller M." Her står "N. eller M." for det latinske "nomen vel nomina", hvilket betyder "navn eller navne". På grund af en typografisk fejl blev "nomina" til "m".."[1]

Efter udbruddet af Anden Verdenskrig og mange år efter, at de er ophørt med deres tjenester for den britiske efterretningstjeneste, keder det nu midaldrende ægtepar Tommy og Tuppence Beresford sig og beklager sig over kedsomheden. Imidlertid bliver Tommy kontaktet af en hemmelig agent ved navn Grant, som opforderer ham til at gå undercover igen. Grant forsøger at finde tyske spioner og femtekolonnefolk, men bliver modarbejdet af forrædere indenfor efterretningstjenesten, som overvåger og saboterer hans arbejde.

Grant forklarer, at en anden britisk agent, som kort forinden er blevet myrdet, har efterladt en kryptisk besked på dødslejet: "N eller M. Song Susie". Grant mistænker, at "Song Susie" henviser til Sans Souci, et hotel i den (fiktive) kystby Leahampton (baseret på Bournemouth), og at "N" og "M" er kendte som to top-tyske spioner, én mandlig og én kvindelig. Tommy skal tage til Sans Souci for at undersøge, om N, M eller begge er på hotellet, og finde ud af, hvem de er.

Tommy er egentlig ansat til at arbejde alene, men Tuppence beslutter sig for at deltage i missionen. Ved hjælp af list finder hun ud af, hvor Tommy skal hen og ankommer før ham. Sammen, men under falske identiteter, begynder de at efterforske beboerne i badebyen. Alle virker på skift mistænkelige, og Tommy og Tuppence følger forskellige spor, der bringer dem i fare. Både N's og M's identiteter afsløres til slut.

Maurice Willson Disher skrev i The Times Literary Supplement den 29. november 1941: "At tro, at N eller M? ikke er Miss Agatha Christies bedste, er svært, mens den første fine ængstelige fryd over hendes seneste historie stadig forstyrrer sindet." Han sluttede: "Man når til et punkt, hvor man frygter for sin egen fornuft, når man tager sig selv i at spekulere på, om en yndig baby kunne være Herr Doktor i forklædning. Så god er Miss Christie til at skabe en truende stemning, at selv babysnak lyder som kode for femtekolonne. Med andre ord, som Mr. Robey har sagt før, så får N eller M? fat i dig." Maurice Richardson skrev i The Observer den 7. december 1941: "Agatha Christie holder pause i serien om Poirot og krimiens ”haute cuisine” for at skrive en enkel spionthriller fra krigstiden. N eller M er [en] femtekolonne agent, skjult.. (i) et pensionat i Bournemouth ... Christies unge par er nu midaldrende, men stadig lige aktive, er tæt på at blive fanget. Fin overraskende slutning og god underholdning hele vejen." ."[2]

I 1990 skrev Robert Barnard i en revideret udgave af sit værk fra 1980: "The Beresfords bidrager med deres uudholdelige gode humør til krigsindsatsen. Mindre racistisk end de tidligere thrillere (faktisk gives der indirekte en form for undskyldning), men dog ikke mere overbevisende." ."[3]

MI5’s undersøgelse af Christie

[redigér | rediger kildetekst]

I 1941 eller 1942 undersøgte den britiske efterretningstjeneste MI5 kortvarigt Christie, da hun havde kaldt en af sine figurer i denne roman Major Bletchley.[4] MI5 MI5 frygtede, at Christie havde kilde i Storbritanniens tophemmelige kodebrydningscenter, Bletchley Park. Frygten blev dog manet i jorden, da Christie over for Dilly Knox, som hjalp efterretningstjenesten med at bryde Enigma-koden, forklarede, at Major Bletchley, "en af mine mindst elskelige figurer", blot var opkaldt efter byen Bletchley, hvor hun engang var strandet under en togrejse.

TV-filmatisering

[redigér | rediger kildetekst]

Den britiske tv-kanal BBC One sendte en bearbejdning af N eller M? i tre afsnit fra den 16. august 2015.

  1. A CATECHISM FROM THE BOOK OF COMMON PRAYER, 1549, ENLARGED, 1637, REVISED IN THE BISHOP WHITE B/catechism63.pdf |date=14. oktober 2008}}
  2. The Observer, 7 December 1941 (p. 3)
  3. Barnard, Robert. A Talent to Deceive – an appreciation of Agatha Christie (revised edition; p. 193). Fontana Books, 1990; ISBN 0-00-637474-3
  4. Richard Norton-Taylor (4. februar 2013), "Agatha Christie was investigated by MI5 over Bletchley Park mystery", The Guardian, hentet 29. marts 2013
[redigér | rediger kildetekst]