Nadesjda Mandelsjtam

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Nadezjda Mandelsjtam)
Nadesjda Mandelsjtam

Personlig information
Født Надежда Яковлевна Хазина Rediger på Wikidata
30. oktober 1899 Rediger på Wikidata
Saratov, Saratov oblast, Rusland Rediger på Wikidata
Død 29. december 1980 (81 år) Rediger på Wikidata
Moskva, Rusland Rediger på Wikidata
Gravsted Kuntsevskoje kirkegård Rediger på Wikidata
Ægtefælle Osip Mandelsjtam (fra 1922) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Forfatter, lærer, digter, biografiforfatter Rediger på Wikidata
Fagområde Memoarlitteratur[1], engelsk Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Usbekistans Nationale Universitet Rediger på Wikidata
Kendte værker Hope Against Hope: A Memoir[2] Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Nadesjda Jakolevna Mandelsjtam (russisk: Надежда Яковлевна Мандельштам, tr. Nadesjda Jakovlevna Mandelsjtam; født 31. oktober 1899, død 29. december 1980) var en russisk digter, der var gift med digteren Osip Mandelsjtam.

Hun blev født Nadesjda Jakolevna Khasina i Saratov i en jødisk middelklassefamilie og tilbragte en del af sin barndom og ungdom i Kijev. Efter afsluttet gymnasium studerede hun kunst.

I 1921 blev hun gift med Osip Mandelsjtam, og parret boede i de følgende år i Ukraine, Petrograd, Moskva og Georgien. Osip blev arresteret i 1934 for sit satiriske Stalin-epigram, og parret gik i eksil i Tjerdyn i Perm-regionen og senere i Voronesj.

Efter Osips anden arrestation og hans efterfølgende død i transitlejren "Vtoraja Retjka" i nærheden af Vladivostok i 1938 kom Nadesjda Mandelsjtam til at leve et nomadeagtigt liv, hvor hun undgik arrestation ved hyppige adresseændringer og midlertidige jobs. I mindst et tilfælde, i Kalinin, ankom det hemmelige politi NKVD til hendes bosted blot dagen efter, at hun havde forladt det.

Som et formål med sit liv satte hun sig for at bevare og udgive sin mands poetiske arv. Det lykkedes hende at bevare det meste af det i hukommelsen, da hun ikke turde stole på at have værkerne nedskrevet på papir.

Ved Josef Stalins død færdiggjorde Nadesjda Mandelstam sin disputats (1956) og fik lov til at vende tilbage til Moskva (1958).

I sine erindringer, Hope against Hope og Hope Abandoned (engelsk oversættelse), oversat til dansk med titlen Erindringer (1975), der først blev udgivet i Vesten, giver hun en episk analyse af sit liv og kritiserer den moralske og kulturelle fornedrelse, der fandt sted i Sovjetunionen i 1920'erne og senere. Titlerne på de to bøger indeholder et ordspil, da Nadesjdadansk betyder håb.

I 1979 gav hun sine arkiver til Princeton University. Hun døde i Moskva i 1980 i en alder af 81 år.

Om Nadesjda Mandelstam[redigér | rediger kildetekst]

Den britiske forfatter Bruce Chatwin har skrevet et essay med titlen Et besøg hos Nadesjda Mandelstam i samlingen Hvad gør jeg her? fra 1989.

Den danske digter Adrian Boult har skrevet et digt med titlen Besøg hos Nadesjda Mandelstam[3].

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Besøg hos Nadesjda Mandelstam på digte.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.