Narko i Mexico

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Narkotikakrigen i Mexico
Del af kampen mod narkotika
Militære styrker i Michoacán
Militære styrker i Michoacán
Dato 11. december 2006[1] - 30. januar 2019
Sted Mexico i staterne Baja California, Durango, Sonora, Oaxaca, Guerrero, Chihuahua, Michoacán, Tamaulipas, Nuevo León, San Luis Potosí og Sinaloa.
Status Igangværende
Parter
rivaliserende narkotikakarteller Mexico Mexico
Ledere
* Joaquín Guzmán Loera[2] * Felipe Calderón
Styrke
100.000 mafiosi[4][5][6] 50.000 soldater[7]35.000 føderale politifolk[8]
Tab
121.199 narkogangstere tilbageholdt[9] men kun 8.500 er blevet dømt[10] 400 soldater dræbt og 137 savnet[11]
1000 børn dræbt[12][13]
58 reportere[14]
219 føderale politifolk[15]
1.000+ politifolk og anklagere[16]

Narkotikakrigen i Mexico er en væbnet konflikt som foregår mellem rivaliserende narkotikakarteller og Mexicos militær og politi. Myndighederne har forsøgt at slå ned på narkotikatrafikken, hvilket har ført til mange anholdelser af narkoledere, og har øget omfangen og forekomsten af kidnapninger, vold og korruption. Mexico er hovedåren for indsmugling af ulovlige narkotiske stoffer over grænsen til USA fra central- og Sydamerika. Mindst 62.000 er blevet dræbt (pr. 2022).[17]

Karteller[redigér | rediger kildetekst]

Alliancer eller aftaler mellem narkotika-karteller har vist sig at være hyppige. Siden februar 2010, er de store karteller blevet justeret ind i to fraktioner, med den ene integreret af Juárez-kartellet, Tijuana-kartellet, Los Zetas og Beltrán-Leyva-kartellet, den anden fraktion er integreret af Golf-kartellet, Sinaloa-kartellet og La Familia-kartellet.

Kendte karteller[redigér | rediger kildetekst]

Våbensmugling[redigér | rediger kildetekst]

Skydevåben er ikke lovligt tilgængelige for salg i Mexico, så narkokartellerne indsmugler dem ofte fra USA og Guatemala. Våbnene bliver købt i små mængder og indsmuglet til Mexico. De sædvanlige våben som bliver smuglet er ofte at typen AR-15 og AK-47, FN 5,7 kaliber, semiautomatiske pistoler og en række .50 kaliber rifler og maskingeværer. 30% af AK-47-riflerne som bliver beslaglagt i Mexico er blevet modificeret til maskingeværer.

Der er også rapporteret at granatkastere bruges mod sikkerhedsstyrkerne, og mindst tolv M4 med M203 granatkastere er blevet konfiskeret. Det bliver også antaget at nogen af disse våben og relateret tilbehør er blevet stjålet fra amerikanske militærbaser. Det er imidlertid antaget at mange af disse militære våben som granater og raketter bliver erhvervet af karteller gennem den enorme tilgang af våben fra krigene i Mellemamerika og Asien.

Offentlige indgreb i 2006[redigér | rediger kildetekst]

Selv om volden mellem narkokartellerne opstod længe før krigen begyndte, havde regeringen generelt en passiv holdning til volden i 1990'erne og i begyndelsen af 2000. Dette ændrede sig 11. december 2006, da den nyvalgte præsident Felipe Calderón sendte 6500 føderale soldater til delstaten Michoacán for at afslutte narkotikavolden der. Denne handling regnes som den første store aktion gjort mod kartelvolden, og er set som udgangspunktet for krigen mellem regeringen og narkotikakartellerne. Calderón har fortsat sine anti-narkotropper, der er på ca 45.000 soldater sammen med delstats- og føderale politistyrker, indtil videre.

Tidslinje over dræbte[redigér | rediger kildetekst]

I 2021 blev 6.199–8.273 dræbt.[18] I alt er 62.000 blevet dræbt (pr. 2022).[17]

  • 62 dræbte i 2006[9]
  • 2.837 dræbte i 2007[9]
  • 6.844 dræbte i 2008[9]
  • 9.635 dræbte i 2009[9]
  • 15.273 dræbte i 2010[19][20]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Mexico cracks down on violence - seattlepi.com
  2. ^ "Mexico drug gangs suspected of fatal blast | Reuters". Arkiveret fra originalen 28. januar 2012. Hentet 2. april 2011.
  3. ^ Mexican general makes explosive accusations – latimes.com
  4. ^ EXCLUSIVE: 100,000 foot soldiers in Mexican cartels - Washington Times
  5. ^ "American Chronicle | Mexico Federal Troops and police rush into Juarez to try and retake the city". Arkiveret fra originalen 27. maj 2012. Hentet 27. maj 2012.
  6. ^ U.S. Says Threat of Mexican Drug Cartels Approaching 'Crisis Proportions' | Fox News
  7. ^ "Latin American Herald Tribune – Four Gunmen Die in Clash with Mexican Troops". Arkiveret fra originalen 13. juli 2011. Hentet 2. april 2011.
  8. ^ Mexico sees hope among drug violence – CNN.com
  9. ^ a b c d e "Oficial: mĂĄs de 22 mil 700 muertos por violencia - El Universal - Sociedad". Arkiveret fra originalen 3. januar 2015. Hentet 2. april 2011.
  10. ^ "Guerra al narco asfixia penales - El Universal - MĂŠxico". Arkiveret fra originalen 2. januar 2014. Hentet 2. april 2011.
  11. ^ Muedano, Marcos (23. november 2012). "El sexenio deja 395 militares muertos y 137 desaparecidos". El Universal. Arkiveret fra originalen 1. januar 2014. Hentet 31. december 2013.
  12. ^ "untitled" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 12. august 2011. Hentet 2. april 2011.
  13. ^ En menos de 5 años han muerto más de mil niños a manos del narco Excélsior
  14. ^ "El Universal – Columnas". Arkiveret fra originalen 1. marts 2013. Hentet 2. april 2011.
  15. ^ "En 4 aĂąos, 208 bajas en PF por guerra al crimen – El Universal – MĂŠxico". Arkiveret fra originalen 21. juli 2010. Hentet 2. april 2011.
  16. ^ "Suman 10 mil 475 ejecuciones en esta administraciĂłn: PGR – El Universal – MĂŠxico". Arkiveret fra originalen 1. november 2013. Hentet 2. april 2011.
  17. ^ a b "Mexico". UCDP – Uppsala Conflict Data Program: Mexico. Uppsala University. Hentet 2021-06-16.
  18. ^ "Full Dashboard | ACLED". 28. august 2019.
  19. ^ "La lucha anticrimen deja 34 mil muertes en 4 aĂąos – El Universal – MĂŠxico". Arkiveret fra originalen 2. november 2014. Hentet 31. maj 2011.
  20. ^ BBC News – Mexico's drug war: Number of dead passes 30,000

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Vulliamy, Ed, Amexica: War Along the Borderline, Bodley Head, 2010. ISBN 978-1-84792-128-4

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Narko_i_Mexico&oldid=11745840"