Narva
Narva Narva ![]() | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
![]() | |||||
Overblik | |||||
Land |
![]() | ||||
Borgmester |
Katri Raik ![]() | ||||
Region | Ida-Virumaa | ||||
Grundlagt |
1345 ![]() | ||||
Postnr. |
20001–21020 ![]() | ||||
Telefonkode |
35 ![]() | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere |
53.424 (2021)[1] ![]() | ||||
- Areal | 68,7 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 778 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone |
EEST UTC+2 UTC+3 ![]() | ||||
Hjemmeside | www.narva.ee | ||||
Oversigtskort | |||||
Narvas beliggenhed i Estland 59°22′33″N 28°11′46″Ø / 59.37583°N 28.19611°ØKoordinater: 59°22′33″N 28°11′46″Ø / 59.37583°N 28.19611°Ø |
Narva (tysk: Narwa; russisk: Нарва) er Estlands tredjestørste by med 53.424 (2021)[1] indbyggere. Byen ligger ved den russiske grænse. Floden Narva, som danner grænsen mellem Estland og Rusland, løber fra Peipus-søen gennem byen til Narva-Jõesuu, hvor den løber ud i Narvabugten, der er en del af Den Finske Bugt.
Ca. 95% af byens indbyggere er russere (idet byens estiske befolkningsdel, der var flygtet under 2. verdenskrig, i Sovjettiden ikke havde lov at vende tilbage), men mange taler dog også estisk. De mest udbredte fremmedsprog er engelsk og tysk.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Historisk var Narva en vigtig by i både det danske (1219-1346) og det svenske (1561-1710) østersørige, og i perioden herimellem for Den Tyske Ordensstat, idet Narvafloden markerer grænsen mellem Rusland og Vesteuropa. Således er de ældste dele af byens grænsefæstning, Hermanni Linnus (tysk: Hermannsfeste) fra den danske tid. Ved Narva udspillede sig under Store Nordiske Krig Slaget ved Narva i 1700. Her besejrede den svenske hær med taktisk overlegenhed en langt større russisk styrke. Fire år senere erobrede russerne dog Narva og lagde herved grunden til godt 200 års russisk dominans i Baltikum.
Narvas gamle by var før 2. verdenskrig en af verdens smukkeste barokbyer, men blev ødelagt af bombardementer i slutningen af krigen, da estiske frivillige sammen med nazister nægtede at nedlægge våbnene og overgive sig til russerne. I Sovjettiden blev byen genopbygget med betonbyggeri. Kun rådhuset er genopbygget i oprindelig stil. Byens voldanlæg med bastioner er dog bevaret.
Erhverv[redigér | rediger kildetekst]
Narva har siden 1857 været hjemsted for tekstilindustri i form af Kreenholm Manufaktur, der i dag er svenskejet og er en af Europas største tekstilindustrier. Byens industri har til stadighed udnyttet vandkraften fra Narvafloden.
Transport[redigér | rediger kildetekst]
Ud over muligheden for at nå Narva med færgen fra Stockholm til Tallinn og fortsætte rejsen med bus eller tog, kan man også sejle med Narva Line, der sejler mellem Kotka i Finland og Sillamäe nær Narva.
Personer fra Narva[redigér | rediger kildetekst]
- Evert Horn (1581-1615), statsholder i Narva
- Nikolai Stepulov (1913-1968), olympisk bokser.
- Paul Keres (1916-1975), skakstormester.
- Valerij Karpin (1969-), tidligere russisk fodboldspiller.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b Statistical Database of Statistics Estonia, hentet 20. juni 2021 (fra Wikidata).
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Byens officielle hjemmeside Arkiveret 5. februar 2007 hos Wayback Machine
- Richard Landwehr: Slaget om Narva i 1944
|