Narvik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Koordinater: 68° 26′ 21″ N, 17° 24′ 27″ Ø

Narvik
Våben Kort
Narviks kommunevåben Narviks beliggenhed
Fakta om Narvik
Kommunenummer: 1805
Fylke: Nordland
Kommunesæde: Narvik
Areal: 2.029 km²
Indbyggere: 18.348 (2009)
Politik
Borgmester: Tore Nysæter (Høyre)
Sprog: Bokmål
Websted: www.Narvik.kommune.no
Befolkningsudvikling 1951-2010Kilde: SSB
Befolkningsutvikling kommune 1805.svg
Commons-logo.svg Narvik på Commons
17. maj-fejring i Narvik

Narvik (samisk: Narviika eller Áhkánjárga) er en bykommune i Nordland fylke i Norge. Den grænser i nordvest til Evenes, i nord til Skånland, Gratangen, Lavangen og Bardu kommuner og i vest til Ballangen kommune. I øst og i syd ligger Sverige.

Byen har fra 1902 og frem til i dag fungeret som vigtigste havn for udskibning af jernmalm fra LKABs miner i Kiruna, fordi Narviks havn, i modsætning til Den Botniske Bugt), er isfri hele året.

I dag er Narvik fortsat en betydelig søfartsby målt i tonnage. På grund af hav, vej og jernbane er byen et distributionsknudepunkt for en række handelsvarer. Vigtig her er Arctic Rail Express. Jernbaneforbindelsen med Sverige, Ofotbanen er også vigtig for turisme. Byen har en af landets smukkest beliggende alpinbakker (Fagernesfjellet), hvor det er muligt at stå på ski fra over 1.000 moh næsten ned til havniveau, omkranset af Ofotfjorden.

Narvik under anden verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Narvik i brand under kampene i anden verdenskrig. Dato ukendt; sandsynligvis maj 1940.
Feltmarskal Bernard Law Montgomery var på inspektion i Nord-Norge 4.-7.juli 1951, fulgt af generalmajor Arne Dagfin Dahl. Billedet er taget i Narvik.

Under anden verdenskrig havde begge de stridende parter hårdt brug for jernmalm til fremstillingen af stål.

Churchill blev udnævnt til marineminister i september 1939. Da Sovjetunionen angreb Finland, ivrede han for britisk militærhjælp til finnerne via Narvik og Kiruna, for derved at kunne forhindre udskibning af svensk jernmalm fra Narvik; men da Norge og Sverige afslog at give briterne gennemmarch, respekterede han deres neutralitet. Planen blev endeligt opgivet ved Finlands kapitulation 13. marts 1940. I stedet valgte briterne at udlægge miner i norsk farvand for at tvinge malmskibene fra Narvik ud i internationalt farvand, hvor Royal Navy kunne sænke dem. [1]

9. april 1940 blev Narvik invaderet af ti tyske jagere med 2.000 østrigske Gebirgsjägere (Alpejægere) om bord. De norske panserskibe Eidsvold og Norge, som lå i havn, blev begge sænket af tyskerne og gik ned med 295 mand. [2] Kommandanten i Narvik, oberst Konrad Sundlo (1881-1965), havde været medlem af Nasjonal Samling fra 1933 og overgav byen til tyskerne uden kamp. Han blev efter krigen anklaget for forræderi i forbindelse med overgivelsen af Narvik, men frikendt, selv om han sad fængslet frem til 1952 for sin medvirken til nazifisering af det norske samfund.[3]

I to søslag, 10. og 13. april, blev hele den tyske invasionsflåde sænket af britiske søkrigskræfter og Narvik havn omdannet til landets største skibskirkegård. Derefter tog norske og allierede (britiske, franske og polske) styrker kampen op. Det lykkedes at drive tyskerne ud i et fælles angreb 28. maj. Fremmedlegionen spillede her en vigtig rolle. Imidlertid ødelagde tyske bombefly store dele af Narvik. Generobringen af Narvik regnes som Tysklands første nederlag i anden verdenskrig, og fik dermed stor international opmærksomhed. Briterne anså imidlertid den strategiske situation som uholdbar og trak sig ud 9. juni, hvilket medførte Norges kapitulation overfor Tyskland.

General Carl Gustav Fleischer ledede de norske styrker, og særligt Alta-bataljonen med sine skarpskytter fik ros for sin krævende fremrykning mod de tyske tropper under ledelse af Eduard Dietl, der var nær ved at blive drevet over grænsen ved Bjørnfjell. Tyskerne undgik kun internering i Sverige fordi de allierede trak sig ud for i stedet at komme Frankrig til undsætning.[4]

Internationalt fik the Norwegian campaign (= det norske felttog) også store konsekvenser. Neville Chamberlain måtte gå af som statsminister 11. maj 1940, og dagen efter bad kong Georg 6. Churchill om at danne regering. Var Chamberlain blevet siddende, kunne hans regering godt have fundet på at indgå fredsforhandlinger med Tyskland[Kilde mangler]. En anden vigtig konsekvens af kampene ved Narvik var de enorme tyske tab af skibe, som fik tyskerne til at vurdere en invasion af England som langt sværere, end de indtil da havde forestillet sig[Kilde mangler]. Dertil fik "det norske felttog" Hitler til at fastlåse ca 350.000 mand i Norge hele krigen igennem, selv om han havde hårdt brug for dem andre steder.[5]

Lufthavne[redigér | redigér wikikode]

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Christensen/Moland: Myter om krigen i Norge (s. 184-5), forlaget Nova, Oslo 2011, ISBN 978-829-2390-412
  2. Christensen/Moland: Myter om krigen i Norge (s. 21)
  3. Konrad Sundlo - Nordland - Fylkesleksikon - NRK
  4. Christensen/Moland: Myter om krigen i Norge (s. 140-1)
  5. Max Hastings: All Hell Let Loose, forlaget Harper Press, 2011, ISBN 0007431201

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]



Narvik Panorama
[[Billede:{{{billede}}}|{{{bredde}}}|:Image:Narvik Panorama.jpg]]
Narvik Panorama


Norge Kommuner i Nordland fylke, Norge

Alstahaug | Andøy | Ballangen | Beiarn | Bindal | Bodø | Brønnøy |  | Dønna | Evenes | Fauske | Flakstad | Gildeskål | Grane | Hadsel | Hamarøy | Hattfjelldal | Hemnes | Herøy | Leirfjord | Lurøy | Lødingen | Meløy | Moskenes | Narvik | Nesna | Rana | Rødøy | Røst | Saltdal | Sortland | Steigen | Sømna | Sørfold | Tjeldsund | Træna | Tysfjord | Vefsn | Vega | Vestvågøy | Vevelstad | Værøy | Vågan | Øksnes

Norsk geografi Stub
Denne artikel om Norges geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi