National Hockey League 2019-20

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Soccerball current event.svgDenne artikel beskriver en aktuel sportsbegivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.
National Hockey League
Sæson 2019-20
Sæson nr. 103
Periode 2. oktober 2019 - juni 2020
Antal hold 31
National Hockey League

National Hockey League 2019-20 er den 103. sæson (og den 102. sæson med spil) af ishockeyligaen National Hockey League. Ligaen har deltagelse af samme 31 hold som i den foregående sæson. Turneringen blev indledt med et grundspil, hvor hvert hold skulle have spillet 82 kampe, og hvor 16 hold skulle være gået videre til slutspillet om Stanley Cup.

Den 12. marts 2020 meddelte ligaen imidlertid, at grundspillet var sat på pause indtil videre på grund af den igangværende COVID-19-pandemi. På det tidspunkt manglede der at blive afvikle 189 grundspilskampe.[1] Den 26. maj 2020 offentliggjorde ligaen en plan for genoptagelsen af sæsonen. Planen medførte, at resten af grundspillet blev aflyst, og de 12 bedste hold i hver konference gik videre til et slutspil med et modificeret format. Ligaen forventede at slutspillet tidligst kunne igangsættes i slutningen af juli 2020.[2] Slutspillet blev igangsat den 1. august 2020, og alle kampe i Western Conference og Stanley Cup-finalen blev spillet i Edmonton Oilers' normale hjemmebane, Rogers Place i Edmonton, mens kampene i Eastern Conference blev afviklet i Scotiabank Arena i Toronto, der normalt var hjemmebane for Toronto Maple Leafs. I begge arenaer blev der gennemført op til tre kampe om dagen, og alle kampe blev spillet uden tilskuere.[3]

Hold[redigér | redigér wikikode]

Holdene var inddelt i to konferencer med 16 hold i øst-konferencen og 15 hold i vest-konferencen. Hver konference var yderligere inddelt i to divisioner med syv eller otte hold i hver division.

Konference Division Hold By Arena Kapacitet
Østkonferencen Atlantic Division Boston Bruins USA Boston, Massachusetts TD Garden 17.565
Buffalo Sabres USA Buffalo, New York KeyBank Center 19.070
Detroit Red Wings USA Detroit, Michigan Little Caesars Arena 19.515
Florida Panthers USA Miami, Florida BB&T Center 19.250
Montreal Canadiens Canada Montréal, Québec Bell Centre 21.302
Ottawa Senators Canada Ottawa, Ontario Canadian Tire Centre 17.373
Tampa Bay Lightning USA Tampa, Florida Amalie Arena 19.092
Toronto Maple Leafs Canada Toronto, Ontario Scotiabank Arena 18.819
Metropolitan Division Carolina Hurricanes USA Raleigh, North Carolina PNC Arena 18.680
Columbus Blue Jackets USA Columbus, Ohio Nationwide Arena 18.144
New Jersey Devils USA Newark, New Jersey Prudential Center 16.514
New York Islanders USA New York City, New York Barclays Center
Nassau Coliseum
15.795
13.900
New York Rangers USA New York City, New York Madison Square Garden 18.006
Philadelphia Flyers USA Philadelphia, Pennsylvania Wells Fargo Center 19.500
Pittsburgh Penguins USA Pittsburgh, Pennsylvania PPG Paints Arena 18.387
Washington Capitals USA Washington D.C. Capital One Arena 18.506
Vestkonferencen Central Division Chicago Blackhawks USA Chicago, Illinois United Center 19.717
Colorado Avalanche USA Denver, Colorado Pepsi Center 18.007
Dallas Stars USA Dallas, Texas American Airlines Center 18.532
Minnesota Wild USA Saint Paul, Minnesota Xcel Energy Center 17.954
Nashville Predators USA Nashville, Tennessee Bridgestone Arena 17.113
St. Louis Blues USA St. Louis, Missouri Enterprise Center 18.724
Winnipeg Jets Canada Winnipeg, Manitoba Bell MTS Place 15.321
Pacific Division Anaheim Ducks USA Anaheim, Californien Honda Center 17.174
Arizona Coyotes USA Glendale, Arizona Gila River Arena 17.125
Calgary Flames Canada Calgary, Alberta Scotiabank Saddledome 19.289
Edmonton Oilers Canada Edmonton, Alberta Rogers Place 18.347
Los Angeles Kings USA Los Angeles, Californien Staples Center 18.230
San Jose Sharks USA San Jose, Californien SAP Center 17.562
Vancouver Canucks Canada Vancouver, British Columbia Rogers Arena 18.910
Vegas Golden Knights USA Paradise, Nevada T-Mobile Arena 17.356

Danske spillere[redigér | redigér wikikode]

Hold Spiller Grundspil
Kampe Mål Ass. Point +− Udv.min.
Columbus Blue Jackets Oliver Bjorkstrand 49 21 15 36 +8 12
Detroit Red Wings Frans Nielsen 60 4 5 9 −13 8
Edmonton Oilers Patrick Russell 45 0 5 5 −11 12
Ottawa Senators Mikkel Bødker 20 2 2 4 −1 0
San Jose Sharks Alexander True 12 0 4 4 +1 2
San Jose Sharks Joachim Blichfeldt 3 0 0 0 −2 2
Toronto Maple Leafs Frederik Andersen 52 - - - - -
Washington Capitals Lars Eller 69 16 23 39 +3 48
Winnipeg Jets Nikolaj Ehlers 71 25 33 58 +14 30

Grundspil[redigér | redigér wikikode]

National Hockey League
Grundspil
Periode 2. oktober 2019 - 11. marts 2020[4]
Antal hold 31
Kampe spillet 1082
Totalt antal mål 6.534 (6,04 pr. kamp)
Topscorer Leon Draisaitl, Edmonton Oilers
110 point (43 mål, 67 assister)
Største hjemmesejr 7 mål
Tampa Bay - Vancouver (9−2)
7. januar 2020
Minnesota - Dallas (7−0)
18. januar 2020
Største udesejr 7 mål
Montreal - Boston (1−8)
26. november 2019
Største antal mål 14 mål
Pittsburgh - Vancouver (8−6)
27. november 2019
Toronto - Carolina (8−6)
23. december 2019
Højeste tilskuerantal 85.630
Dallas - Nashville (4−2)
1. januar 2020[5]

Format[redigér | redigér wikikode]

Oprindeligt format[redigér | redigér wikikode]

Alle hold skulle spille 82 grundspilskampe (41 hjemme- og 41 udekampe). I øst-konferencen skulle holdene spille:

  • Fire kampe (to hjemme- og to udekampe) mod hvert af de øvrige syv hold i holdets egen division (28 kampe i alt).
  • Tre kampe mod hvert af de otte hold i den anden division i samme konference (24 kampe i alt).
  • To kampe (en hjemme- og en udekamp) mod hvert af de 15 hold i vest-konferencen (30 kampe i alt).

I vest-konferencen skulle holdene spille:

  • Fire eller fem kampe mod hvert af de øvrige seks eller syv hold i holdets egen division (26 eller 29 kampe i alt).
  • Tre eller fire kampe mod hvert af de syv eller otte hold i den anden division i samme konference (21 eller 24 kampe i alt).
  • To kampe (en hjemme- og en udekamp) mod hvert af de 16 hold i øst-konferencen (32 kampe i alt).

Alle hold havde en kamppause på fem dage i løbet af januar måned.

Det var meningen, at de tre bedste hold i hver division skulle gå videre til slutspillet om Stanley Cup, og derudover skulle de to bedste hold i hver konference, der var placeret uden for top 3 i deres respektive division, gå videre til slutspillet på et wildcard.

Faktisk format[redigér | redigér wikikode]

På grund af COVID-19-pandemien blev resten af grundspillet aflyst efter kampene afviket den 11. marts 2020, hvor holdene havde spillet 68-71 kampe, og hvor der manglede at blive spillet 189 grundspilskampe. Ligaen vedtog et ændret format for slutspillet med 24 hold, hvilket medførte, at de 12 bedste hold i hver konference med det bedste pointgennemsnit pr. kamp gik videre til slutspillet.

Kampe i udlandet[redigér | redigér wikikode]

To af grundspilskampene blev spillet i Globen i Stockholm, Sverige, hvor Tampa Bay Lightning og Buffalo Sabres den 8. og 9. november 2019 spillede to kampe mod hinanden, som begge blev vundet af Tampa Bay.[6]

Udendørskampe[redigér | redigér wikikode]

Tre af grundspilskampene bliver spillet udendørs:

All-star-kamp[redigér | redigér wikikode]

Den 65. NHL all star-kamp blev afholdt i Enterprise Center i St. Louis, Missouri.

Østkonferencen[redigér | redigér wikikode]

Metropolitan Division[redigér | redigér wikikode]

  Nr.   Hold   K0   V0   TO   T0   Mf     Mi   +/-   P
1
69
41
8
20
240
215
+i25
90
Slutspil
2
69
41
7
21
232
196
+i36
89
Slutspil
3
69
40
6
23
224
196
+i28
86
Slutspil
4
68
38
5
25
222
193
+i29
81
Slutspil
5
70
33
15
22
180
187
i7
81
Slutspil
6
68
35
10
23
192
193
i1
80
Slutspil
7
70
37
5
28
234
222
+i12
79
Slutspil
8
69
28
12
29
189
230
i41
68

 K: Spillede kampe, V: Kampe vundet (2 point), TO: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point),
Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point.

Atlantic Division[redigér | redigér wikikode]

  Nr.   Hold   K0   V0   TO   T0   Mf     Mi   +/-   P
1
70
44
12
14
227
174
+i53
100
Slutspil
2
70
43
6
21
245
195
+i50
92
Slutspil
3
70
36
9
25
238
227
+i11
81
Slutspil
4
69
35
8
26
231
228
+i3
78
Slutspil
5
71
31
9
31
212
221
i9
71
Slutspil
6
69
30
8
31
195
217
i22
68
7
71
25
12
34
191
243
i52
62
8
71
17
5
49
145
267
i122
39

 K: Spillede kampe, V: Kampe vundet (2 point), TO: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point),
Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point.

Vestkonferencen[redigér | redigér wikikode]

Central Division[redigér | redigér wikikode]

  Nr.   Hold   K0   V0   TO   T0   Mf     Mi   +/-   P
1
69
41
10
18
220
189
+i31
92
Slutspil
2
68
41
8
19
233
186
+i47
90
Slutspil
3
68
37
8
23
178
173
+i5
82
Slutspil
4
69
35
6
28
208
199
+i9
76
Slutspil
5
68
34
8
26
211
215
i4
76
Slutspil
6
69
35
7
27
220
220
0
77
Slutspil
7
69
31
8
30
206
216
i10
70
Slutspil

 K: Spillede kampe, V: Kampe vundet (2 point), TO: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point),
Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point.

Pacific Division[redigér | redigér wikikode]

  Nr.   Hold   K0   V0   TO   T0   Mf     Mi   +/-   P
1
71
39
8
24
227
211
+i16
86
Slutspil
2
71
37
9
25
225
217
+i8
83
Slutspil
3
70
36
7
27
210
215
i5
79
Slutspil
4
69
36
6
27
228
217
+i11
78
Slutspil
5
70
33
8
29
195
187
+i8
74
Slutspil
6
71
29
9
33
187
226
i39
67
7
70
29
6
35
178
212
i34
64
8
69
29
5
35
182
226
i44
63

 K: Spillede kampe, V: Kampe vundet (2 point), TO: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point),
Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point.

Slutspil[redigér | redigér wikikode]

National Hockey League
Slutspil
Periode 1. august - 4. oktober 2020
Antal hold 24
Kampe spillet 56
Totalt antal mål 303 (5,41 pr. kamp)
Topscorer Sebastian Aho, Carolina
10 point (3 mål, 7 assister)
Største antal mål 10 mål
Edmonton - Chicago (4-6)
1. august 2020
St. Louis - Vegas (4-6)
6. august 2020

Hold og seedninger[redigér | redigér wikikode]

Slutspillet havde deltagelse af 12 hold fra hver konference, der blev rangeret i henhold til hvor mange point holdene havde opnået i forhold til det maksimale antal point for de grundspilskampe, holdene havde spillet, eftersom holdene ikke havde spillet samme antal kampe.

I hver konference var de fire højst rangerede hold direkte kvalificeret til første runde, og holdene spillede en enkeltturnering alle-mod-alle om seedningerne 1-4 i konferencen. Holdene rangeret som nr. 5-12 i hver konference blev automatisk seedet som nr. 5-12.

Østkonferencen Vestkonferencen
Hold Point-% Rangering Seedning[8] Hold Point-% Rangering Seedning[8]
Boston Bruins 71,4 1 4 St. Louis Blues 66,2 1 4
Tampa Bay Lightning 65,7 2 2 Colorado Avalanche 65,7 2 2
Washington Capitals 65,2 3 3 Vegas Golden Knights 60,6 3 1
Philadelphia Flyers 64,5 4 1 Dallas Stars 59,4 4 3
Pittsburgh Penguins 62,3 5 5 Edmonton Oilers 58,5 5 5
Carolina Hurricanes 59,6 6 6 Nashville Predators 56,5 6 6
New York Islanders 58,8 7 7 Vancouver Canucks 56,5 7 7
Toronto Maple Leafs 57,9 8 8 Calgary Flames 56,4 8 8
Columbus Blue Jackets 57,9 9 9 Winnipeg Jets 56,3 9 9
Florida Panthers 56,5 10 10 Minnesota Wild 55,8 10 10
New York Rangers 56,4 11 11 Arizona Coyotes 52,9 11 11
Montreal Canadiens 50,0 12 12 Chicago Blackhawks 51,4 12 12

Format[redigér | redigér wikikode]

Alle kampene i Western Conference og Stanley Cup-finalen blev spillet i Edmonton Oilers' normale hjemmebane, Rogers Place i Edmonton, mens kampene i Eastern Conference blev afviklet i Scotiabank Arena i Toronto, der normalt var hjemmebane for Toronto Maple Leafs. I begge arenaer blev der gennemført op til tre kampe om dagen, og alle opgør blev spillet uden tilskuere.

De fire højst rangerede hold i hver konference var automatisk kvalificeret til første runde, og holdene spillede om seedningerne 1-4 i seedningsrunden, der blev afviklet som en enkeltturnering alle-mod-alle.

I hver konference blev holdene, der var seedet som nr. 5-12, parret i fire playoff-opgør, som i kvalifikationsrunden spillede om de sidste fire ledige pladser i første runde. Opgørene i kvalifikationsrunden blev spillet bedst af fem kampe. I første runde blev de fire højst seedede hold i hver konference parret med de fire vindere fra kvalifikationsrunden, og de fire opgør blev spillet bedst af syv kampe. Herefter blev slutspillet spillet færdigt efter det sædvanlige format, hvor alle opgør blev spillet bedst af syv kampe, og hvor vinderne af de to konferencefinaler mødtes i Stanley Cup-finalen.

Seedningsrunde[redigér | redigér wikikode]

Østkonferencen

  Nr.   Hold   K0   V0   TO   T0   Mf     Mi   +/-   P
1
3
3
0
0
11
3
+i8
6
2
3
2
0
1
7
8
i1
4
3
3
1
1
1
5
7
i2
3
4
3
0
0
3
4
9
i5
0

 K: Spillede kampe, V: Kampe vundet (2 point), TO: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point),
Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point.

Vestkonferencen

  Nr.   Hold   K0   V0   TO   T0   Mf     Mi   +/-   P
1
3
3
0
0
15
10
+i5
6
2
3
2
1
0
9
5
+i4
5
3
3
1
0
2
5
10
i5
2
4
3
0
1
2
6
10
i4
1

 K: Spillede kampe, V: Kampe vundet (2 point), TO: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point),
Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point.

Kvalifikationsrunde[redigér | redigér wikikode]

I hver serie var det højst seedede hold hjemmehold i kamp 1, 2 og 5 og udehold i kamp nr. 3 og 4, selvom alle kampene blev afviklet i samme arena.

Østkonferencen

Vestkonferencen

Første runde[redigér | redigér wikikode]

Østkonferencen

Første kamp i serien mellem Tampa Bay Lightning og Columbus Blue Jackets blev først afgjort i femte overtidsperiode, og med en samlet længde på 150 minutter og 27 sekunder blev det den fjerdelængste kamp i ligaens historie.[9]

Vestkonferencen

Anden runde[redigér | redigér wikikode]

Østkonferencen

Vestkonferencen

Konferencefinaler[redigér | redigér wikikode]

Østkonferencen

Vestkonferencen

Stanley Cup-finale[redigér | redigér wikikode]

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]