Andohahela Nationalpark
| Andohahela Nationalpark | |
|---|---|
IUCN kategori II (nationalpark) | |
  Andohahela Nationalpark | |
| Sted | Anosy, Madagaskar |
| Nærmeste by | Tôlanaro (Fort Dauphin) |
| Koordinater | 24°36′3″S 46°41′58″Ø / 24.60083°S 46.69944°Ø |
| Areal | 760 km2 |
| Etableret | 1939 (beskyttet område) 1998 (nationalpark)[1] |
| Besøgende | ca. 1.300 (2005) |
| Styrende organ | Madagascar National Parks Association |
Nationalpark Andohahela er en nationalpark i kategori II i World Conservation Unions klassificering, beliggende nær den sydlige ende af Madagaskar. Sammen med fem andre nationalparker blev de i 2007 under navnet Atsinananas regnskove opført på UNESCO-Verdensarvsliste [2][3] Andohahela Nationalpark ligger i Anosy i den sydøstlige del af Madagaskar. Den er bemærkelsesværdig på grund af de ekstreme levesteder, der er repræsenteret i den. Parken dækker 760 km² af Anosy-bjergkæden, den sydligste udløber af det madagaskiske højland, og indeholder de sidste fugtige regnskove i den sydlige del af Madagaskar.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Andohahela har været et beskyttet område siden 1939 men blev først en nationalpark i 1998.[1]
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Andohahela Nationalpark ligger i regionen Androy, 40 km nordvest for Tôlanaro/Fort-Dauphin og i den sydlige ende af det madagaskiske højland, mellem distrikterne Tôlanaro (Fort-Dauphin) og Amboasary Sud i nærheden af nationalvej 13.
Parken består af tre ikke sammenhængende områder, med et samlet areal på 76.020 ha i en højde der svinger mellem 100 og 1.972 moh.[4] Den første, Malio, strækker sig fra 100 m til toppen af Pic d' Andohahela på 1.956 moh og har tætte lavlands- og bjergregnskov, med mere end to hundrede arter af træbregner, orkideer, vild vanilje, lemurer og mange fugle. Den anden, Ihazofotsy-Mangatsiaka, indeholder tør, tornet skov med sjældne fugle og krybdyr i højder fra 100 m til 1.005 moh. på toppen af Pic de Vohidagoro. Den tredje zone, Tsimelahy, ligger hovedsageligt i en højde af 125 m og indeholder den unikke overgangsskov Ranopiso. Bjergene danner en naturlig barriere mod de fugtige passatvinde, der blæser fra øst, hvilket forårsager en nedbør på 1.500-2.000 mm om året på østsiden, hvilket understøtter en af de få regnskove syd for Stenbukkens vendekreds. Ved den vestlige ende af parken er nedbøren kun 600-700 mm om året, og den resulterende vegetation er en tør, tornet skov, der er karakteristisk for det sydlige Madagaskar.[1][5]
Flere ruter inden for hver af parkens habitattyper kan nås ad vej fra byen Fort-Dauphin.[1]
Flora og fauna
[redigér | rediger kildetekst]
Mangfoldigheden af levesteder i Andohahela afspejles i den rigdom af arter, der findes der, og parken er det rigeste sted på Madagaskar for lemurerer. Femten arter er blevet registreret, herunder to af Madagaskars mest symbolske arter, kattalemur og Vestlig sifaka.[5] Nogle sjældne arter af gekkoer, skildpadder og slanger er blandt de 67 arter af krybdyr, der findes i parken, 130 fuglearter og halvtreds arter af padder. Trekantspalme (Dypsis decaryi) findes kun her.[1]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 5 "Andohahela National Park". Travel Madagascar. Hentet 29. oktober 2016.
- ↑ Rainforests of the Atsinanana på unesco.org
- ↑ "Nomination of natural, mixed and cultural properties to the world heritage list - Rainforests of the Atsinanana". UNESCO World Heritage. Hentet 29. oktober 2016.
- ↑ Parcs Madagascar (dødt link) Arkiveret 24. juni 2012 hos Wayback Machine læst 2012-07-17
- 1 2 Preston-Mafham, Ken (1991). Madagascar: A Natural History. Oxford: Facts On File. s. 211. ISBN 0-8160-2403-0.
Nationalparker og naturreservater på Madagaskar  | ||
|---|---|---|
| Strict Nature Reserves *) |  | |
| Nationalparker | ||
| Naturreservater | ||
*) eller Réserve Naturelle Intégrale (RNI), er nationalparker med særlig beskyttelsesstatus | ||