Nationalpark Cilento, Vallo di Diano og Alburni
| Parco Nazionale del Cilento, Vallo di Diano e Alburni | |
|---|---|
IUCN kategori II (nationalpark) | |
 | |
 | |
| Sted | Campania |
| Nærmeste by | Salerno |
| Areal | 1.810 km² |
| Etableret | 1991 |
| Styrende organ | Ministero dell'Ambiente |
| parks.it | |
Nationalpark Cilento, Vallo di Diano og Alburni (italiensk:Parco Nazionale del Cilento, Vallo di Diano e Alburni er en nationalpark der i provinsen Salerno i regionen Campania i det sydlige Italien. Den blev oprettet i 1991 med et areal på 181.048 hektar hovedsageligt i kuperet terræn på kysten af det Tyrrhenske Hav til Vallo di Diano ved foden af Appenninerne. I 1998 blev nationalpark udpeget til UNESCO-verdensarvsområde. Centrum i nationalparken er byerne Marina di Camerota og den mindre Palinuro.
| UNESCO Verdensarvsområde Cilento and Vallo di Diano National Park with the Archeological Sites of Paestum and Velia, and the Certosa di Padula | |
|---|---|
| Type | Natural |
| Kriterium | iii, iv |
| Reference | 842 |
| Indskrevet | 1998 (22. session) |
| Oversigtskort | |
  Cilento og Vallo di Diano Cilento og Vallo di Diano 40°6′0″N 15°25′0″Ø / 40.10000°N 15.41667°Ø | |
Et areal på 395,5 km² blev i 2020 udpeget til biosfærereservat under UNESCOs Menneske og biosfære-program.[1]
Landskabet
[redigér | rediger kildetekst]Landskabet i Cilentoområdet er meget afvekslende. Ved kysken skifter det mellem sandstrande og stejle klipper. Inde i landet gennemskæres bakkede landskaber af delvist skovbevoksede floddale, men også af olivenplantager og udstrakte bjergområder. Dele af Calore-slugten er fredet ligesom det højeste bjerg, det 1.898 meter høje Monte Cervati. To steder er der også undervandsreservater: Foran Santa Maria di Castellabate „Parco Marino Subacqueo“ og øst for Marina di Camerota Baia degli Infreschi (Riserva Naturale Costa degli Infreschi). Både langs kysten og i floddalene er der mange grotter.
Flora
[redigér | rediger kildetekst]
Nationalparkforvaltningen anslår, at der findes omkring 1.800 vilde plantearter i nationalparken. Omkring 10 % af dem er truede. Primula Palinuri, som er udpeget til nationalparklogo, er endemisk for området, da den kun findes mellem Kap Palinuro og Maratea-kysten. Også Strandlilje (Pancratium maritimum) er en sjælden art, der forekommer ved kysten.
I kystregionen veksler fyrreskove og maki med olivenlunde. Inde i landet vokser bøg, elletræer, stenege og ægte kastanje.
Fauna
[redigér | rediger kildetekst]I den bjergrige del af nationalparken yngler kongeørn og dens byttedyr, alpestenhønen og korsikansk hare. Også enkelte ulve findes i området. I de lavereliggende skove findes duehøg og vildkat og en vigtig bestand af billen alpebock (Rosalia alpina). I vandløbene i Caloredalen lever den truede odder, brillesalamander og ildsalamander.
Kulturelle seværdigheder
[redigér | rediger kildetekst]
fra 6. århundrede før Kristus.
I Cilento er der tre seværdigheder, der er indskrevet i UNESCO's verdensarvsliste:
- Det arkæologiske område Paestum med de tre velbevarede græske templer.
- Udgravningsområdet for filosofibyen Elea (Velia).
- Karteuserklosteret i Padula
Derudover har mange byer hyggelige historiske bykerner. Seværdige er også ruinerne af de mange middelaldervagttårne langs kysten.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Cilento and Vallo di Diano Biosphere Reserve, Italy". unesco.org. 2018. Arkiveret fra originalen 5. marts 2023. Hentet 19. april 2023.
- Officielt websted for Nationalparken (italiensk)
- Parco Nazionale del Cilento, Vallo di Diano e Alburni på parks.it/parco.nazionale.cilento (engelsk)
