Nationalpark Cilento, Vallo di Diano og Alburni
Parco Nazionale del Cilento, Vallo di Diano e Alburni | |
---|---|
IUCN kategori II (nationalpark) | |
![]() | |
Salerno region | |
Sted | Campania |
Nærmeste by | Salerno |
Areal | 1.810 km² |
Etableret | 1991 |
Styrende organ | Ministero dell'Ambiente |
parks.it |
Nationalpark Cilento, Vallo di Diano og Alburni (italiensk:Parco Nazionale del Cilento, Vallo di Diano e Alburni er en nationalpark der ligger i Provinsen Salerno regionen Campania i det sydlige Italien. Den blev oprettet i 1991 og har et areal på 181.048 hektar hovedsagelig et kuperet terræn fra kysten af det Tyrrhenske Hav til Vallo di Diano ved foden af Appenninerne. I 1998 blev nationalpark udpeget til UNESCO-verdensarvsområde. Centrum i nationalparken er byerne Marina di Camerota og den mindre Palinuro.
UNESCO Verdensarvsområde Cilento and Vallo di Diano National Park with the Archeological Sites of Paestum and Velia, and the Certosa di Padula | |
---|---|
Type | Natural |
Kriterium | iii, iv |
Reference | 842 |
Indskrevet | 1998 (22. session) |
Oversigtskort | |
Cilento og Vallo di Diano 40°6′0″N 15°25′0″Ø / 40.10000°N 15.41667°ØKoordinater: 40°6′0″N 15°25′0″Ø / 40.10000°N 15.41667°Ø | |
Landskabet[redigér | rediger kildetekst]
Landskabet i Cilentoområdet er meget afvekslende. Ved kysken skifter det mellem sandstrande og stejle klipper. Inde i landet gennemskæres bakkede landskaber af floddale, delvist skovbevokset, men også med olivenplantager og udstrakte ubevoksede bjergompåder. Dele af Calore-slugten er fredet ligesom det højeste bjerg, det 1.898 meter høje Monte Cervati. To steder er der også undervandsreservater: Foran Santa Maria di Castellabate „Parco Marino Subacqueo“ og øst for Marina di Camerota Baia degli Infreschi (Riserva Naturale Costa degli Infreschi). Både langs kysten og i floddalene er der mange grotter.
Flora[redigér | rediger kildetekst]
Nationalparkforvaltningen anslår at der findes omkring 1.800 vilde planter i nationalparken. Omkring 10 % af dem er truede arter. Primula Palinuri som er udpeget til nationalparklogo, er endemisk for området, da den kun findes mellem Kap Palinuro og Maratea-kysten. Også Strandlilje (Pancratium maritimum) er en sjælden art, der forekommer ved kysten.
I kystregionen veksler fyrreskove og maki med olivenlunde. Inde i landet vokser bøg, elletræer, stenege og ægte kastanje.
Fauna[redigér | rediger kildetekst]
I den bjergrige del af nationalparken yngler kongeørn og dens byttedyr, dem alpestenhøne italiensk hare. Også enkelte ulve findes i området. I de lavereliggende skove findes duehøg og vildkat, og en vigtig bestand af billen alpebock (Rosalia alpina). I vandløbene i Caloredalen lever den udrydningstruede odder samt brillesalamander og ildsalamander.
Kulturelle seværdigheder[redigér | rediger kildetekst]
I Cilento er der tre hovedseværdigheder, der er indskrevet i UNESCOs verdensarvsliste:
- Det arkæologiske område Paestum med de tre velbevarede græske templer.
- Udgravningsområdet for filosofibyen Elea (Velia).
- Karteuserklosteret i Padula
Derudover har mange byer hyggelige historiske bykerner. Seværdige er også ruinerne af de mange middelalderlige vagttårne langs kysten.
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Officielt websted for Nationalparken (italiensk)
- Parco Nazionale del Cilento, Vallo di Diano e Alburni på parks.it/parco.nazionale.cilento (engelsk)
|
|