Natriumhydrid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Natriumhydrid
Natriumhydrid
Natriumhydrids krystalstruktur
IUPAC-navn
Natriumhydrid
Generelt
Molekylformel NaH
Molarmasse 23,99771 g/mol
Fremtræden Hvidt eller gråt fast stof
CAS-nummer 7646-69-7
EC-nummer 231-587-3
PubChem 24758
SMILES [H-].[Na+]
InChI 1/Na.H/q+1;-1
Kemiske egenskaber
Massefylde 1,396 g/cm3
Opløselighed i vand Reagerer med vand
Opløselighed Uopløselig i ammoniak, benzen, tetraklorkulstof og kuldisulfid
Smeltepunkt Dekomponerer ved 300 °C (573 K)
Refraktionsindeks 1,470
Struktur
Krystalstruktur Fladecentreret kubisk kuglepakning (NaCl-struktur)[1]
Koordinationstal Oktaedrisk (Na+)
Oktaedrisk (H)
Termokemi
DeltaHf −56,4 kJ·mol−1[2]
Std. molar entropi So298 40 J·mol−1·K−1[2]
Std. molar
varmekapacitet
, cpo
36,4 J·mol-1·K-1
Sikkerhed
NFPA 704 Nfpa h3.pngNfpa f3.pngNfpa r2.png
Flammepunkt Brændbar
Beslægtede stoffer
Andre anioner Natriumborhydrid
Andre kationer Lithiumhydrid
Kaliumhydrid
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Natriumhydrid er en kemisk forbindelse med sumformlen NaH. Det anvendes primært som en meget stærk base i organisk syntese. Natriumhydrid er et saltlignende hydrid bestående af kationen Na+ og anionen H. Det er uopløseligt i organiske opløsningsmidler (det kan dog opløses i smeltet natrium), hvilket er i overensstemmelse med, at hydridanionen H- aldrig er blevet påvist i opløsning. På grund af natriumhydrids uopløselighed foregår alle kemiske reaktioner med natriumhydrid på overfladen af det faste stof.

Egenskaber og struktur[redigér | redigér wikikode]

Natriumhydrid fremstilles ved direkte reaktion mellem brint og flydende natrium.[3] Rent natriumhydrid er farveløst, men antager efterhånden et gråt skær. Natriumhydrid er ca. 40 % tættere end natrium (hvis massefylde er 0,968 g/cm3).

Natriumhydrid antager en NaCl-krystalstruktur ligesom hydriderne af de øvrige alkalimetaller (LiH, KH, RbH og CsH). I denne krystalstruktur er hver Na+-ion omgivet af seks H-ioner i et oktaedrisk mønster. Ionradierne af H (146 pikometer i NaH) og F (133 pm) er forholdsvis ens bedømt ud fra Na-H- og N-F-afstandene.[4]

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Natriumhydrid kan selvantænde i atmosfærisk luft. Hvis forbindelsen kommer i kontakt med vand, frigives der brint, som er brændbar. Ved hydrolyse omdannes natriumhydrid til natriumhydroxid (NaOH), som er en stærk vandopløselig base. I praksis opslæmmes natriumhydrid typisk i olie, så det er sikrere at håndtere i luft.[5]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ (Engelsk) Housecroft, Catherine E., og Constable, Edwin C. Chemistry, 4th Edition, p. 295. Pearson Education (2010), ISBN 978-0-273-71545-0.
  2. ^ a b (Engelsk) Zumdahl, Steven S. (2009). Chemical Principles 6th Ed.. Houghton Mifflin Company. s. A23. ISBN 0-618-94690-X. 
  3. ^ (Engelsk) Holleman, A. F.; Wiberg, E. "Inorganic Chemistry" Academic Press: San Diego, 2001. ISBN 0-12-352651-5.
  4. ^ (Engelsk) Wells, A.F. (1984). Structural Inorganic Chemistry, Oxford: Clarendon Press
  5. ^ (Engelsk) MSDS 60% NaH in mineral oil