Nattens Gaspard
Nattens Gaspard (fransk: Gaspard de la nuit) med undertitlen Fantasier i Rembrandts og Callots manér er en samling prosadigte skrevet af den franske digter Aloysius Bertrand (1807-1841), og udgivet posthumt i 1842 af forfatterens ven og velynder, David d'Angers.
Værket betragtes som genrens første eksempel og inspirerede Charles Baudelaire til at skrive Parisisk Spleen.[1] Senere fik det stor betydning for blandt andre Stéphane Mallarmés digtning og for André Breton, der besang Bertrand i det første surrealistiske manifest (Manifeste du surréalisme, 1924).
Maurice Ravel har endvidere skrevet en berømt klaversuite over værket, Gaspard de la nuit: Trois poèmes pour piano d'après Aloysius Bertrand (1908).
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Baudelaire i værkets dedikation (Wikisource) til forlæggeren Arsène Houssaye.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Gaspard de la nuit (på fransk). Wikisource.
- Nattens Gaspard (på dansk). Bibliotek.dk.