Navneforbud
Navneforbud er en retlig afgørelse om, at navnet på en sigtet person ikke må omtales i forbindelse med offentlig omtale af den mod vedkommende verserende straffesag. Oftest medfører navneforbuddet, at medierne alene omtaler personen ved vedkommendes initialer.
Der nedlægges navneforbud, hvis det formodes, at offentlig gengivelse af den sigtedes navn vil bringe nogens sikkerhed i fare eller udsætte dem for unødvendig krænkelse. Navneforbuddet inkluderer både vedkommendes navn, stilling og bopæl, ligesom der kan være forbud mod at nævne andre oplysninger, som vil kunne identificere vedkommende.
Andre grunde der taler for navneforbud kan være hensynet til den sigtedes familie og at man ønske at undgå at vidner kan blive påvirket af at kende navn og billede.[1]
Indholdsfortegnelse
[redigér | redigér wikikode]
Navneforbuddet nedlægges med henvisning til Retsplejelovens §31, der slår fast, at det taler imod nedlæggelse af navneforbud, hvis den sigtede befinder sig i en i forhold til offentligheden særligt betroet stilling.
Navneforbuddet kan udstedes selv om navnet har været spredt i en sag. I sagen med en narkosigtet erhvervskvinde nedlagde Østre Landsret navneforbud selv om Ekstra Bladet nåede at bringe navnet før at Københavns Byret udstedte navneforbuddet.[2]
Navneforbuddet udstedes og håndhæves også selv om navnet er nævnt på udenlandske websider. Således blev Kathrine Lilleør sigtet og Lars Hedegaard tiltalt for at viderebringe navnet på en mand der forbindes med attentatforsøget på Hedegaard og som var underlagt navneforbud.[3] Hedegaard påpegede at navn og billede på manden var offentliggjort i tyrkiske medier.[1]
En overtrædelse af et navneforbud straffes med bøde.
[redigér | redigér wikikode]
Under engelsk ret er muligheden for navneforbud udvidet, så det i visse tilfælde ikke bare er ulovligt at nævne den sigtede i forbindelse med sagen, men endda er ulovligt at omtale at der er nedlagt navneforbud i sagen. Disse såkaldte super-injunctions er blevet kritiseret for at undergrave pressefriheden.[4]
Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
- Journalisten, 11. februar 1998 Håb i sager med navneforbud
- Østre Landsrets Dom, 2000 Navneforbud overtrådt ved at sammenholde to artikler
- Vejledning til journalister, 2002 Dårlige arbejdsvilkår for journalister der vil forhindre navneforbud
Referencer[redigér | redigér wikikode]
- ^ Jens Jørgen Madsen (24. august 2009). Navneforbud mod narkosigtet jetset-dronning fastholdes. Journalisten.
- ^ Ritzau (20. januar 2016). Præst sigtet for skrive attentatmands navn. DR.
- ^ Superinjunctions, gagging orders and injunctions: the full list, Siobhain Butterworth og Maya Wolfe-Robinson, The Guardian 5. august 2011
