Spring til indhold

Nechisar Nationalpark

Nechisar NationalPark
IUCN kategori II (nationalpark)
Nechisar Nationalpark med Abayasøen til venstre og Chamosøen til højre
Kort der viser placeringen af Nechisar NationalPark
Kort der viser placeringen af Nechisar NationalPark
Nechisar NationalPark
Beliggenhed i Etiopien
StedSydetiopien, Etiopien
Nærmeste byArba Minch
Koordinater6°2′0″N 37°35′0″Ø / 6.03333°N 37.58333°Ø / 6.03333; 37.58333
Etableret1974
Styrende organEtiopiens Naturbeskyttelsesmyndighed
nechisarnationalpark.com
Map

Nechisar Nationalpark er en nationalpark i Etiopien.[1] Den ligger i Great Rift Valley i det sydvestlige etiopiske højland.

Parken har et areal på 750 km², og omfatter "Guds Bro", en landtange mellem Abaya- og Chamo-søen, og Nechisarsletterne (engelsk: hvidt græs) øst for søerne. Det ligger øst for Arba Minch. Parken ligger i en højde mellem 1.108 and 1.650 moh.[2]

Nilkrokodillen og pelikanflokken slog sig ned ved Chamosøen.

Nechsar Nationalpark blev foreslået i 1967 og officielt etableret i 1974. Efter anbefalinger fra det etiopiske landbrugsministerium blev de lokale Gujihyrder, der havde levet i lavlandet ved Abaya- og Chamosøen, i 1982 tvangsudsat fra parken.

I den lovløse periode ved afslutningen af Derg-styret og umiddelbart efter, var der store skader i Nechisar. Parkbygninger langt fra hovedkvarteret blev plyndret og beskadiget. Samtidig vendte de lokale Gujifolk tilbage til deres traditionelle græsningsområder. Ifølge en kilde flygtede de dertil fra angreb fra Borena Oromo, som igen blev ofre for nabofolkets etniske grupper, og deres tilstedeværelse forringede miljøet og bidrog til den lokale udryddelse af mange arter. Guji erhvervede sig også skydevåben i denne periode og brugte dem til at modsætte sig udsættelse fra parken bagefter. I 2005 kritiserede Refugees International deres udsættelse.

Geografi og landskab

[redigér | rediger kildetekst]
Dichrostachys cinerea

Parkens vigtige regionale centrum er byen Arba Minch i Great Rift Valley, Etiopien. Omtrent 15 % af parken består af søer, herunder Abayasøen i nord og Chamosøen i syd. En del af habitatet består af grundvandsskoven og søernes kystlinje, men der er også tørre græssletter. Det højeste punkt i parken er det 1.650 meter på Tabalabjerget i nordøst, der er kendt for sine varme kilder.[3] Højere træer, der findes i parken, inkluderer Dichrostachys cinerea, Acacia tortilis, Balanites aegyptiaca og den mindre almindelige Acacia nilotica. Den sydlige del af parken er domineret af græsarealer med en kalkholdig sort lerjord nedenunder, med Dobera glabra, Acacia tortilis og græsset Chrysopogon aucheri, der danner en stor del af landskabet.[3] Invasive arter er en trussel mod nationalparkens biodiversitet.[4]

Parken har en bemærkelsesværdig bestand af Grants gazelle

Dyrelivet i parken omfatter zebra, Grants gazelle, dikdik, flodhest, afrikansk leopard, plettet hyæne og stor kudu, løve og gepard.[5] Parken huser også bushbuk, vandbuk, bushsvin, anubis-bavian, vervetaber og sortrygget sjakal. Den var også vært for en af de sidste tre populationer af Swaynes koantilope, som nu med sikkerhed er uddød, da det sidste individ blev observeret i 2017.[6]

Hyænehund (Lycaon pictus) fandtes engang i parken, men er muligvis nu uddød lokalt på grund af for mange mennesker i området.[7] I 2009 blev en lille gruppe, på anslået under 23 løver, iagtaget i og omkring det beskyttede område.[8]

Nechisar Nationalpark betragtes som et vigtigt levested for fugle, herunder isfugle, storke, pelikaner, flamingoer og Afrikansk flodørn.[9]

  1. "Nech-sar". Protected Planet. Hentet 2021-06-11.
  2. Camerapix (2000) Spectrum Guide to Ethiopia. Barbara Lawrence Balletto (Editor). New York: Interlink. ISBN 156656350X. p. 318.
  3. 1 2 Nechisar National Park Arkiveret 28. oktober 2013 hos Wayback Machine, Realethiopia.com, 4. januar 2006, Retrieved on 22. juni 2008
  4. Alemu, M. M. (2022). "Status and Prospects of Biodiversity in Nech Sar National Park". Human Activity, Biodiversity and Ecosystem Services in Protected Areas. Cham: Springer International Publishing. s. 51-93. doi:10.1007/978-3-030-89571-6_3. ISBN 978-3-030-89570-9.
  5. "Nech Sar - Description". www.african-parks.org. Arkiveret fra originalen 24. juli 2011. Hentet 9. april 2008.
  6. Fetene, A.; Yeshitela, K.; Gebremariam, E. (2019). "The effects of anthropogenic landscape change on the abundance and habitat use of terrestrial large mammals of Nech Sar National Park". Environmental Systems Research. 8 (1): 19. Bibcode:2019EnvSR...8...19F. doi:10.1186/s40068-019-0147-z.
  7. Hogan, C. M. (2009). Painted Hunting Dog: Lycaon pictus Arkiveret 9. december 2010 hos Wayback Machine, GlobalTwitcher.com, ed. N. Stromberg
  8. Yirga, G.; Gebresenbet, F.; Deckers, J.; Bauer, H. (2014). "Status of Lion (Panthera leo) and Spotted Hyena (Crocuta crocuta) in Nechisar National Park, Ethiopia". Momona Ethiopian Journal of Science. 6 (2): 127−137. doi:10.4314/mejs.v6i2.109714.
  9. WordTravels Ethiopia Travel Guide Arkiveret 1. december 2017 hos Wayback Machine, Retrieved 22. juni 2008