Nederlandske Ordsprog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nederlandske Ordsprog
hollandsk: Nederlandse Spreekwoorden
Pieter Brueghel the Elder - The Dutch Proverbs - Google Art Project.jpg
Pieter Bruegel den Ældre 1559
olie på egepanel
117 × 163 cm
Gemäldegalerie, Berlin

Nederlandske Ordsprog (nederlandsk: Nederlandse Spreekwoorden; også kendt som Flamske Ordsprog eller Den blå Kappe, eller på engelsk The Topsy Turvy World) er et oliemaleri fra 1559 af Pieter Bruegel den Ældre, som viser en mængde scener, hvor mennesker, men også dyr og genstande illustrerer en lang række hollandske ordsprog og talemåder.

Et gennemgående tema i maleriet er menneskelivets absurditet og menneskenes ondskab og tåbelighed. Originaltitlen Den blå Kappe eller Verdens Dårskab viser, at Bruegels hensigt med maleriet ikke blot var at illustrere ordsprog, men også menneskelige tåbeligheder. Mange af personerne på billedet har udtryksløse ansigter, noget som Bruegel brugte når han skulle afbilde fjolser.[1]

Sønnen, Pieter Brueghel den Yngre, specialiserede sig i at lave kopier af sin fars billede, og fra hans hånd kendes mindst 16 kopier af Nederlandske Ordsprog.[2] Disse malerier viser ikke altid de samme ordsprog, foruden at der også er andre mindre forskelle.

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Tolv Ordsprog af Bruegel d. Ældre (1558).
Blauwe Huick (Blå kappe) af Frans Hogenberg (1558).

Ordsprog var meget populære på Bruegels tid: allerede i flamske tidebøger fra 1400-tallet ses ordsprog afbildet,[3] og Erasmus af Rotterdam udgav i 1500 en samling af ordsprog.[4] I François Rabelais roman Gargantua og Pantagruel fra 1564 forekommer der mange ordsprog.[5]

Året før Nederlandske Ordsprog blev der malet to andre billeder med ordsprogsmotiver: Bruegel selv malede en serie på tolv små tavler, Tolv Ordsprog, som i dag kan ses i Antwerpen,[6] og Frans Hogenberg lavede et kobberstik med afbildninger af 43 ordsprog med tilhørende tekst, kaldet Blauwe Huick (Blå Kappe), hvoraf mange går igen i Nederlandske Ordsprog.[7] Flamske stik med titlen Blauwe Huick kendes også fra årene omkring 1580.[8]

Maleriet[redigér | rediger kildetekst]

De mange versioner af maleriet, hvoraf ingen er signeret, er baseret på samtidige graveringer, som er signerede og som oftest gengiver ordsprogets tekst, i modsætning til maleriet. Berlin-versionen fra 1559, som anses som den bedste af versionerne, er blevet røntgen-undersøgt, så den kunne sammenlignes med andre versioner. For ingen versioner af billedet kan man følge ejerskab eller placering (proveniens) længere tilbage end til slutningen af 1800-tallet, men Brueghel-forskere mener, alle versionerne stammer fra Bruegel den Ældre, idet de viser samme skitse-undertegninger som Berlin-versionen.[9]

Opbygning[redigér | rediger kildetekst]

Beskueren kigger i billedet ned på forgrunden, hvilket giver godt overblik og stor detaljerigdom, mens baggrunden er i højde med beskueren (galgen og sejlbåden ses frontalt). Dette skift i synsvinkel giver billedet en dybdevirkning.[10] Af hensyn til de mange detaljer i billedet er personer og genstande i billedets baggrund gengivet større end hvad som er perspektivisk korrekt.[11] Som ofte hos Bruegel forløber hovedaksen skråt gennem billedet, fra nederst til venstre til øverst til højre. Tærterne på taget øverst til venstre er gengivet frontalt, altså perspektivisk forkert, hvilket uden tvivl er gjort med vilje.[6]

Motiver og tolkning[redigér | rediger kildetekst]

Maleriet lokker beskueren til at prøve at gætte eller genkende ordsprog. I forgrunden ses scener fra dagliglivet i en landsby tæt på kysten. På husmuren til venstre hænger en globus vendt på hovedet, som symbol på en forfejlet og gudløs verden, hvor menneskene ter sig som tåber i deres daglige gøremål. Lige under billedets centrum fanges beskuerens blik af kraftige farver: en kvinde i rød kjole, som hænger en blå kappe på sin mand; hun symboliserer herved, at hun bedrager ham. Denne blå kappe er en af flere synonymer for maleriets titel. I billedets centrum sidder djævelen under en blå baldakin, som var han konge over hele billedets verden.[kilde mangler]

Bruegels maleri lægger sig hermed op ad den tids forestilling om, at verden var syndig, ond og tåbelig, et sted hvor svig og selvbedrag, ondskab og svaghed gik hånd i hånd. I litteraturen findes lignende forestillinger beskrevet i Sebastian Brants Das Narrenschiff fra 1494 og i Erasmus af Rotterdams Moriae encomium fra 1509 (på dansk Tåbelighedens lovprisning).[kilde mangler]

Ordsprog og talemåder[redigér | rediger kildetekst]

I maleriet kan man finde afbildninger af langt over hundrede ordsprog og talemåder. Man er ikke enige om det præcise antal, bl.a. fordi en del af ordsprogene med tiden er gået af brug. Men andre bruges dog stadig, fx at svømme mod strømmen, løbe panden mod en mur, stikke en kæp i hjulet eller være bevæbnet til tænderne. Derimod siger man fx ikke længere om velhavende folk, at de har taget dækket med tærter, eller beskriver ansvarlige folk som nogle der har låg på hovedet.[kilde mangler]

Ordsprogenes placering i billedet.

Tallene på denne sort-hvid gengivelse viser placering af ordsprog og talemåder i maleriet. Tallene er inddelt i seks horisonter med hver sin talfarve, jf. tabellen herunder. Til nogle af områderne hører der flere ordsprog.

Nr Ordsprog (nl: hollandsk ordlyd) Udlægning Billedudsnit
1 Hun binder djævelen til puden(nl) Hun har et godt tag på folk
NP-1.jpg
2 Han er søljebider(nl) Han er en hykler
NP-2.jpg
3 Stol aldrig på den, der kommer med ild i den ene hånd og vand i den anden(nl) Vær ikke godtroende, ikke alle er til at stole på
NP-3.jpg
4 Han løber panden mod en mur(nl) Han forsøger at gøre det umulige
NP-6.jpg
4 Den ene fod med sko, den anden bar(nl) Pas på ligevægten
NP-68.jpg
5 Man skal klippe sine får, men ikke flå dem(nl) Er man for grådig i dag, har man intet til i morgen
NP-18.jpg
5 Man skal klippe sine får, hvis man vil have uld(nl) Man må yde, før man kan nyde
NP-18.jpg
6 Den ene klipper får, den anden svin(nl) Verdens goder er ujævnt fordelt
NP-7.jpg
7 Så tam som et lam.(nl) Være meget tålmodig.
NP-101.jpg
8 Hun giver sin mand blå kappe på(nl) Hun bedrager sin mand
NP-76.jpg
9 Brønden kastes først til, efter kalven er druknet(nl) Der bliver først gjort noget, når det er for sent
NP-75.jpg
10 At kaste roser (perler) for svin(nl) At give dyre gaver, som ikke værdsættes
NP-79.jpg
11 Vil du i verden frem, så buk(nl) Man må give sig, hvis man vil opnå noget
NP-84.jpg
12 Han får verden til at snurre på tommelfingeren(nl) Han får sin vilje
NP-85.jpg
13 De trækker hver sin vej(nl) De vil begge gerne vinde
NP-74.jpg
14 Spildt grød står ikke til at redde(nl) Skader kan aldrig erstattes fuldt ud
NP-70.jpg
14 At stikke en kæp i hjulet(nl) At ødelægge det for andre
NP-73.jpg
15 Kærligheden er der, hvor pengeposen hænger(nl) Kærlighed er til salg
NP-107.jpg
16 En hakke uden skaft(nl) Noget værdiløst
NP-96.jpg
17 Han kan ikke nå fra det ene brød til det andet(nl) Pengene slår ikke til
NP-69.jpg
18 Led efter øksen(nl) Find på et påskud eller en udvej
NP-71.jpg
18 Hans lys skinner klart(nl) Han er overbevisende
NP-71.jpg
18 En stor lanterne med et lille lys (nl) Snakker meget, men siger kun lidt
NP-71.jpg
18 Han leder med lys og lygte (nl) Han har svært ved at finde det
NP-71.jpg
18 Han kaster øksen efter træet (nl) Han opgiver
NP-97.jpg
19 Her steger silden ikke(nl) Det går ikke, som det skal
NP-15.jpg
19 Han steger silden for rognen(nl) Han ofrer meget for at opnå lidt
NP-15.jpg
19 Han har låg på hovedet (nl) Han tager ansvar
NP-16.jpg
19 Silden hænger ved egne gæller(nl) Man tager ansvar for egne handlinger
NP-17.jpg
19 Der er mere i det end en enkelt sild(nl) Det er ikke så ligetil
NP-17.jpg
19 Hvad kan røg gøre mod jern? (nl) Det nytter ikke at prøve at ændre noget, der ikke kan ændres
NP-92.jpg
20 Soen snupper spunsen (nl) Uagtsomhed hævner sig
NP-4.jpg
21 Han sætter klokke på katten[a](nl) Han gør noget farligt
NP-5.jpg
22 Bevæbnet til tænderne (nl) Svært bevæbnet, eller meget velforberedt
BRU - NP 01.jpg
22 Han er i harnisk (nl) Han er vred
NP-5.jpg
23 Den ene vikler, hvad den anden spinder(nl) De sladrer
NP-77.jpg
23 Sørg for, at der ikke kommer en sort hund imellem(nl) Pas på, det ikke går galt
NP-110.jpg
24 Han stikker grisen i maven(nl) Hans handling står ikke til at fortryde
NP-83.jpg
25 To hunde om et ben kommer sjældent overens(nl) Bittert at kæmpe for noget
NP-82.jpg
25 Mens to hunde slås om et ben, nupper en tredje det(nl) Man skal have et øje på hver finger
NP-82.jpg
26 Han laver et skæg af hør til Gud(nl) Han er en hykler
NP-58.jpg
26 Hun står i sit eget lys(nl) Hun er stolt af sig selv
NP-58.jpg
27 Hun snupper hønseægget og lader gåseægget slippe(nl) Hun træffer det forkerte valg
NP-63.jpg
28 Han gaber over mere end en ovn (nl) Han overvurderer sine evner
NP-64.jpg
28 Ingen leder efter den anden i ovnen, hvis han ikke selv har gemt sig i den(nl) Kun dem, der selv er dårlige, tænker dårligt om andre
NP-64.jpg
29 Han falder gennem kurven(nl) Han bliver gennemskuet
NP-59.jpg
29 At hænge mellem himmel og jord (nl) At være i en svær situation
NP-59.jpg
30 At finde hunden i gryden (nl) At komme for sent til middag
NP-109.jpg
30 At sætte sig mellem to stole (i asken) (nl) At være ubeslutsom
NP-11.jpg
31 Der hænger saksen ude (nl) Der kan man ikke stole på folk
NP-10.jpg
31 At gnave på et ben (nl) At anstrenge sig længe, men forgæves
NP-9.jpg
32 Han klemmer på hønen, om den har æg (nl) Han er nærig (vil ikke slagte hønen, før den har lagt ægget)
NP-8.jpg
33 Han bærer lyset udenfor (nl) Han spilder tiden
NP-78.jpg
34 Han tænder lys for djævelen (nl) Han er ven med alle
NP-80.jpg
35 At betro sig til djævelen (nl) At afsløre hemmeligheder for fjenden
NP-81.jpg
35 Han hvisker (nl) Han bagtaler
NP-114.jpg
36 Tranen og ræven har hinanden til bords [b] (nl) Vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig
NP-87.jpg
36 Hvad nytter en flot tallerken, hvis den er tom? (nl) Man kan ikke nyde verden på tom mave
NP-99.jpg
36 Han har fået på kridt (dvs. kredit) (nl) Han skylder nogen noget
NP-100.jpg
36 En skummeske (nl) En pralhals eller snylter
NP-102.jpg
37 Stegen på spiddet skal vædes (nl) Visse ting passer ikke sig selv
NP-116.jpg
37 Han fanger fisk uden net (nl) Han udnytter andres arbejde
NP-117.jpg
37 Man kan ikke dreje spid med ham (nl) Man kan ikke samarbejde med ham
NP-115.jpg
38 At sidde på glødende kul (nl) At være utålmodig
NP-88.jpg
39 Verden på hovedet (nl) Det modsatte af, hvad der er normalt og logisk
NP-14.jpg
40 Han skider på verden (nl) Han viser foragt
NP-19.jpg
41 Tåberne får de bedste kort (nl) Heldet kan være med de dumme
NP-20.jpg
41 De bliver taget ved næsen (nl) De narrer hinanden
NP-21.jpg
41 Terningerne er kastet[c] (nl) Beslutningen er truffet og står ikke til at fortryde
NP-90.jpg
42 Som kortene falder på bordet (nl) Det er tilfældigt
NP-13.jpg
42 At betragte noget gennem saksens øje (nl) At tilegne sig andres ejendom
Auge und Schere.jpg
42 Efterlad et æg i reden (nl) Hav altid noget tilovers
NP-12.jpg
43 Her hænger gryden ude (nl) Noget er galt
NP-106.jpg
43 Han pisser mod månen(nl) Han prøve på noget der er umuligt
NP-32.jpg
43 At le som en bonde med tandpine (nl) En tvungen latter
NP-29.jpg
43 At have tandpine bag ørerne (nl) At spille syg
NP-29.jpg
44 At barbere uden skum(nl) At gøre nar
NP-30.jpg
45 Han fisker bag nettet (nl) Han går glip af en mulighed
NP-47.jpg
46 De store fisk spiser de små (nl) De magtfulde beriger sig selv på bekostning af de fattige
NP-48.jpg
47 Han kan ikke se, at solen skinner i vandet (nl) Han er misundelig eller jaloux
NP-60.jpg
48 Han svømmer mod strømmen (nl) Han er uenig med flertallet
NP-65.jpg
49 Kanden ryger i vandet, indtil den brister (nl) Alting har en ende
NP-95.jpg
49 De bredeste bælter er skåret af andres læder (nl) Det er nemt at bruge andres penge
NP-67.jpg
49 Han tager ålen ved halen(nl) Han går i gang med noget svært
NP-62.jpg
50 Han ser gennem fingre(nl) Han lader være med at påtale en uregelmæssighed.
NP-22.jpg
51 Der har de hængt kniven ud(nl) De udfordrer
NP-23.jpg
52 Der står træskoene(nl) Der venter man forgæves
NP-24.jpg
53 Han har hul i taget (hovedet) (nl) Han er ikke for klog
NP-104.jpg
53 Et gammelt tag skal ofte tætnes(nl) Gamle ting kræver megen pasning NP-105.jpg
53 Der har de lægter på taget (nl) Der bliver man aflyttet
NP-103.jpg
54 Han skyder en anden pil efter den første (nl) Han gentager en tåbelighed
NP-28.jpg
54 Han skyder sine pile (nl) Han er overilet
NP-28.jpg
55 To tåber under samme hætte (nl) En tåbe elsker selskab
NP-34.jpg
55 Det vokser ud af vinduet (nl) Det kan ikke holdes hemmeligt
NP-33.jpg
56 Han spiller på gabestokken (nl) Han udstiller sin ugerning
NP-31.jpg
57 Han skifter fra okse til æsel (nl) Han gør en dårlig forretning
NP-35.jpg
58 Han tørrer sin røv på porten (nl) Han er ligeglad
NP-36.jpg
58 Han bærer sin byrde (nl) Alle har deres problemer
NP-36.jpg
58 Han spænder skuldrene (nl) Han gør en indsats
NP-36.jpg
58 Den ene tigger bryder sig ikke om en anden ved døren (nl) Folk er bange for konkurrence
NP-91.jpg
59 Det hænger som et das over kanalen (nl) Det er indlysende
NP-112.jpg
59 Enhver kan se gennem en egeplanke med hul i (nl) Man behøver ikke understrege det indlysende
NP-45.jpg
59 De skider i samme hul (nl) De er uadskillelige kammerater
NP-46.jpg
60 Han smider penge i vandet (nl) Han spilder sine penge
NP-61.jpg
60 En revnet mur går hurtigt til (nl) Når noget er lavet dårligt, holder det ikke længe
NP-93.jpg
61 Han hænger kutten på hækken (nl) Han afslutter
NP-66.jpg
62 Han ser bjørnene danse (nl) Han er sulten
NP-57.jpg
62 Vilde bjørne foretrækker artsfæller (nl) Lige børn leger bedst
NP-57.jpg
63 Stik kosten ud (nl) Gør hvad du vil, når chefen er ude
NP-25.jpg
63 De har giftet sig under kosten (nl) De bor sammen uden at være gift
NP-26.jpg
64 De har taget dækket med tærter (nl) Der har de penge nok
NP-27.jpg
65 Når hegnet er væk, går grisene i kornet (nl) Skødesløshed kan føre til katastrofe
NP-40.jpg
65 Hvad landmanden taber i korn, vinder han i flæsk (nl) Når nogen taber, vinder andre
NP-40.jpg
66 Han har ild i røven (nl) Han er meget foretagsom
NP-94.jpg
66 Den, der æder ild, skider gnister (nl) Gør man noget farligt, må man ikke forundres over følgerne
NP-94.jpg
67 Han hænger sin kappe i vinden (nl) Han er opportunist
NP-39.jpg
68 Han kysser dørhammeren (nl) Han er slesk
NP-37.jpg
69 Hun kigger på storken (nl) Hun spilder tiden
NP-38.jpg
69 Man kender fuglen på fjerene (nl) Klæder skaber folk
NP-38.jpg
70 Han lufter fjerene i vinden (nl) Han tænker sig ikke om
NP-42.jpg
71 Slå to fluer med et smæk (nl) Ordne to ting på én gang
NP-43.jpg
72 Han er ligeglad med, at huset brænder, så længe han kan få varmen (nl) Han udnytter muligheden til eget bedste
NP-44.jpg
73 Han slæber en klods efter sig (Han har en klods om benet) (nl) Han knokler til ingen nytte
NP-50.jpg
73 Nød kan få gamle koner til at løbe (nl) Når der sker noget uventet, kan man vise nye sider af sig selv
NP-49.jpg
74 Hestepærer er ikke figner (nl) Lad dig ikke narre
NP-53.jpg
75 Fører den ene blinde den anden, falder de begge i grøften (nl) Med uduelige råd går tingene galt
NP-51.jpg
76 Rejsen er ikke slut, fordi man kan se kirke og tårn (nl) Man skal gøre tingene færdige
NP-52.jpg
76 Intet er spundet så fint, at det ikke kan ses i solens lys (nl) Intet kan forblive skjult for evigt
NP-111.jpg
77 Hold øje med sejlet (nl) Vær varsom og pas på
NP-54.jpg
77 Med vinden i ryggen (nl) Succes kommer lettere under gunstige omstændigheder
NP-54.jpg
78 Hvorfor går gæssene barfodet? (nl) Alt har en årsag, også når den ikke er indlysende
NP-56.jpg
78 Hvis jeg ikke skal vogte dem, lader jeg gæs være gæs (nl) Jeg blander mig ikke i ting der ikke vedkommer mig
NP-56.jpg
79 Hvor der ligger ådsel, kommer der krager (nl) Hvis der er noget at få, myldrer folk derhen
NP-113.jpg
80 Han skider på galgen (nl) Han frygter ikke sin straf
NP-55.jpg

Som inspiration[redigér | rediger kildetekst]

Maleriet har inspireret andre kunstnere til at afbilde ordsprog. Således har Hong Kong-avisen Passion Times trykt illustrationer af kantonesiske ordsprog,[13][14] mens den amerikanske maler T.E. Breitenbach i 1975 malede billedet Proverbidioms med illustrationer af omkring 300 ordsprog og talemåder. Dette billede er brugt i engelskundervisning i amerikanske skoler og også udgivet som puslespil.[15]

I populærkultur[redigér | rediger kildetekst]

Et udsnit af maleriet er brugt som illustration på omslaget af det amerikanske indie-folk band Fleet Foxes' album af samme navn fra 2008.

Versioner[redigér | rediger kildetekst]

Af disse seks forskellige versioner af maleriet har Pieter Brueghel den Ældre malet de to første og hans søn Pieter Brueghel den Yngre de fire øvrige.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Hagen, Rainer (2000). Hagen, Rose-Marie (red.). Bruegel: The Complete Paintings. Taschen. ISBN 3822859915.
  • De Rynck, Patrick (1963). How to Read a Painting: Lessons from the Old Masters. New York: Abrams. ISBN 0810955768.
  • "The Netherlandish Proverbs by Pieter Brueghel the Younger". Fleming Museum, University of Vermont. 2004. Hentet 18. maj 2007.
  • Mieder, Wolfgang (2004). "The Netherlandish Proverbs: An International Symposium on the Pieter Brueg(h)els". University of Vermont.
  • Dundes, Alan and Claudia A. Stibbe (1981). The Art of Mixing Metaphors: A Folkloristic Interpretation of the Netherlandish Proverbs by Pieter Bruegel the Elder. Helsinki: Suomalainen Tiedeakatemia Academia Scientiarum Fennica. ISBN 9514104242
  • Orenstein, Nadine M. (ed.) (2001). Pieter Bruegel the Elder: Drawings and Prints. The Metropolitan Museum of Art. ISBN 9780870999901. {{cite book}}: |first= har et generisk navn (hjælp)

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter
  1. ^ Middelalderlig fabel, nr. 619 i Perrys Indeks
  2. ^ Æsops fabel om Ræven og Storken, nr. 426 i Perrys Indeks[12]
  3. ^ Tilskrives Julius Cæsar, da han i 49 f.Kr. krydsede floden Rubicon på sit felttog ind i Italien.
Referencer
  1. ^ "Pieter Bruegel". APARENCES. Hentet 11. august 2013.
  2. ^ Wisse, Jacob. "Pieter Bruegel the Elder (ca. 1525/30–1569)". Heilbrunn Timeline of Art History. Metropolitan Museum of Art. Hentet 11. august 2013.
  3. ^ Rudy, Kathryn M. (2007). "Bruegel's Netherlandish Proverbs and the Borders of a Flemish Book of Hours". I Biemans, Jos; et al. (red.). Manuscripten en miniaturen: Studies aangeboden aan Anne S. Korteweg bij haar afscheid van de Koninklijke Bibliotheek. Zutphen: Walburg. ISBN 9789057304712.
  4. ^ Erasmus, Desiderius. Adagia (Leiden 1700 udgave). University of Leiden: Department of Dutch language and literature.
  5. ^ O'Kane, Eleanor (1950). "The Proverb: Rabelais and Cervantes". Comparative Literature. 2 (4): 360-369. doi:10.2307/1768392. JSTOR 1768392.
  6. ^ a b Pieter Bruegel d. Ä. Bauern, Narren und Dämonen S. 34
  7. ^ Lebeer, L. (1939-40). "De Blauwe Huyck". Gentsche Bijdragen tot de Kunstgeschiedenis. 6: 161-229.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  8. ^ C. C. Barfoot and Richard Todd, The Great Emporium: the Low Countries as a cultural crossroads in the Renaissance and the eighteenth century (1992), p. 128; Google Books.
  9. ^ Breughel Enterprises, 2001-2002 exhibition on the work of Pieter Brueghel II's copies after his father's works, Historians of Netherlandish Art review
  10. ^ Rose-Marie und Rainer Hagen: Pieter Bruegel d. Ä. Bauern, Narren und Dämonen. Benedikt Taschen, Köln 1994, ISBN 3-8228-8951-2, s. 61.
  11. ^ Christian Vöhringer: Pieter Bruegel der Ältere: Malerei, Alltag und Politik im 16. Jahrhundert; eine Biographie. Stuttgart: Reclam 2013 ISBN 978-3-15-010898-7 S. 66–67
  12. ^ "Mythfolklore.net". Mythfolklore.net. Hentet 18. januar 2012.
  13. ^ "熱血時報 - 大粵港諺語 - 阿塗 - 專欄部落". passiontimes.hk.
  14. ^ "Cantonese Proverbs in One Picture". 廣府話小研究Cantonese Resources.
  15. ^ https://tebreitenbach.com/breitenbach.htm#proverbidioms

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]