Nenets
| Nenets Jurak-samojeder
| ||
|---|---|---|
| Nenets | ||
| Antal og fordeling | ||
| Antal i alt | ||
| 41.302 (2002) | [1] | |
| * |
27.965 (2002) | [1] |
| ** |
26.435 (2002) | [1] |
| ** |
1.290 (2002) | [1] |
| * |
8.326 (2002) | [1] |
| * |
3.188 (2002) | [1] |
| ** |
3.054 (2002) | [1] |
| * |
708 (2002) | [1] |
| Etnografi | ||
| Sprog: | Russisk, nenets; | |
| Religion: | Russisk-ortodoksne kristne, shamanisme | |
| Levevis: | Jægere og rensdyrnomader; | |
| Udbredelse | ||
| Uralske folkegrupper. Nenets udbredelsesområder med lysviolet og påskriften "nenets" | ||
Nenets, også kaldet jurak-samojeder eller juraker, er et samojedisk folk, som holder til på den vestlige del af den russiske taiga, overvejende i Nenetsk og Jamalo-Nenetsk i Rusland. Nenetserne ernærer sig for en stor del ved rendrift og jagt.
Der er to grupper af nenets, dels tundranenets som holder til længst mod nord, dels skovnenets, som holder til i de store skove længere sydpå. Skovnenets kaldes også khandejarer. Grupperne taler henholdsvis tundranenetsisk og skovnenetsisk, to forskellige sprog indenfor de uralske sprog. Inden for hvert af de nenetsiske hovedsprog findes relativt små dialektforskelle.
Indholdsfortegnelse
Udbredelse[redigér | redigér wikikode]
Nenets bor overvejende langs kyststrækningen fra Kaninhalvøen ved Hvidehavet til Jenisejs munding. Desuden findes de på øerne Kolgujev, Novaja Zemlja, Vaigatj og Belyj samt i området mellem Obs nedre løb og Jeninsej; enkelte familier bor på Kola-halvøen.[2]
Antal[redigér | redigér wikikode]
I Barentsregionen bor der omkring 7.000 nenetser. I alt regner man med, at det findes omkring 41.000 nenetser. I hovedtal har udviklingen været følgende:
| År | Folketal | Andel, der bruger modersmål |
|---|---|---|
| 1897 | 9.427 | |
| 1926 | 17.560 | |
| 1959 | 23.007 | 84,7% |
| 1970 | 28.705 | 83,4% |
| 1979 | 29.894 | 80,4% |
| 1989 | 34.665 | 77,1% |
| 2002 | 41.302 |
Ved folketælling i 2010 opgav 21.900[3] at have nenetsk som modersmål.
Noter[redigér | redigér wikikode]
Litteratur[redigér | redigér wikikode]
- Valev Uibopuu: Finnougrierna och deras språk. Kapitel om de finsk-ugriska folkens förflutna och nutid; Studentlitteratur, Lund 1988; ISBN 91-44-25411-3
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
- Olga V Flegontova, Andrey V Khrunin, Olga I Lylova, Larisa A Tarskaia, Victor A Spitsyn, Alexey I Mikulich and Svetlana A Limborska: "Haplotype frequencies at the DRD2 locus in populations of the East European Plain" (BMC Genetics 2009, 10:62) (engelsk)
- Art Leete: "An Outline of Descriptions of Ob-Ugrians and Samoyeds in West-European and Russian Sources from the 11th Through the 17th Centuries" (Pro Ethnologia 8, s. 35-56) (engelsk)
- Karina Lukin: "Nenets Folklore in Russian: The Movement of Culture in Forms and Languages" (Journal of Ethnology and Folkloristics, vol 2. nr 1; 2008; s. 67-82) (engelsk)
- Liivo Niglas: "The Yamal Nenets in a Changing World" (Pro Ethnologia 7; ISSN 1406-5797; s. 7-19) (engelsk)
- Liivo Niglas: "About the Identity of the Yamal Nenets" (Pro Ethnologia 12; s. 29-48) (engelsk)
- Eva Touluze: "The Forest Nenets as a Double Language Minority" (Pro Ethnologia 15, s. 95-108) (engelsk)
Se også[redigér | redigér wikikode]
|