Neuromedicin

Sammenskrivningsforslag

Artiklerne Neurologi, Neuromedicin er foreslået sammenskrevet. (Siden marts 2023) Diskutér forslaget

Neuromedicin (eller neurologi), også kaldet hjerne- og nervemedicin, er det medicinske speciale, som beskæftiger sig med alle aspekter af diagnostik, vurdering og behandling af sygdomme i hjernen og det øvrige nervesystem, herunder rygmarv og nerver. En læge specialiseret i neurologi betegnes neurolog eller hjernelæge. Eksempler på neurologiske lidelser er blodpropper og blødninger i hjernen, epilepsi, hjernekræft, hjerneinfektioner, hovedpine, autoimmune hjernesygdomme som multipel sklerose, hjerneforgiftninger, demenssygdomme og andre kognitive forstyrrelser, degenerative hjernesygdomme som Parkinson sygdom og øvrige hjernerelaterede bevægeforstyrrelser, nervesygdomme, hjerneskader samt søvnsygdomme.

Berømte neurologer inkluderer Oliver Sacks, Sigmund Freud, Thomas Willis, Robert Whytt, Matthew Baillie, Charles Bell, Moritz Heinrich Romberg, Duchenne de Boulogne, William A. Hammond, Jean-Martin Charcot, C. Miller Fisher og John Hughlings Jackson

Neurologiske lidelser[redigér | rediger kildetekst]

Cerebrovaskulære sygdomme[redigér | rediger kildetekst]

Omfatter sygdomme, hvor hjernens blodforsyning forstyrres, f.eks. ved blodpropper og blødninger, eller ved symptomgivende karforandringer.

Apopleksi
SAH – Subaraknoidal blødning
Sinustrombose
Araknoidal aneurisme
Vaskulære lidelser i spinalkanalen
- Spinal vaskulær malformation
- Hæmatpmyeli
- Spontant epiduralt hæmatom
- Iskæmiske medullære læsioner

Cerebrale tumorer/metastaser[redigér | rediger kildetekst]

Omfatter både benigne og maligne tumorer i nervevævet, samt metastaser fra maligne tumorer. Maligne primærtumorer er inddelt i flere kategorier, hvor glioblastomet er den mest hyppige og aggressive form. Benigne tumorer og metastaser fra bl.a. lunger og lever ses også.

Epilepsi[redigér | rediger kildetekst]

Epilepsi er en neurologisk sygdom, hvor der ses krampeanfald og bevidsthedstab på grund af kaotisk og ukontrolabel elektrisk aktivitet i hjernebarken (cortex cerebri).

Kramper
- Generaliserede anfald
Partielle anfald
- Simple partielle anfald
- Komplekse partielle anfald
Absencer

Demyeliniserende sygdomme[redigér | rediger kildetekst]

Omfatter sygdomme, hvor nervecellernes myelinskeder nedbrydes. Myelinskederne består af et fedtlag, som er snoet rundt om nervecellernes aksoner. De fungerer som isoleringen omkring en ledning, så hvis de nedbrydes opstår der fejl i impulsledningen i nerverne, hvilket medfører neurologiske udfald.

Dissemineret/multipel sklerose (DS/MS)
Monofatisk demyeliniserende sygdomme
- Akut dissemineret encephalomyelitis
- Akut nekrotiserende hæmoragisk encephalomyelitis
- Akut transversel myelitis
Diffus sklerose
Central myelinolyse
- Central pontin myelinolyse
- Central demyelinisering af corpus callosum

Demens & degenerative sygdomme[redigér | rediger kildetekst]

Demens omfatter en lang række af syndromer, som er karakteriseres ved indeholder flere samtidige kongnitive problemer, og som har en varighed på mere end 6 måneder. Derudover skal sværhedsgraden af symptomerne være så udtalt, at det påvirker patientens arbejdsevne og sociale funktionsniveau.