Neurolingvistisk programmering

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se NLP.
Ambox scales.svgDenne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Broom icon.svgDenne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Neurolingvistisk programmering (NLP) er en pseudovidenskabelig[1][2][3][4][5][6][7][8] praksis indenfor personlig udvikling, der har til mål at skabe forandring i menneskers liv. NLP benyttes både i forbindelse med mental træning for topidrætsudøvere, og i erhvervskurser hvor personlig udvikling af den enkelte medarbejder søges, samt til at afhjælpe følelsesmæssige problemer.

NLP blev udviklet i starten i 1970'erne af Richard Bandler og John Grinder.

NLP-uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Der findes kurser i NLP på flere niveauer og retninger:

  • Erhvervskurser af kortere varighed (2 til 6 dage), typisk med fokus på NLP i forbindelse med ledelse og kommunikation.
  • NLP Practitioner uddannelsen, der anses som værende NLP- grunduddannelsen.
  • NLP Master Practitioner, som er overbygningen til NLP Practitioner-uddannelsen.
  • NLP Coaching uddannelsen, som igen er en overbygning på practitioner og master-practitioner uddannelserne. Nogle få uddannelsessteder kan tilbyde NLP Coaching-uddannelser, som giver adgang til international certificering.
  • NLP Psykoterapeut uddannelsen, som er en to-årig overbygning på NLP Master Practitioner uddannelsen. Hvis denne uddannelse tages på et uddannelsessted, som er evalueret efter de ministerielle krav til en forsvarlig psykoterapeutuddannelse, kvalificerer uddannelsen til optagelse i brancheorganisationen Dansk Psykoterapeutforening på lige fod med gestaltterapeuter, narrative terapeuter, systemiske terapeuter m.fl.[kilde mangler] Der er grund til at orientere sig grundigt i det enkelte uddannelsessteds ståsted og grundighed, da ikke alle udbydere er lige fagligt seriøse.[kilde mangler]

NLP-forudsætningerne[redigér | rediger kildetekst]

NLP er, blandt andet, bygget op omkring nogle simple grundantagelser som eksempelvis:

  • Mennesker laver landkort af landskab
  • Du har alle de personlige ressourcer, som du har brug for
  • Der er en positiv intention bag al adfærd
  • Al viden og adfærd er brugbar i en eller anden sammenhæng
  • Du kan måle effekten af din kommunikation i den feedback, du får
  • Du kan ikke undlade at kommunikere
  • Fejl og fiasko kan være nyttige oplevelser, hvis du opfatter dem som feedback
  • Hvis "det" ikke virker, så gør noget andet. (Denne pragmatik bruges ikke i professionel psykoterapi)
  • I alle situationer har den mest fleksible størst indflydelse. Fleksibilitet betyder, at man ser på muligheder
  • Al viden og indsigt er der, hvis du søger den
  • Der findes ikke én virkelighed, vi har hver vores model af den
  • Det er muligt at modellere andres strategier og tilpasse dem egne kompetencer
  • Excellente mål er forudsætningen for excellente resultater

NLP bygger desuden på det faktum, at mennesker benytter deres sanser til at opfatte og tolke verden. Den mest benyttede forudsætning er: "Der findes ikke én virkelighed, vi har alle vores model af den".

I NLP henviser man primært følgende tre sanser;[kilde mangler] såkaldte modaliteter (begrænsede måder at repræsentere verden på):

  • Visuelt – Billeder og farver (øjne)
  • Auditivt – Lyde og musik (øre)
  • Kinæstetisk – De taktile sanser (berøring og smerte)

Ud over disse omtales der også følgende systemer:

  • Audio/Digital – Indre dialog (at 'tale til sig selv')
  • Olfaktorisk – Lugte og dufte
  • Gustatorisk – Smag

Kritik[redigér | rediger kildetekst]

Ambox scales.svgDette afsnits neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Siden udviklingen af NLP som koncept har det været udsat for kritik af akademisk uddannede psykologer o.l.[9] Blandt andet for at nogle har påstået at tilgangen kan kurere sygdomme som Parkinsons, HIV/AIDS og cancer,.[10]

Den tidligere kendte NLP-terapeut Ole Vadum Dahl, der var med til at gøre NLP kendt i Danmark, kritiserer og tager i dag stærk afstand fra NLP [11].

Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Sharpley, Christopher F. (1984). "Predicate matching in NLP: a review of research on the preferred representational system". Journal of Counseling Psychology. 31 (2): 238-48. doi:10.1037/0022-0167.31.2.238.
  2. ^ Sharpley, Christopher F. (1. januar 1987). "Research findings on neurolinguistic programming: Nonsupportive data or an untestable theory?". Journal of Counseling Psychology. 34 (1): 103-07. doi:10.1037/0022-0167.34.1.103.
  3. ^ Druckman, Daniel; John A. Swets (1988). "Enhancing human performance: Issues, theories, and techniques". Human Resource Development Quarterly. 1 (2): 202-06. doi:10.1002/hrdq.3920010212.
  4. ^ Heap. M., (1988) Neurolinguistic programming: An interim verdict Arkiveret 15. juni 2007 hos Wayback Machine. In M. Heap (Ed.) Hypnosis: Current Clinical, Experimental and Forensic Practices. London: Croom Helm, pp. 268–80.
  5. ^ von Bergen, C. W.; Gary, Barlow Soper; Rosenthal, T.; Wilkinson, Lamar V. (1997). "Selected alternative training techniques in HRD". Human Resource Development Quarterly. 8 (4): 281-94. doi:10.1002/hrdq.3920080403.
  6. ^ Druckman, Daniel (1. november 2004). "Be All That You Can Be: Enhancing Human Performance". Journal of Applied Social Psychology. 34 (11): 2234-60. doi:10.1111/j.1559-1816.2004.tb01975.x.
  7. ^ Witkowski, Tomasz (1. januar 2010). "Thirty-Five Years of Research on Neuro-Linguistic Programming. NLP Research Data Base. State of the Art or Pseudoscientific Decoration?". Polish Psychological Bulletin. 41 (2). doi:10.2478/v10059-010-0008-0. All of this leaves me with an overwhelming impression that the analyzed base of scientific articles is treated just as theater decoration, being the background for the pseudoscientific farce which NLP appears to be. Using "scientific" attributes, which is so characteristic of pseudoscience, is manifested also in other aspects of NLP activities... My analysis leads undeniably to the statement that NLP represents pseudoscientific rubbish
  8. ^ Corballis, M.C. (1999). "Are we in our right minds?". I S.D. Sala (red.). Mind Myths: Exploring Popular Assumptions About the Mind and Brain (Repr. udgave). Chichester, UK: John Wiley & Sons. s. 41. ISBN 978-0-471-98303-3.
  9. ^ NLP Experts Speak Out 8. januar 2014 på psychologytoday.com
  10. ^ Russell J; Rovere A, red. (2009). "Neuro-linguistic programming". American Cancer Society Complete Guide to Complementary and Alternative Cancer Therapies (2nd udgave). American Cancer Society. s. 120–122. ISBN 9780944235713.
  11. ^ NLP-terapeut tager i dag afstand fra terapien 6. oktober 2001 på kristeligt-dagblad.dk
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.