Neutralitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
     Neutralitet anerkendt forfatningsretligt og af det internationale samfund      Neutralitet ikke anerkendt af det internationale samfund      Tidligere neutrale lande

Neutralitet vil i diplomatisk og folkeretlig sammenhæng sige at en stat ikke vælger side eller ikke deltager i en konflikt mellem andre stater eller militære forbund.

Man skelner mellem at være neutral og at være alliancefri, dvs. at stå udenfor en militær alliance, idet neutralitet i folkeretlig forstand kun kan forekomme i en konkret konfliktsituation. For at kunne være neutral i krigsmæssig forstand stilles visse krav, som reguleres i den 5. og 13. Haag-konvention. Konventionerne foreskriver bl.a., at den neutrale stat ikke må støtte noget militær eller tillade at dets territorium anvendes til militære formål. Et land, der forbeholder sig ret til at forsvare mod en fjende, men som i øvrigt holder sig neutral, kaldes bevæbnet neutral.

Der findes to former for neutralitet; midlertidig og permanent. Permanent neutralitet indebærer, at en stat gennem mellemstatslige aftaler har forpligtet sig til at opretholde neutraliteten i alle fremtidige krige. Schweiz er permanent neutralt efter en beslutning på Wienerkongressen i 1815, og Sverige har siden 1864 de facto været neutral. Andre stater, der i dag er neutrale er Costa Rica, Finland, Irland, Norge og Østrig

Neutraliteten kan handelspolitisk være en fordel, idet man som neutral stat kan handle med begge parter i konflikten, men kan være en ulempe rent sikkerhedspolitisk. Neutrale stater har dog muligheden for at fungere som mæglere i konflikter.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Politik Stub
Denne artikel om politik er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.