New York Dolls

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
New York Dolls optræder på det hollandske tv-show AVRO's TopPop i 1973

New York Dolls er en amerikansk rockgruppe, der blev dannet i beyndelsen af 1970'erne. Bandet var aktivt i fem år, men fik ikke nogen større succes før de blev opløst. I 2004 blev gruppen gendannet og de udgav en plade i 2006.

På trods af den manglende kommercielle succes under gruppens levetid, ses The New York Dolls ofte som forgængere til både punken og den senere glam metal. Flere punksbands og metalbands har nævnt The New York Dolls som inspiration, herunder artister som Sex Pistols, Hanoi Rocks, Mötley Crüe, Guns N' Roses, Billy Idol og Morrissey.

The New York Dolls kombinerede rå rockmusik á la Rolling Stones med rå pre-punk-attitude som de samtidige MC5, Ramones og Iggy Pop, ligesom bandet gik i ekcentriske kostymer og med kraftig sminke som glamrockerne Marc Bolan og David Bowie.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

The New York Dolls blev dannet af Johnny Thunders (Johnny Genzale), der efter at have mødt sit idol, Rolling Stones-guitaristen Keith Richards, var taget til London i 1969. Thunders vendte tilbage til New York med indtryk fra den britiske musikscene og tøjmode. Efter nogle skiftende besætninger bestod det oprindelige band af Han dannede herefter bandet The Dolls med trommeslageren Billy Murcia og guitaristerne Arthur Kane og Rick Rivets.

Bandet blev oprindelig dannet af Sylvain Sylvain og trommeslageren Billy Murcia. Kort efter kom Johnny Thunders med på bas, men Sylvain lærte ham hurtigt at spille guitar. Sylvain forlod bandet og tog til London og Murcia mistede også interessen for bandet. Thunders kom herefter med i et band med Arthur Kane og Rick Rivets. Thunders fik Murcia ind i bandet, der fik navnet "Actress". Senere som David Johansen med. Da Sylvain vendte tilbage fra Europa røg Rick Rivets ud af bandet.

Bandet fik en manager og fik kort efter muligh d for at spille opvarmning for Rod Stewart ved en koncet i London. Under en kort efterfølgende turne i England i 1972 døde Murcia af en overdosis.

Eftre at være vendt tilbage til New York kom Jerry Nolan med i gruppen på trommer og bandet gik i gang med indspilningerne til deres debutalbum, New York Dolls, som Mercury Records havde skrevet kontrakt på. Albummet blev produceret af Todd Rundgren, der dog senere i et interview fortalte, at han stort set ikke havde noget at gøre med indspilningen, da bandets medlemmer konstant diskuterede, hvordan pladen skulle mikses. Albumet solgte dårlig, særlig i det amerikanske mainstremmarked. Publikum var delte, og gruppen blev i 1973 af læserne af bladet Creem på en gang stemt ind som årets bedste nye gruppe og som årets værste gruppe. Efter det andet album, Too Much Too Soon, også blev en kommerciel fiasko, droppede Mercury bandet.

Uden pladekontrakt og med interne konflikter i bandet, der havde et større forbrug af diverse stoffer, forlod Thunders gruppen, der gik i semi-opløsning. I de sidste måneders levetid var de under management af Malcolm McLaren, der tilrettelagde en række koncerter med bl.a. bandet Television med Tom Verlaine og Richard Hell. Bandet havde en succesfuld optræden på Beacon Theater nytåraften 1975.

Gendannelse[redigér | redigér wikikode]

New York Dolls i 2011

Efter at bandet gik i opløsning ændredes musiksmagen sig bl.a. som følge af punkens store succes i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne. Den britiske musiker og sanger Morrissey, der havde været formand for den britiske fanklub for New York Dolls i 70'erne fik overtalt de overlevende medlemmer (THunders var død i 1991 angiveligt af en overdosis) til at en gendannelse af bandet i 2004. Gendannelsen var succesfuld og bandet nåede at spille på en række festivaler i Storbritannien og at udgive et livealbum i 2006. Arthur Kane døde dog den 13. juli 2004 af leukæmi. Bandet har optrådt ved en række lejligheder siden.

Diskografi[1][redigér | redigér wikikode]

Demoalbum[redigér | redigér wikikode]

Studiealbum[redigér | redigér wikikode]

Livealbum[redigér | redigér wikikode]

  • Red Patent Leather (1984)
  • Paris Le Trash (1993)
  • Live In Concert, Paris 1974 (1998)
  • From Paris With Love (L.U.V.) (2002)
  • Morrissey Presents: The Return Of New York Dolls Live From Royal Festival Hall (2004)
  • Live At the Filmore East (2008)
  • "Viva Le Trash '74" (2009)


Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Strong, Martin C. (2000). The Great Rock Discography (5th udg.). Edinburgh: Mojo Books. s. 694–695. ISBN 1-84195-017-3. 

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]