Nicolai Holten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Nicolai Abraham Holten)
Nicolai Holten

Personlig information
Født 27. marts 1775 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 12. maj 1850 (75 år) Rediger på Wikidata
Helsingør, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Assistens Kirkegård Rediger på Wikidata
Søskende Hans Severin Holten Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Forretningsperson, bankier Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Storkors af Dannebrogordenen (1839),
Dannebrogordenens Hæderstegn (1815) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Nicolai (Niels) Abraham Holten (født 27. marts 1775 i København, død 12. maj 1850 i Helsingør) var statsgældsdirektør og direktør for Øresunds Toldkammer. Han var søn af apoteker i Helsingør (senere toldembedsmand i Næstved og Helsingør) Johannes "Hans" Holten (1741-1816) og Ane Margrethe født Abildgaard (1747-1826, datter af arkivtegneren Søren Abildgaard), og bror til zoologen Hans Severin Holten.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Nicolai Holten fik undervisning i Efterslægtselskabets Skole, kom efter sin konfirmation på det store Rybergske handelshus' kontor, nedsatte sig derefter som mægler i København og erhvervede sig hurtig – formentlig ved heldige spekulationer i statspapirer – en betydelig formue, så at han 1809 kunne købe Lindegården i Horns Herred og 1810 hovedgården Krabbesholm, som han ejede til sin død. Her foretog han mange forbedringer såvel ved selve hovedgården som ved kirkerne og bøndergårdene. I de vanskelige pengeår efter 1807 var han regeringens kommissionær ved omsætningerne mellem sedler og sølv på børsen. Det skyldtes utvivlsomt gehejmestatsminister Joachim Godske Moltke, der havde haft rig lejlighed til at lære Holtens betydelige finansielle evner at kende, at denne i 1816 kom til at indtræde i statstjenesten som medlem af direktionen for statsgælden og den synkende fond (se også Finansdeputationen). I denne stilling, med hvilken han 1817-39 forenede posten som chef for bureauet for de udenlandske betalinger, udøvede han i en lang årrække en betydelig indflydelse, ligesom den også gav anledning til, at Frederik VI jævnlig benyttede ham som sin private finansielle rådgiver. 1839 udnævntes han til direktør for Øresunds Toldkammer, men afgik først 1848 som medlem af direktionen for statsgælden og den synkende fond.

Han var en samvittighedsfuld embedsmand, en offervillig patriot, en rundhåndet mæcen for litteratur og kunst og en human godsejer.

Hæder og rang[redigér | rediger kildetekst]

Privatliv[redigér | rediger kildetekst]

15. maj 1799 blev han gift med Johanne Cathrine Kirstine Mangor (2. maj 1778-20. november 1869), en datter af stadsfysikus Christian Elovius Mangor og Marie Elisabeth født Klagenberg.

Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Gengivelser[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Kilde[redigér | rediger kildetekst]


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Georg Kringelbach i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 8. bind, side 66, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]